Sunday, September 19, 2010

Første skoledag og første gang på Watzmann

Kasper og Emil, syntes de har brug for flere muskler, så de er begyndt at tage armbøjninger morgen og aften...lad os nu se hvor langt tid det vare ved :-)


3 glade personer med 3 Hallein is....mummms


Pia's nyeste tilkøb


4 hunde der bliver fodret, de 3 er heldigvis på den anden side af hegnet,


Ugens fantastiske opskrift: Grillet kylling med en rødbedesalat, med gule tomater og forskellige salater.


Første skoledag, Kasper og Emil glædede sig helt bestemt ikke til at komme i skole, for dem kunne ferien godt vare ved 2-3 uger endnu. Der var dog ingen problemer med at komme op da de godt kunne huske, hvordan disciplinen og skældud var en del af den Østrigske skole. De to første dage var da også hårde, der var ingen grænser for deres beklagelser. Første dag havde de kun været i skole 2 timer og de havde allerede fået lektier for. Anden dag havde en af de andre elever fået så meget skældud at han begyndte at græde. I fritteren havde de kun en bold tilbage og den var revnet så gummiet stak ud gennem læderet. Sidste problem løste Grundfos, vi havde nogle reklame fodbolde, så jeg fik to med hjem fra arbejde, som de fik med på tredje dagen. Om onsdagen kom de glade hjem, godt trætte da de havde spillet fodbold i næsten 2 timer, om torsdagen kom de glade hjem og fortalte, at de i slutningen af året skulle en hel uge på udflugt til en borg, hvor der var en kæmpelegeplads. Forældre var ikke velkomne og børnene skulle sidde omkring lejrbål om aftenen og fortælle spøgelseshistorier. Fredagen kom de også glade hjem, de havde haft gymnastik og var nogle af de bedste til et Østrigsk boldspil…….Faktum er, at man har jo et standpunkt, til man tager et nyt og måske var det ikke helt så slemt at begynde i skolen igen.

,
Tirsdag var min store dag. Jeg har i hele 2010 haft det som mål at bestige Waztmann (næsten 3000m). Det er ikke så meget højden som er udfordrende, men distancen på 2000m højdemeter, der er skræmmende. Normal bruger man 1½ dag, incl. En overnatning, men jeg og en kollega Jozef havde besluttet, at gøre det på en dag. Da ingen af os havde prøvet at bestige Watzmann, valgte vi at alliere os med en bjergguide. Vi mødtes med ham 7:30 ved foden af Watzmann og startede opturen fuld af forventninger og med lidt nervøsitet. Vi fandt hurtigt ud af at vores guide var en erfaren mand. Han havde besteget 8 bjerge højere end 6000m incl. Et 5000m bjerg på Antarktis. Det var også ham, der konstant beordrede os til at sætte farten ned, så vi ikke fik for høj puls. Han kunne også fortælle, at det var meget bedre at gå med små skridt, specielt når man kom i klippet terræn. Med guidence i hvordan og hvor man skulle gå lykkes det os allerede efter 5 timer at nå toppen. Den fornemmelse det er at stå på toppen af et bjerg, der er højere end andre bjerge i området og skue ud over topperne, hvor flere var dækket af sne er så smukt og naturligt. Men det der virkeligt adskiller sig fra dagligdagen er stilheden. Sjældent oplever man mere stilhed uden forstyrrende elementer fra menneskeskabte maskiner og man tager sig selv i bare at sidde der og stirre ud i luften og nyde stilheden. Men vi skulle jo ned igen og 4 timer senere stod vi tilbage på parkeringspladsen, godt trætte i benene, velvidende at i morgen og dagen efter ville blive endnu værre med ømme lårmuskler og stive lemmer.
,
Lørdag besluttede vi os for at køre en tur og da jeg var chauffør, kørte jeg til foden af Watzmann, så de andre kunne se hvor vi havde startet vores tur. Derefter farede vi vild og endte på nogle små bjergveje men i fantastisk smukke omgivelser, før vi igen fandt retningen mod Hallein, hvor vi stoppede for at is på vores favorit iscafe.
,
Det er nu søndag, vi har lige været i poolen og jeg skal snart rejse til Usbekistan og Kazakhstan i 14 dage, så jeg regner ikke med opdatering før om 2 uger.
,
Servus Fam. Mortensen

No comments: