Klip en tå og hug en finger

En turist foran den største Madrassah i Usbekistan. Bygningen til højre indeholder den ældste koran der findes

Trapperne til den gamle by i Samerkand, der er en by bestående af huse der kun indholder gravsteder. Sagned siger, at kan man tælle til det samme antal trin på vej op og ned får man et ønske opfyldt.

Som førstegangs besøgende fik jeg foræret den lokale klædedragt....det er mig i midten.

Her får vi så frokost...vodka, tørt brød og agurk

Dette var de to Cat fisk vi tog med hjem, 25 og 15 kg.

Billedet er taget fra toppen af en sandbjerg i ørkenen. I midten af billedet er vores bil, hvor chaufføren er ved at skifte dæk, da vi var punkteret.

Sådan ser en bil ud når den har været igennem ørkenen i Kazakhstan

Sådan ser det ud når man stopper for at få frokost i Kazakhstan. Bordet er specielt, da man sidder med benene oppe under bordet.

Dette er så Camilla's tæer med de to stoppenåle, der holder tæerne på plads ind til de gror sammen

Her kæmper Emil med en flot ørred på næsten 2 kg. Efter den fangst var han ikke til at få med hjem.

Sådan ser det ud når man køre i ørkenen. man bruger ikke vindueviskerne til regn men ..........

Camilla har i flere år været irriteret over hendes venstre langemand tå var groet skæv og derfor overlappede tåen ved siden af. Løsningen var en opperation og den skulle foregå denne mandag. Det værste var ikke opperationen, men bedøvelsen. Der er en grund til at Zone terapeuter behandler hele kroppen gennem fødderne, de fleste nervebaner ender i foden og derfor er foden også utrolig følsom. De mange indsprøjtninger var derfor utrolig ubehagelig for Camilla, men heldigvis gik opperationen godt. For at rette tåen ud var lægerne nød til at forkorte tåen. Da den nu blev kortere end tåen ved siden af forkortede de også den tå. Hun har derfor gået rundt med to stoppenål lignende genstande stikkende ud fra tæerne.

,
Ugen efter opperationen startede Camilla i skolen. Det var en ny skole, med nye lærere, nye skolekammerater og et nyt sted. Heldigvis er Camilla faldet godt til og hun trives i de nye omgivelser. Det bedste er at hun i den nye skoleordning får lommepenge, hvilket også motiverer skolearbejdet.
,
Søndag aften rejste jeg til Usbekistan, som er det største land i Central Asien med mere end 28mill indbygger. Det er også det land der har mest historie, da mange lærde mænd i videnskab og astronomi fra det 15-16 århundrede kom fra Usbekistan. Jeg besøgte 3 byer, hvor jeg også så nogle historiske steder. Samarkand var første sted, hvor byen havde renoveret et gammelt observatorium og omdannet det til museum. Her fandt jeg både skrifter og tegninger af de 5 store astronomer fra det 16 århundrede, der udvekslede informationer om stjernerne. En af de 5 var vores egen Tycho Brahe, hvis navn flere gange var nævnt i de forskellige beskrivelser af deres lokale astronom, Muhammed Taragai Ulugh Beg.
,
Usbekistan er et fantastisk land. Det er et moderne muslimsk land, der med den nuværende præsident, bruger utrolig mange ressourcer på at restaurere historiske steder. Usbekerne er venlige, der er utrolig rent og er man interesseret i kultur og historie, er Usbekistan helt sikkert værd at besøge. Faktisk har Usbekistan over 1 mill. Besøgende turister hver år.
,
Fredag rejste jeg til Kazakhstan, hvor jeg blev hentet af vores direktør og deres export manager. Jeg var blevet inviteret på fisketur til søen: Balqash. Søen er 600 km lang og 80 km. Bred. Der løber to floder ud i søen, hvilket skaber to kæmpe deltaer, men fantastiske fiskemuligheder. Søen ligger 400 km. Fra Almaty, hvor vi startede. Jeg fik før afrejsen fra Almaty beskeden, at vi skulle på en rigtig Kasak tur. Turen startede kl. 5 om morgenen og allerede kl. 7:00 stoppede vi for morgenmad. Morgenmaden bestod af 3 rundhåndet shot med vodka til hver, en øl og tørt brød med agurk, tomater og grøn peber. Næste stop var 1½ time senere, hvor vi fik endnu 2 shot med brød og agurk. Sådan fortsatte det hele vejen end til vores endestation. Efter 340 km. Kørsel på asfalt stoppede vi pludselig. På det tidspunkt havde vi kørt på utrolig små og dårlige veje i 1 time uden af møde andre biler. Det eneste vi kunne se på det tidspunkt var ørken som man kender fra de gamle cowboy film, lange flade arealer med tør jord og tørre buske. Hvorfor stopper vi her spurgte jeg. Svaret kom hurtigt da vores chauffør, drejede ned af vejen og ud i ørkenen. De næste 2 timer var en fantastisk tur i en firhjulstrukken bil gennem et ørkenområde, hvor vi flere gange farede vild, før vi langt om længe endte ved nogle bebyggelser, der lå ned til en kanal med vand. Herfra skiftede vi køretøj fra bil til båd og snart efter sejlede vi med pæn fart gennem forskellige kanaler før vi endte på den åbne sø. Søen blev krydset og igen sejlede vi ind i små kanaler indtil vi pludselig fandt en sidegren af den ene flod i deltaet. Her lå en fiskelejer bestående af enkelte ”normale” huse og en masse Juntaer. En Junta er de runde telte/huse nomaderne i Central Asien brugte og stadigvæk bruger når de rejser rundt. Enhver der elsker natur og fiskeri vil elske dette sted. Naturen er uspoleret og der er mulighed for at fange store fisk. Der er 3 fisk man normalt fisker efter: Karper der kan blive op til 10 kg. Amour der kan blive op til 20 kg. Og Cat fisk der kan blive op til 150 kg. Og 3 m lange. De store fisk er naturligvis sjældne, men rekorden i 2010 blev sat blot 3 uger før vi kom. Det var en Cat fisk på 2,4 m og 105 kg.
,
Vi tilbragte 2 fantastiske dage med fiskeri, eneste nedtur var at jeg fik dårlig mave, hvilket ikke er rart når man konstant befinder sig i en båd. Jeg måtte da også et par gange sejles til land med høj fart ;-). Jeg fangede ikke en på 100 kg. Men fik adskillige karper på omkring 5 kg. En amour på ca. 10 kg. Og to Cat fisk, hvor den største var på ca. 15 kg.
,
Lørdag aften fik vi en invitation til at komme på Vildsvine jagt, hvilket vi naturligvis ikke afslog. Det foregår ved at man om natten flyder med strømmen langs sivene. Vildsvinene kommer på det tidspunkt ned til vandet for at drikke og spise søgræs og når man så stille flyder forbi de intet anede vildsvin tænder man en stor lommelygte og fanger man et dyr i lyset må der skydes. Jeg skød desværre ikke noget dyr, men vores to guider var på et tidspunkt gået på land og pludselig hørte vi 4 skud. Den ene guide kom farende tilbage til båden og under stor hurlumhøj sejlede vi hen, hvor der havde været skyderi. På land stod den anden guide og lyste ned på jorden, da et vildsvin pludselig rejste sig op. Det var det vildsvin de havde skudt, som ikke var helt død. Dyret løb 20-30 meter bort før det vendte sig om mod os og indtog en angrebsposition. Hurtigt fik guiderne deres gevær frem og en velanrettet kugle væltede dyret til jorden. Det var en dramatisk oplevelse, men utrolig spændende og en oplevelse jeg helt sikkert ikke glemmer foreløbig.
,
Tirsdag rejste jeg hjem og onsdag tog jeg til Rumænien, eller retter sagt den del af Rumænien, hvor Transsylvanien ligger. Jeg skulle deltage i et eksport fremstød og om aftenen havde arrangøren arrangeret et besøg på et nærtliggende slot. Slottet var et fantastisk idyllisk slot og vi fik fortalt, at det var blandt de 10 mest besøgte slotte i verden. Forklaringen på dette var, at slottet faktisk var det slot, hvor den rigtige Grev Dracula…eller Vlad som de lokale kalder ham, havde boet. Historien om Dracula er naturligvis fiktion og skabt af Bram Stoker, der i 1914 skrev bogen Grev Dracula. Stoker havde en ide til en bog og om en skabelse han kaldte Vampyr. Han manglede blot skabelsen og oprindelse stedet for hans historie. Han havde derfor rejst rundt i verden og i Transsylvanien, hvor den rigtige Grev Dracula havde regeret som en grusom hersker, der spidde tyve og mordere på pæle fandt han oprindelsen og sted for hans historie. Legenden siger om den rigtige grev Dracula, at da han døde blev han begravet på den lokale kirkegård, men pga. hans grusomheder ville man grave ham op og udstille ham. Da man kom til graven var kroppen væk og man siger han stadigvæk går omkring og myrdede. Bram Stoker var ikke sen til at bruge denne legende til at skabe vampyren Dracula. Vi mødte ikke Dracula….i hvert fald ikke den rigtige Dracula….men det var en fantastisk aften med masse af uforglemmelige indtryk.
,
Camilla var ikke den eneste der havde en hård uge. Om tirsdagen da Pia og børnene skulle besøge Camilla på sygehuset, begyndte hendes ring finger at hæve. Hen på aftenen blev det være og på et tidspunkt beslutte Pia at tage vores vielsesring af. Desværre var fingeren hævet så meget, at ringen satte sig fast på knoen. Efter adskillige forsøg lykkes det Pia at få ringen af, men desværre skete der noget med det ene led af fingeren. Fingeren hævede endnu mere og nu kunne Pia vippe fingeren bagover, som om den var gået af led. Næste dag måtte Pia så på skadestuen, hvilket heldigvis kunne kombineres med besøg hos Camilla. Fingeren blev røntgenfotograferet og heldigvis var den ikke brækket. Da den var hævet kunne lægerne ikke undersøge ledet eller senerne, så hun går nu med fingeren i en plastik skinne, der sikre hun ikke bøjer fingeren for meget.
,
Lørdag havde vi et fantastisk vejr, op til 22 grd. Det benyttede vi til at tage en tur i bjergene, hvor vi gik en lille tur indtil vi fandt en bænk, hvor Pia og jeg satte og ned. Her sad vi og nød udsigten over hele Salzburg dalen, med udsigt til Untersberg, Waztmann, Hochkönig og mange andre bjerge, hvor mange allerede havde snedækket top. Når man kiggede ned i dalen var engene stadigvæk grønne, mens træerne havde et begyndende tiltag af de brune og gule efterårsfarver. Der er nu mindre end et år tilbage og som vi sad der, kunne vi kun blive vemodige over den kommende hjemtur, så vi var begge enige om, at det sidste år skal nydes så meget som muligt.
,
Det er nu søndag og Kasper, Emil og jeg er netop hjemvendt fra vores første fisketur i Østrig. Jeg havde fået adressen på et Put&Take sted, hvor der var fangstgaranti. Vi havde nogle dejlige timer, hvor vi fangede 4 flotte ørreder og havde flere på krogen. Kasper og Emil var ikke til at trække hjem, de ville gerne blive mange timer endnu, men der er også begrænsning på, hvor mange ørreder vi kan spise.
,
Servus Fam. Mortensen.