Skrig fra voksne mænd og mere gips

Her er Camilla sammen med den gruppe af handicappede der bor på hjemmet hvor hun er i praktik

Er de ikke seje

Aftensmad i Camillas lejlighed

Det er tydeligt at de er glade for at se hinanden

Tvillinger er solidariske, her er Kasper ved at få armen i gips

Kasper på snow board før han started og brækkede armen

Arrghhh, skriget kom fra den lukkede dør. Lød det ikke som en voksen mand, spurgte Kasper, Pia. Det tror jeg svarede hun. Arrrgghhhaarr igen kom skrigen inden fra døren. Er det ikke der vi skal ind spurgte Kasper igen? jo det er det vist svarede Pia. De kiggede begge over til receptionisten, der venligt smilede tilbage som om intet var sket. Arrghhe Denne gang rejste receptionisten sig og tog et glas vand og gik hen til døren. Få minutter senere kom en mand med et ansigtsudtryk, der viste smerte ud gennem døren og videre ud af lokalet. Nu var det Kasper og Pia’s tur til at få en konsultation hos lægen, der kunne fjerne fodvorter. Inde hos lægen fortalte Pia at hun troede hun havde 4 fodvorter og Kasper en på fingeren. Lægen kunne konstatere at Pia kun havde 3. Hvem skal først, spurgte han. Kasper var hurtigt til at svare: Pia, han huskede stadigvæk skriget fra den voksne mand. Lægen fandt sprøjten med bedøvelse og startede med den første vorte. Arrrghhhe, denne gang var det Pia der skreg. Arrrgghhh, det var da hun fik anden vorte bedøvet. Da lægen trak nålen ud og skulle til at bedøve tredje vorte fik Pia fremstammet: Jeg tror jeg kun har to vorter….ikke tre. Den bed lægen ikke på og endnu engang måtte Pia skrige. Kasper der havde overværet hele Pia’s behandling var ikke meget for at skulle igennem samme behandling, men han var jo en mand. Det gjorde dog ikke noget, at Pia holdt hans hånd, man vidste jo aldrig hvordan det ville gå. Lægen fandt sprøjten og en centimeter fra fingeren udbrød Kasper i et øredøvende AAArrrrrrrgggghhhh. Heldigvis virkede bedøvelsen for begge fik brændt vorterne væk og nogle af dem var temmelig dybe, så det havde ikke været sjovt uden bedøvelse. Kasper udtrykte efterfølgende, at det gjorde mere ondt at få bedøvelse i fingeren end at brække en arm.

Jeg var i Ukraine mandag og tirsdag og var først hjemme kl. 23:00. Vi nåede dog at få pakket for næste morgen kl. 8:00 kørte vi til Østrig for at besøge Camilla. Vi skulle dog lige et smut forbi den Danske Ambassade i Wien for at få lavet pas til Pia og drengen. Efter den nye EU lovgivning skal alle pas være et biometrisk pas, så alle skulle have taget fingeraftryk, et digitalt billede og en digital underskrift. Det hele gik smertefrit, værste oplevelse var betalingen 1000 kr. pr. pas….røveri hvis I vil høre min mening.
Fra Wien kørte vi til Salzburg, hvor vi mødte Camilla netop som hun fik fri fra skole. Som altid var det fantastisk dejligt at se Camilla og specielt Pia var glad. Hun udtrykte flere gange under besøget, at hun savnede Camilla, fordi der var for meget drengehørm hjemme i Budapest. Det kunne vi drenge ikke rigtigt forstå.

Torsdag stod jeg tidlig op og nåede at få 3 timer i Zauchensee på ski i det mest fantastiske vejr. Næste morgen stod jeg også tidlig op, men denne gang var Kasper også med. Emil måtte blive hjemme, han jo havde brækket armen. Vi havde aftalt at vi begge skulle stå på snowboard. Jeg havde lidt erfaring, men for Kasper var det første gang. På begynderbakken viste han talent for kunsten at holde ballancen og der gik ikke lang tid før hen kunne komme ned af bakken uden at vælte. Det var ikke flot, men effektivt, vi besluttede os derfor at tage på toppen, da der var tøvejr i dalen. På toppen var bakkerne meget større og nogle steder mere stejle. Et andet faktum er, at når man ikke er god til noget, så bruger man mange flere kræfter på at udføre disciplinen. Dette galt også Kasper, der blev mere og mere træt. Vi besluttede os derfor til at køre til bunden. 500 m fra bunden stoppede vi for at hvile. Kasper var den første til at starte og da han var 200m foran mig startede jeg. Jeg var netop startet da jeg fik øje på Kasper der lå ned på maven kun 200-300 fra målet. Jeg stoppede og spurgt om der var sket noget. Jeg tror armen er brækket svarede Kasper. Det var tydeligt at han var i smerte, så jeg fik boardet af ham og heldigvis kunne han komme på benene og gå de resterende meter ned til målet. Det var som at se en vingeskudt man i krigen. Den ene arm hang slapt ned langs siden og den anden lå tværs over brystet med en hånd på den brækkede arm for at holde den i ro. senere sad vi i bilen, så jeg ringede til Pia for at fortælle om hændelsen. Hej Pia, vi er på vej hejm, men vi tager lige omkring sygehuset, der var stille i den anden ende. Hvad er der sket spurgte hun. Jeg tror Kasper har brækket armen….det er løgn, du laver sjov med mig svarede hun. Nej jeg gør ikke, forsøgte jeg at svare tilbage, men jeg kunne godt høre det ikke hjalp, så jeg gav telefonen til Kasper. Den er god nok, vi skal på sygehuset svarede han. Igen måtte jeg have røret og denne gang lød hun ikke spor munter. Sig det er løgn, det kan ikke passe, at vi skal have to drenge med armene i gips. Senere efter konsultation på skadestuen viste det sig at den ene underarmsknogle var brækket i et fint snit 1/3 del nede på armen. Ikke noget kompliceret men dog 4 uger i gips.

Lørdag nåede vi både at komme i Ikea og købe et skab til Camilla og besøge vores vennepar, Hans Jørgen og Tanja før vi kørte mod Budapest. Hjemme igen nød vi at sove i vores egne senge. Søndagen gik men istandsættelse af vores hjemmebiograf, der er placeret i vore store kælderrum. Med hjem fra Østrig havde vi et 2,65m lærred der blev fæstnet, hvorefter projekter, AppleTV og surround sound forstærker blev installeret og justeret. Det eneste vi nu mangler er en sofa så er vi klar til indvielse af hjemmebiografen.

Søndag, hjemme og afslapning

Szia Fam. Mortensen

Lyrik, brækket arm og fastelavnsboller

Ja det er rigtigt, det er jedi ridderen Pia Mortensen i infight med Darth Moll

Her støbes siderne til en fantastisk isfigur

Sådan kan brugte tulipaner genbruges

Her er det roser der udgør en smuk silhuet i isvasen

Emil med sin brækket arm.

Et flot stemningsbillede fra Camilla der er på langren med praktiksteddet

Frugtfarve kan også kombineres med isfigur

Her kæmper Dan og jeg med at få åbnet noget så simpelt som flødeis

Det var fredag og jeg havde set frem til denne dag, da jeg og 9 andre kollegaer fra arbejdet skulle tilbringe week enden med at stå på ski. Klokken var nu 14:00 og dermed kun en time til afgang, da telefonen ringede. Det var Pia og da jeg ikke sad i møde tog jeg straks telefonen. Det var tydeligt at høre på hendes stemmeføring, at der var noget galt. Ved du hvor jeg lige har været,spurgte hun og uden at afvente et svar fortsatte hun. Jeg kommer nede fra lægen, hvor Emil netop har fået konstateret en brækket arm. Jeg så for mit indre Emil med en brækket arm efterfulgt af et billede, hvor mine kollegaer stod på ski uden mig. Hvad er der sket spurgte jeg, da jeg vidste, at han først på ugen var faldet under gymnastik og havde forstuvet den ene armen. Han var faldet ned af trapperne i skolen og samme arm som var forstuvet var nu brækket i håndleddet. Er den kommet i gips spurgte jeg. Det var den ikke, da han senere kl. 18:00 skulle tilbage til en speciallæge, der skulle beslutte om den skulle opereres eller bare i gips. Heldigvis viste undersøgelsen at den kun skulle i gips.
Ugen bød på to vigtige mærkedage. Først havde Pia og Jeg kend hinanden i 20 år. Det vil sige, at det var 20 år siden jeg blev nr. to til Danmarks stærkeste mand og fejrede det i det lokale natteliv i Bjerringbro, hvor jeg mødte Pia for første gang. Jeg havde købt og smuglet 3 kæmpe roser ind i kælderen, en for hvert af vores børn og næste morgen da Pia kom ned stod de på spisebordet med en invitation til middag uden drengene, der havde accepteret, at få en gang fast food om aftenen og selv klare at gå tidlig i seng. Det var en hyggelig aften som vi nød, på det lokale spisested, hvor vi fik en god robust gang Ungarsk and og gåselever med æble, svesker og kartoffelmos. Senere da vi kom hjem var drengene selvfølgelig ikke gået i seng, de er trods alt kun drenge 

Anden mærkedag var min Navnedag. I Ungarn har man både en dåbsdag og en navnedag. Årets mange dage er inddelt i navnedage og får man et navn under dåben, der ikke findes ansøger man om registrering af navnet i de offentlige bøger. Da vi skulle på skitur med kollegaerne kom samtalen ind på navne dage og af en eller anden grund blev det aftalt, at hvis jeg bagte en kage til turen så ville de registrere min navn Bo med en navnedag til den 11. Feb. Som sagt som gjort, lørdag aften blev jeg fejret af kollegaerne, med hjemmebagt kage (Pia’s kreation). Jeg er ikke sikker på, jeg fremover vil blive fejret for hjemme, var Pia og drengene godt fornærmet over at jeg fik registreret min navnedag og de ikke har nogen navnedag. Jeg kan måske godt se, at jeg er lidt forfordelt. Jeg har fødselsdag, jeg har en farsdag og nu har jeg også en navnedag.

Week enden gik hurtigt for mig og uden uheld. Hjemme i Budapest var Pia og drengene på besøg hos Dorit og Dan, der har en pige på 6 og en dreng på 4. Her lavede de isvaser/figure som er en af Pia’s nye dille, hvor hun har udnyttet de lave temperaturer i ugens løb. Det har resulteret i at hele haven og terrassen er fyldt med is ting, hvor de om aftenen er oplyst med fyrfadslys. Desværre er vi ikke så meget ude om aftenen for at nyde dem, for de er faktisk rigtigt flotte med tulipaner og roser frosset ind i iset og i skæret af fyrfadslyset giver det et fantastisk silhuet virkning.

I Østrig er Camilla begyndt i praktik, hvilket hun havde glædet sig til. Hun skulle hjælpe til i et hjem for ”behindrede” som det kaldes i Østrig, eller som det kaldes på dansk: Et hjem for mennesker med en eller andet form for handikap. Det er gået rigtigt godt og det er klart for Camilla at hun godt kan lide at arbejde med mennesker. At de også kan lide når hun arbejder med dem er noget helt andet. I denne uge lovede hun, at de sammen skulle lave nogle danske specialiteter. Selvfølgelig blev det frikadeller, men at det blev fastelavnsboller som dessert var en overraskelse. Med en næsten online hjælp fra Pia blev begge retter en succes, så mon ikke hun kommer til at lave andre traditionelle retter som smørrebrød eller flæskesteg med rødkål.

Lørdag kørte Kasper og jeg til Media Markt for at købe en trådløs printer. På vej hjem fik vi en god snak omkring det at gå i skole. Han mente ikke han havde lært ret meget mere engelsk end da de startede i Sep. sidste år. Jeg er total uenig, specielt når jeg læser deres skrevne opgaver er det utroligt hvor mange forskellige ord de benytter til at forklare en situation. En af de opgaver jeg har set der bedst beskriver dette var en spøgelseshistorie Kasper har skrevet. Her er et uredigeret afsnit af historien:

The darkness made me foreboding and the echoing sound made me think that someone was in the middle of sneaking up on me. Then suddenly I heard a voice “there you are” I fast bend down in terror of what if I was going to die. But I wasn’t dead and there were no a voice to hear any more. I wanted to find out what was happening in the bleak, so I hurried up to the place where the voice was coming from. I swallowed carefully and listen in the room “Now again! Can’t you just be a little more carefully, it is ridicules”. Crack. What was that, where did it come from. The sound came from John when he stepped on the leaking floor.

Det er sagt før men jeg tror først de opdager det når de kommer til Danmark, at den gave I form af engelsk og tysk kundskab de får med sig hjem er uerstattelig. Jeg ved de ikke lige nu syntes at alt er rosenrødt, men det skal nok ændre sig senere i livet.

Det er nu søndag, bloggen er ved at være færdig, Kasper laver matematik opgaver med brug af algabra, Emil laver en Engelskopgave, hvor han skal bruge metoden PEE (Point, Explanation, Evedience) til at uddybe en passage i en sætning og Pia er i kælderen hvor hun bruger Pop Art teknikken til at male. Jeg er ved at være færdig med bloggen og da der både er dansk og engelsk tekst, må jeg vist hellere bruge den indbyggede stavekontrol i Word.

Szia Fam. Mortensen

Sne, piger og tandlæge

Nørkleklubben i fuld gang med at nørkle

Som altid er der lektier der skal laves

Et af de mange resultater af nørklerierne

Det var ikke med min gode vilje dette billede skulle på bloggen, men man har vel lov til at være træt efter en lang og hård arbejdsuge. Katten havde åbent bar også haft en hård uge :-)

Så er vi klar til kælketuren

En fantastisk svinemørbrad rullet i havregryn med en salat af babysalat, gul peber og bagte rødbeder

Tirsdag var ikke en sjov dag. Først havde jeg min årlige medarbejdersamtale, der heldigvis gik rigtigt godt. Senere kl. 17:00 stod jeg derimod nede ved tandlægen, for at få to af mine meget gamle amalgamfyldninger udskiftet med støbte porcelæn indlæg. Pga. den lave løn er kosten for at få ordnet tænder ca. 25% af danske priser. Fremgangsmåden er dog den samme så to sprøjter med bedøvelse var nødvendig for at klare hele venstre underkøbe. 2 timer senere stod jeg mundlam med to midlertidige fyldninger, der skulle holde til tirsdag næste uge, hvor porcelæn fyldningen er færdig. Det var en laaaaang aften.

Torsdag var det Pia’s dag, hvor hendes ”nørkleklub” startede. Der var 6 på det startende hold, 2 uden kundskaber i hækleriets ædle kunst og 4 der havde lidt erfaring. hele 5 timer varede lektionen før den sidste forlod Pia, med et godt begyndt ”et eller andet”. Man ved aldrig hvad det næste de finder på at hækle kan være. Jeg har efterhånden set alt fra etuier til mobiltelefon, lommeletter, tamponer og halsvarmere, så det er kun fantasien der sætter begrænsningen.

Der var varslet snevejr i Budapest, natten fra fredag til lørdag, men den kom først om lørdagen. Derfor blev formiddagen brugt til indkøb, så vi var forsynet, hvis vinteren fik overtaget. Midt i indkøbet ringede Jannek og Karina, vores kød var kommet og de ville vide om de kunne komme forbi og aflevere det. Et af de helt store problemer i Ungarn er, at få et reelt stykke oksekød. Den officielle grund er, at der ikke opdrættes kødkvæg i Ungarn og fordi Ungarerne ikke har kultur for oksekød og derfor heller ikke skære kødet ud som vi gør. En oksemørbrad er f.eks. utrolig svær at finde, så da Jannek fik kontakt til et økologisk landbrug, der opdrattede Angus kvæg og som også havde en skandinavisk tilgang til udskæringen, slog vi til. 5 kg. købte vi så nu bliver det spændende om det lever op til vores forventninger.

Søndag var sneen kommet og selvfølgelig skulle vi ud og kælke på den nærtliggende bakke. Hvad der er lidt anderledes end i Bjerringbro i Danmark, er at i en hovedstad som Budapest, hvor der kun findes få perfekt kælkebakker, er disse overrendt af flere hundrede mennesker. Dette var også tilfældet på vores bakke. Der har sikkert været hundred mennesker og som i trafikken, hvor Ungarerne køre elendigt og med fare for sig selv, så var det med livet som indsats, vi testede sneen og vores kælke.

Kasper og Emil er fyldt 12 år og er dermed ikke iht. alderen teenager. Derimod tror jeg deres hormoner er et par år forude for alderen. Fredag da Pia hentede drengene spurgte Emil om de godt måtte komme med nogle kammerater i biografen om søndagen. Det måtte de da godt, sagde Pia, hvorefter Emil rendte tilbage til klasseværelset for at finde kammeraten, de skulle med. Da han kom tilbage spurgte Pia om hvornår de skulle mødes og hvilken film de skulle se. Igen måtte Emil tilbage for at finde kammeraten, men han kom slukøret tilbage uden yderlig information. Hvad skete der, spurgte Pia. kammeraten var gået på toilettet sagde Emil, jamen hvorfor går du så ikke efter og spørger ham, spurgte Pia. Efter en kort pause fik Emil fremstammet, at kammeraten var gået ind på pigetoilettet og kammeraten hed Dascha. Det endte med at vi måtte hjem og oprette en facebook profil til Emil, så han kunne skrive til Dascha om tidspunktet. Søndag kl. 13:15 afleverede vi drengene i biografen vel instrueret i ikke at opføre os pinligt, når vi mødte deres kammerater. Vi opførte os pænt og drengene havde en dejlig dag uden pinlige forældre 

Det er søndag aften, vi skal til at lave hjemmelavet burger, men kød fra en naturlig fremavlet ko uden brug af hormoner. Vores drenge derimod er fyldt med hormoner, stemmerne er i overgang, de er ved at få overskæg og nu er de også blevet interesseret i piger. Det næste bliver vel, at jeg skal til at tælle mine weiss bier når drengen har været alene hjemme.

Szia Fam. mortensen