Sunday, November 2, 2008

Uge 44 i Østrig

Så gik uge 44. En ganske almendelig uge, med arbejde (kun en rejsedag) og skole. Børnene havde dog fredagen fri og ligeledes på mandag, så for dem bliver det en lang week end. Det blev det også for os andre, da vi i fredag valgte kun at købte det mest nødvendige, for vi kunne jo købe ind om lørdagen. Men.... da lørdagen kom havde ingen forretninger åben absolut ingen og med søndagen, hvor der heller ikke var nogen, der holdt åben, måtte vi leve af konserves og Rasmus Klump pandekager fra Danmark vi havde på lager. Det viste sig at lørdagen er en Østrigsk helligdag hvor man besøger de døde, altså dem der er begravet på kirkegården, hvilket godt kan tage det meste af en lørdag.

Om søndag som er udflygts- og oplevelsesdagen tog vi til Berchtesgaden i Tyskland, hvor der ligger et mindre vandland. Vandlandet kunne godt indvendigt ligne et større et i Danmark, men derudover havde den et 30 grd. varmt udendøres bassin. Her var formet liggestole i bunden på det lave vand, hvor der var indbygget spa. Når man så lå der kun med hovedet over vandet (luften 12 grd.) havde man det mest fantastiske syn op mod den nærmeste bjerg 1000m væk med sne på toppen og længere nede var dalen med grønt græs. Dette er noget man aldrig vil komme til at opleve i Danmark.

Som en bibemærkning kan jeg nævne at i går havde vi 20 grd. og en varm vind, så vi sad på terresen og fik kaffe kun iført almindelig tøj :-)

De bedste hilsner Fam. Mortensen

No comments: