Sunday, September 12, 2010

4000 km. og Disney Land Paris

En tro kopi af det slot man ser i starten af alle Disney film


Indgangen til Disney parken går gennem dette fantastiske flotte hotel, hvor man kan leje værelser....hvis man har råd.


Selvfølgelig skal man prøve en karrusel når man nu er i Disney Land


Et flot billede af hovedgaden i Disney Studio med statuen af Walt Disney i forgrunden


Selv om der er nok at se på kan man godt få brug for en pause


Selv med to lazer pistoler kan man godt blive forskrækket. Her er jeg i nærkamp i en Buzz Light Year attraktion 


3 dukker ved siden af hinanden :-)


Endelig fandt Camilla sin Minnie


Kasper og Emil fandt Sticth


En hel gade fyldt med seje biler skulle selvfølgelig ses, når man selv er sej


Heldigvis var vi rendt tør for penge på dette tidspunkt


Familien Mortensen klar til 3D film


Først bliver man malet rigtigt fint for en masse penge


Så bliver man smuk og glad og får taget nogle billeder


Og til sidst bliver man endnu grimmere før man igen bliver normal


Heldigvis var der ingen indianer da vi prøvede at kravle op på totampælen


Så var 3 dage med Disney forlystelser ovre


Dette var det bedste billede man kan tage fra bilruden når man holder i lyskrydset for foden af Eiffeltårnet


Det blev en uge med mange kilometer. Mandag kl. 13:00 kørte jeg mod den nedre del af Serbien, 1050 km. Der havde jeg så møde ind til tirsdag kl. 14:00. Derefter var det 1050 km. Hjem igen. Hjemme fik vi pakket kufferterne da onsdag var afrejse dag for Disney land Paris. Onsdag startede dog med arbejde om formiddagen så kl. 14:00 tog vi afsked med Göllstrasse for at køre de 1000 km. Til hotellet David Crockett Range, hvor vi skulle bo i 2 dage.

,
Turen startede rigtigt dårligt med masse af kø og vejarbejde samt dårligt vejr, ikke de bedste udsigter for 3 forhåbentlig dejlige dage i Disney Land. Tæt på midnat nåede vi til et mindre motel, hvor vi skulle overnatte før næste dags morgen, hvor vi kunne komme i Disney Land. Heldigvis viste vejret sig fra den dejlige side og ca. 10:30 stod vi på parkeringspladsen foran Parken.
,
Vi tilbragte 3 dage i parken, med dejlig vejr alle dage og ikke alt for mange mennesker. Hvis jeg skulle beskrive parken, må det blive på følgende måde.
,
Det er som at træde ind i drømmeland og en helt anden tidsalder. Gaden fra Town Square til Disney slottet er ikke mindre et vidunderligt stykke af en amerikansk storby i 1800 tallet. Hver detalje er fuldendt fra de mange flotte skilte til de fine udskæringer og former på bygningsværkerne, der i mindste kopi kunne være over 150 år gammel men stadigvæk i perfekt stand. Mens man går fyldes gaderne med musik, som fuldender et sanseindtryk, der ikke kan beskrives med ord. Når der en gang i mellem kommer en gammel åben Ford T kørende, med en chauffør i et gammelt ternet jakkesæt og et fint moustache, er man nød til at stå stille og nyde sceneriet. Dermed risikere man falder fuldstændig i dvale, hvor man først bliver vækket når en tysk turist, der også har øjnene et andet sted, ramler ind i dig…….. Disney Land er simpelt hen fantastisk.
,
Ovenstående er kun beskrivelsen af et områder, men der er mange områder, der spænder fra cowboy tiden til fremtiden ala Star Wars og Buzz light year.
,
Parken har også en masse forlystelser, som jeg ikke vil gå i detaljer med. Jeg vil blot nævne to:
,
Space mountain mission 2, der er en rutsjebane med et dreje loop. Det specielle er, at rutsjebanen er inden i en kæmpe bygning, så man køre i mørke mellem planeter og sole. Turen starter med at man skydes op af en 45 grd. rampe med tæt på 1½ G påvirkning. Denne rutsjebane var Camilla og min favorit, men efter 2-3 ture, 3 dag i træk så bliver den også kedelig.
,
På tredje dagen da Pia, Kaspe og Emil var blevet lidt mere modig fik Camilla og Jeg lokket dem med op i Hollywood Tower Hotel. Det var en høj spøgelsesbygning, hvor op til 20 personer blev spændt fast i stole, der er placeret i en kæmpe elevator. Elevatoren kører derefter med høj hastighed mellem forskellige etager, hvor der er spøgelsesagtige events med de forskellige etager. Dette var dog ikke det mest forskrækkende, men derimod hastigheden hvormed elevatoren bevægede sig mellem etagerne. På det længste stykke fra toppen til bunden faldt man hurtige end tyngdekraften, hvilket resulterede i forskellige fænomener. F.eks. kunne Pia efter turen berette, at hun i 2-3 sekunder følte det som om hendes bryster blev vægtløse og blot flød rundt i luften….. Det var godt turen ikke varede længere tid, ellers kunne det måske have været svært at fange dem igen :-)
,
Allerede første dag fandt Camilla og Pia et sted, hvor de kunne blive malet i hovedet med flotte farver og figurer. Anden dagen skulle de så males, hvilket ikke foregik uden højtrystende protester fra Emil og Kasper: Det gør I ikke…det er pinligt…..I kommer til at se dumme ud….vi vil ikke følges med Jer. Jeg syntes resultatet blev godt, men det var også klart, når man vurderede ud fra de blikke de fik fra de andre turister, at det ikke var normalt, at voksne og halv voksne også blev malet i hovedet.
,
Vores hotel David Crockett Range skal også nævnes. Det bestod af ca. 200 mobil homes udformet som bjælkehytter, placeret i et skovområde med en tilhørende cowboy by. Som resten af Disney Land var alt i området perfekt, fra de gamle gadelamper til vandlandet, der var opført inden i en kæmpe træbygning der lignede en stor lade. Området havde en mindre indianer landsby, hvor der løb vilde kaniner rundt, en farm med heste man kunne ride på og et område med bueskydning og andre udendørs aktiviteter. Omkring kl. 18:00 dukkede der hver dag forskellige Disney figurer op på gaden, som man så kunne få taget billeder med. Jeg kan kun på det varmeste anbefale David Crockett Range, det var næsten lige så stor en oplevelse som Disney land.
,
3. dagen var sidste dag og vi fik pakket tidligt så vi kunne komme i parken 8:30 før alle andre gæster. Det var lørdag så da kl. blev 11:00 var der allerede rigtigt mange gæster, mange flere end torsdag og fredag. Vi besluttede os derfor til at køre forholdsvis tidligt da vi også havde 1000 km. Hjem. Selvfølgelig skulle vi have souvenir med hjem. Pia fik et rødt krus med hvide prikker, Kasper og Emil fik et Eiffel tårn og jeg fik et Weis bier glas med Wald Disney logo på. Camilla’s souvenir var noget mere vanskelig. Hun ville gerne have et billede af hende og Minni Mouse. Efter at have spurgt i en forretning fandt vi ud af at hun var i Disney Studios, så vi måtte ud af Disney Land og ind i Disney Studios, hvor vi igen måtte stå i kø for at få taget et billede, men vi fik det og dermed var alle glade.
,
Kl. 14:00 kunne vi med vemod tage afsked med Disney Land Paris, men vi var alle utrolig glade for de 3 dage vi havde haft i parken og vi var også alle enige om, at det var den bedste oplevelse vi havde haft i sommerferien.
,
Vi havde allerede mens vi var i parken besluttede, at hvis vi kørte lidt tidligt kunne vi jo lige smutte en tur forbi Eiffel tårnet. Specielt Kasper og Emil som huskede det skæve tårn i Pizza som en stor oplevelse, ville virkelig gerne se Eiffel tårnet. Jeg kunne ikke finde Eiffel tårnet på GPS’en, men jeg kunne finde Gustav Eiffel avenue og da det var ham der byggede Eiffel tårnet, måtte hans gade sikkert være der Eiffel tårnet lå. Ganske rigtigt, efter 45 min. Kørsel ankom vi til pladsen hvor Eiffel tårnet lå. Vores eneste problem var, at der ikke var parkeringspladser, så da vi stoppede i lyskrydset over for Eiffel tårnet gik der paparazzi i os alle. Alle ruder blev rullet ned. Kasper og Emil tog billeder med deres Nintendo DSI, Camilla med hendes mobil, Pia med vores video kamera og jeg med vores fotografiapparat. De nærmeste turister på pladsen fik for et kort øjeblik et mere interessant objekt at beskue end Eiffel tårnet. Heldigvis blev der grønt lys igen før vi blev alt for pinlige, men vigtigst, vi havde alle fået billeder af Eiffel tårnet.
,
Det er nu søndag og vi er hjemme. Sommerferien er ved at være slut. Kasper og Emil har været ved at pakke skoletasken. Pia er ude og hente Alfi der blev passet hos Pauli’s forældre og jeg er så småt ved at lade mentalt op til tirsdag, der er dagen, hvor jeg og to arbejdskollegaer skal bestige Waztmann’s 3000 m høje top.
,
Servus Fam. Mortensen

No comments: