Sunday, December 7, 2008

Så blev det endelig December

Så kom Camilla endelig på højkant..... selv om billedet ligger ned var hun "næsten" godt gående



Pænere kan det næsten ikke gøres når to korsbånd skal fjernes



Skype er en fantastisk opfindelse. Her er familien i samtale med Mormor og Morfar


Familie hygge foran Wii, også giver det også lidt motion


Selv Bo syntes det er sjovt :-)

Første December, en dato Kasper og Emil med længsen havde ventet på. Deres Lego julekalender er igen i år et kæmpe hit. Hverdag står de tidligere og tidligere op for at komme til at åbne kalenderen. Taktikken er at de stille lukker døren ind til deres værelse og formår at være stille i op til en ½ time, hvor de så leger med dagens figur.
,
Hver dag i ugen kørte vi de 60 km til Swarchzach for at besøge Camille. Hun lå på stue med ene af ældre damer, der alle skulle behandles for gammelkone sygdomme. Som Camilla fortalte, så kunne de både ligge i sengen, tisse og prutte i bæknet på samme tid.
Camilla blev opereret om mandagen. Hun fik en kikkertoperation, hvor begge korsbånd blev fjernet. Operation gik godt og allerede anden dagen begyndte hun genoptræning i en speciel bøje og strækkemaskine.
Da vi hentede hende om fredagen kunne hun gå med krykker. Selv om hun var blevet opereret om mandagen skulle hun blot prøve at belaste benet inden for det der smertemæssig var muligt. Her søndag, kan hun faktisk uden besvær gå på trapper med krykker.
,
Jeg havde fået at vide fra en dansker, der arbejder på Grundfos og bor i Salzburg, at i Tyskland, kun 15 km. fra Anif, lå et kæmpe supermarked med navnet Global. Det kan bedst sammenlignes med Bilka i danmark. Lørdag var derfor dagen, hvor vi tog i "Bilka". Hvad vi ikke havde regnet med var, at 80 % af kunderne i dette supermarked var fra Salzburg og pga. af den kommende mandags heligdag, var det som om det halve af Salzburgs indbygger var taget på indkøb i "Bilka"
,
Søndagen og ugedagen for Camilla's uheld på ski, havde jeg en aftale med en Polsk kollega om at stå på ski på det selv samme bjerg, hvor Camilla's styrt skete. Min Kollega er helt vild med ski og kendte området som sin egen bukselomme. Det viste sig, at vi kunne komme fra Flachau siden over bjerget og til Wagrain og Sct. Johann med de forskellige lift systemer. Dette skiområde er så stort, at vi vil kunne stå på ski i en hel sæson uden at have udforsket hele området.
Min kollega skulle ind og kigge på nye støvler, men fik ikke købt noget. Derimod endte jeg med at købe en hjelm, som helt sikkert er en god ting. Men jeg købte også nye skistøvler (min julegave), så med nye ski, støvler, hjelm er det ikke udstyret jeg går ned på.

Servus fam. Mortensen
















No comments: