Ugen hvor vi fik ny Mor og en god oplevelse

Vi fik ny mor i uge 2. I hvert fald fik hun ny frisure

Lektier på tysk er ikke altid sjovt

Men så er det godt man har en storesøster der kan og vil hjælpe

Denne week end gik turen til børne og øve bakken i Filzmoos, hvor der var spændende små bakketoppe

Her er Kasper ved at lære at flyve/hoppe. Jeg tror ikke det var påtænkt, men han landede på benene.

Da det blev aften startede 40 ballon teams med at pakke luft balloner ud

Med alt den varme luft, kunne man næsten holde varmen (kun næsten)

Uge 2 var en kort uge da tirsdagen var en helligdag. Hvad vi ikke vidste var, at mandagen var en fridag fra skolen, så mandag morgen blev der smurt madpakker og kørt til en lukket skole. Jeg selv skulle på arbejde, men kunne tage til St. Johann tirsdag morgen med min kollega Adam. Detblev en skøn formiddag på bakkerne uden uheld....... Men på vej hjem tog vi nogle små bjergveje over til Wagrain. Midt i et sving prøvede en rød BMW at overhale os et fuldstændigt vandvittigt sted, hvilket resulterede i, at han ramte min bil og lavede en lang ridse hele vejen fra bagdøren og til forskærmen. Da han standsede viste det sig, at han var en ældre person og professor fra det lokale gymnasium på ca. 60-70 år. Han påtog sig hele skylden.

Da Vi var var i Danmark, havde Pia været i en diskussion om, hvor langt ens hår måtte være når man er over 40 år. Dette sammen med at hun længe havde følt, at håret havde føltes tungt, gjorde at hun fredag gik til frisøren, der klippede 1/3 del af og gav resten fylde i form af store fald. Resultatet kan ses af ovenstående billede. Familien syntes det ser friskt og ungt ud.

Camilla var til kontrol med knæet hos lægen i Grødig. Resultatet var nedslående, han mente ikke hun skulle have nyt korsbånd og samtidig kunne han oplyse, at hun nok aldrig kom til at spille fodboldt. Dette er en melding vi ikke helt forstår, da mange sportsfolk springer korsbåndet, får et nyt og kommer tilbage til deres sportsgren. Vi har besluttet at snakke med hendes Fysioterapeut, som virker meget kompetent og som har behandlet mange knæskader.

Søndagen, som er vores oplevelesesdag, tog vi til Filzmoos, en mindre by 70 km fra Anif. Til daglig er det et middel stort skiområde, men i dag var det steddet, hvor 40 ballon teams havde stævnet hinanden i det årlige Filzmoos ballon stævne. Dette er en begivenhed, der trækker ballon teams til steddet fra hele Europa og denne gang havde stævnet 30 års jubilæum, så der var gjort ekstra meget ud af det. Vi startede dagen med at køre på ski, på en mindre øvebakke. Det var dog sjovt og udfordrende, da bakken havde flere mindre bakketoppe, der kunne give anledning til små flyveture, hvis man havde for meget fart på, noget både Kasper og Emil oplevede, men overlevede. Vi spiste derefter en let aftensmad på en af de lokale restauranter. Inden vi alle var færdig med at spise, var Kasper og Emil næsten faldet i søvn. frisk luft og motion trætter.

Da skumringen kom startede de første ballon teams med at blæse deres balloner op. Det er et fantastisk syn, at se hvordan de fra en stor plastikpose kan trække en stofballon frem, der når den blæses op bliver gigantisk. Når man står der i mørke sammen med 40 balloner, hvis stof er gennemsigtigt og der konstant blæses varme op i ballonerne med blæselamper, får man det mest fantastiske billede. Hver blæselampe sender en flamme på 3-5 meter op i ballonen, der lyses op som om det var en kæmpe pære og når der så er 40 kæmpe pærere samlet på et meget lille areal, bliver nat til dag. Dette var en fantastisk oplevelse og som Emil udtrykte det: så var det fantastisk og det var sådanne oplevelser, der er en af grundene til at vi er blevet udstationeret. Jeg har ham tiltænkt for at holde tal på oplevelserne, for at se om der er flere gode oplevelser end negative ting ved at flytte til Østrig. Forhåbentlig er der flere gode :-)

Servus fa. Mortensen