Sunday, April 28, 2013

Biluheld og Birketræssaft

Det var kun nummerpladen der tog skade da Pia blev påkørt


En af Pia's nyeste kreationer, en sommer kjole til det gode vejr i Ungarn



Et berømt hus i Kiev med dyr og monster over det hele


Sagnet siger at hvis man lægger en mønt under poten og visker et ønske i øret så bliver det opfyldt


Telefonen ringe midt i et møde, det var Pia men jeg tog den ikke, da vi var i møde. 2 min. senere ringede den igen og igen var det Pia. Jeg har i gennem årene lært, at når ens kone ringer med 2 min. mellemrum så bør man tage telefonen. Det var tydeligt der var noget galt da jeg tog telefonen og ganske rigtigt, så var hun og drengene på vej til skole blevet påkørt af en bil bagfra. Heldigvis var der ikke sket det helt store og heldigvis var føreren af den anden bil venlig, så de nødvendige papir blev udfyldt uden bøvl. Ved et tilfælde kom Pia’s veninde Inger forbi da det lige var sket, så hun kørte drengene i skole. Om det var skæbnen ved jeg ikke, men næste dag var Inger involveret i et uheld magen til Pia, hun blev påkørt bagfra men denne gang blev bilen lettere skadet så den næsten ikke kunne køre hjem.

Jeg er nød til at nævne vejret. I en hel uge har der været mellem 25 og 30 grd. incl. her i week enden. Desværre er poolen ikke gjort klar endnu, men pool manden kommer torsdag næste uge, så vi håber det gode vejr holder.

Kasper og Emil er så småt ved at gå i studie mode. Det er første år de skal op til eksamen i alle deres fag. De har derfor fået et ”hvordan man får en god eksamen guide” med hjem. Den indeholder eksamens tips og en vejledning samt skabelon i timeplanlægning for de næste 3 uger om hvornår de forskellige fag skal læses op. Drengene har også med fulde alvor meddelt os at vi ikke må lave aftaler de næste 3 week ender, da de skal læse op til eksamen. Vi er naturligvis glade for deres motivation, men måske er de lidt for hårde ved dem selv, de skulle jo nødig blive stressede.

Jeg var 3 dage i Ukraine, hvor jeg opholdte mig i hovedstaden Kiev. Vi var så heldig at få en 3 timers guided tur, hvor vi så mange af de fantastiske historiske bygninger og levn fra komunisternes regime. Maden var også utroligt spændende, meget bliver spist rå. F.eks. kom der tallerkner ind med friske grøntsager man så kunne spise som snacks. Men det var ikke kun grøntsager man kunne spise som snacks, urter som persille, dild og lignende blev serveres uden tilbahør. Det var også der jeg for sørste gang smagte frisk birketræssaft. Det smager næsten som vand, så man blander lidt lime og mynte i, men det er helt sikkert utroligt sundt.

Week enden er gået med hygge i det gode vejr, en cykeltur med drengene, årets første græsslåning og en vandretur i bjergene. Pia fandt min mores juice presser frem og forsøgte sig med hjemmelavede juicer…..det skulle jo være så sundt. Første blanding var 3 gulerødder, lidt squash og en god klump ingefær. Den har helt sikkert været utroligt sund, men en stor klump ingefær er alt for meget og drikken var utrolig bitter, så vi måtte finde æbler og appelsiner for at gøre den drikkelig.

Det er nu søndag, drengene er færdig med lektier, jeg er færdig med bloggen, Pia er færdig med sin power nap og nu skal vi til at lave hjemmelavet pesto til grillet mørbrad……mums.

Szia Fam. Mortensen




Sunday, April 21, 2013

Danmark tur retur

Et billede fra den salon hvor Pia får ordnet håret....ingen af damerne er Pia ;-)


Katten Ni har endelig fundet en der holder af den.


Hvad er bedre en en is i køkkenet hos mormor


Den kvindelige side af familien Hansen på ose tur for at se på brudekjoler til Jane


Hygge i toget tilbage til Ungarn, med Man vs. Wild på iPad'en


Til foredrag ved Nick, manden uden arme og ben. Det viste sig at være en halv religiøst event med gospel og adskellige sange


Endelig fandt vi drømmebilen også havde vi ikke kreditkortet med ;-)


Dette er havd man kalder en laaaaang parabreak. Der var ingen vind for næsten 3 timer



Endelig vind


Det er nu søndag og der er gået 3 uger siden sidst opdatering. Vi har været af sted hele dagen for at bytte tøj og købe nyt sommer tøj til drengene, der vokser konstant. Det er kun en ½ time side vi kom hjem og nu sidder vi alle med en computer i hånden. Uden for er der 23 grd. ingen vind, så grillen skal snart tændes. DERFOR bliver de sidste 3 uger kun på overskrift niveau:

Uge 1:
Skole og arbejde
Biograf: Jack og bønnestagen
Hygge
Dårligt vejr

Uge 2:
Dårligt vejr
Til Danmark i bil gennem Slovenien, Tjekkiet, Tyskland, 1500 km.
Ok vejr i Danmark
Konfirmation i Vesløs
Hygge hos Fam. Jensen, hvor vi boede i 6 dage.
Pull Pork….Mums
Tilbage til Ungarn med biltoget fra Hamburg-Wien.
Fantastik vejr

Uge 3
Fantastik vejr, 23 grd.
Magic vind ved bakken i Cjolnok, en time i luften
Pia og drengene til vækkelse møde og foredrag med Nick, manden uden arme og ben
Ingen vind i Pilis bjergene
Gril aften men Fam. Poulsen og Thomas
Fantastik vejr, 26 grd.
På shopping efter sommertøj og cykelhjelm


Szia Fam. Mortensen





Monday, April 1, 2013

Sne, Pulled pork og bønnespire

I ugens løb fik vi næsten 20 cm sne, hvilket man ikke kan huske hvornår det sidst er sket i Ungarn. Heldigvis havde vi Camilla til at skovle sne


Selv Alfi nød at Camilla besøgte os.


Meget lidt umoderne, men spændte biografgænger, klar til 2 timers film med 3D briller, cola og pop corn


Den kaldes Frankenstein's kat og er kun et tøjdyr, i hvert fald ind til nu, jeg ved ikke hvilke videnskablige eksperimenter Pia har planlagt


Mere klar til landskamp kan man hvist ikke blive, desværre spillede vi kun 1-1


Pulled pork med hjemmelavet cool slaw, boller og barbercu sovs



En anden specialitet vi prøvede, var friskbagt rugbrød, gargonsolosmør, røget kartofler på grillen, løgringe og to stykker groft bacon.....mums og fantastisk :-)


Hvis vejret ikke er til paragliding så må man finde andre metoder til træning


De første tegn på forår: Solen, varme og drengene der leger udenfor.


Som altid når Camilla kommer på besøg har hun nogle ting der skal ske. Håret skal farves og klippes, der skal handles noget tøj og så er der altid bestilling til bestemt mad. Denne gang var det fisk, så tirsdag fik vi et fantastisk stykke laks med dejlig sød sennep på toppen og grillet på grillen. Normalt er det Pia der er på tøj shopping med Camilla, men denne gang var det mig hun ville have med. Camilla er netop startet på Power Plate træning så hun manglede det rigtige fitness tøj til træningen. Derfor startede vi onsdag med at køre til Decatlon, hvor vi fandt det helt rigtige udstyr. Nu har jeg efterhånden paraglided i 8 md. uden en reserveskærm, så efter indkøb i Decatlon kørte vi ind til Budapest, hvor vi mødtes med en af mine trænere. Han havde en brugt reserveskærm med, som vi i øs regnvejr fik monteres korrekt før vi igen kørte hjem.

Torsdag kørte Camilla med til Tatabanya, hvor jeg sagde farvel til hende på banegården. Vi håber alle at hun snart besøger os igen, men som hun selv siger, så har hun en masse lektier og eksamener fra nu og til sommerferien, så hvis vi vil se hende, skal vi komme til Salzburg….det gør vi så nok.

Der er ikke en lang påskeferie som i Danmark her i Ungarn, kun søndag og mandag, er helligdag. Jeg havde dog en feriedag fra sidste år som jeg manglede at bruge. Den brugte jeg Fredag og den blev brugt yderst fornuftigt, for jeg manglede at købe en ting, før jeg er fuldt ekviperet til paragliding i 2013. Jeg havde bestilt en variometer (højdemåler) over nettet, som skulle hentes i Budapest.  Jeg syntes også det var på tide at købe min fødselsdagsgave fra Pia som jeg endnu ikke havde fået købt. Gaven blev et par paragliding hansker til minus 10 grd. der både kan bruges til paragliding og bjergbestigning, det må da kaldes en win win situation.

Lørdag var vi på storindkøb da alt har lukket Søndag og Mandag. Vi startede også om Lørdagen med madlavningen til Søndag aften. En stor nakkekam på 2,2 kg. blev lagt i en saltlage og lørdag aften, blev den taget op og gneden ind i en tørrub af paprika, farin og hvidløg. Den hvilede derefter hele natten og kl. 6:00 næste morgen stod jeg op og satte den i ovnen ved 100 grd. Søndag formiddag lavede Pia nogle fantastiske burgerboller og jeg blandede en speciel barbecue sovs med røget smag. Alle glædede sig til om aftenen hvor vi skulle smage kødet eller ”pulled pork” som det kaldes, så for at fordrive tiden tog vi i biografen hvor vi så ”Jack og bønnespiren” i en moderne action film udgave. Tilbage igen (12 timers i ovnen) blev kødet revet fra hinanden med to gafler og serveret med hjemmebagte boller og sove. Alle syntes det var en succes og heldigvis var der nok til to dage så aftensmaden i dag står igen på pulled pork.

Søndagen blev store oprydnings og smide væk dag. Vi har nok kasseret halvdelen af vores tøj og sko, det meste fra Kasper og Emil der igen er vokset, men også Pia har smit to store sække tøj ud….om det var fordi hun også er vokset tør jeg ikke spørge om ;-) Ellers har vi nydt den spæde start på foråret med sol på terrassen og en omgang bueskydning i baghaven.

Det er nu søndag og solen er ved at gå ned, men det er noget vi har set frem til, da vi snart skal spise resterne af vores ”pulled pork”.

Szia Fam. Mortensen