Friday, April 3, 2009

Forberedelses uge og besøgsuge

Her er et billede fra mandag morgen i uge 14. 10 cm. sne

Hunden efter katten i sneen

Fredag eftermiddag i uge 15.........25 grd. Det er ikke til at tro at om mandagen var der 10 cm sne


Camilla afprøver et gammelt husråd fra hendes fysioteapeut, en slags yoghurt, der skulle trække vand og betændelse ud af knæet.

Pigerne i køkkenet, hvor de laver drengenes favorit spise... pandekager

Et sidste billede før vi tog til danmark i uge 15, mere idyllerisk får man det ikke

Første Påskefrokost i danmark, hos Per og Bodil med Tanja, Benny og Ulla og Søren

En IT ekspert der har krise (HP drivers er noget der er skabt i vrede; citat: Cornelis)

En af Alfi's nye legekammerater

En anden Påskefrokost i vores "måske" kommende sommerhus, sammen med familien Nielsen

Endnu en Påskefrokost med Familien Hansen

En af de få gange Alfi havde overtaget

Sidste dag i vores hus i Danmark. Selv om fjernsynet kun er 12" så kan det godt bruges til tegnefilm
,
Jeg vil gerne starte med at undskylde til vores faste læsere. Desværre endte uge 15 i travlhed, udmattelse og ingen internet. Om fredagen kørte vi til Danmark om nattet. Lørdagen gik med en power nap og Påskefrokost om aftenen. Søndagen var vi til fødselsdag og om aftenen prøvede jeg at komme på nette gennem en GPRS forbindelse, men havde glemt pin koden, så det endte med at kortet spurgte efter PUK koden :-( Derfor ingen uge 15 opdatering.
,
Uge 15 gik mest med pakning og opladning til vores Påskerejse til Pindsvinekrattet og vores hus i Danmark. Som vi sagde til børnene, så skulle vi på ferie i Danmark og besøge vores familie og venner.
,
Vi havde booked en stram tidsplan med besøg hver dag. Nogle dage havde vi faktisk 3 besøg og igennem hele ugen var vi tidligst hjemme kl. 22:00. Lørdag var vi hos Bodil og Per, hvor Ulla, Søren, Tanja, Benny og børnene også var inviteret. Det var en hyggelig dag, hvor vi startede med kaffe udenfor, men 25 grd. var det ikke ;-). Det var også dagen hvor jeg havde kørt hele natten, så fra 21:00 til 22:00 fik jeg en lille lur i en utrolig dejlig lænestol, der klamrede sig til mig og sang vuggeviser i øret på mig.
,
Mandag og tirsdag var jeg på arbejde, men man kunne godt se at det var Påske ugen, der var ikke mange på Grundfos....eller også var de på fordeling. Vi var så heldig at Pia kunne låne en bil, så hun drønede rundt og besøgte veninder, mens Kasper og Emil fik leget med de forskellige på vejen. Vejret havde været godt, så børnene legede ude med fuld fart på fodboldsbanen, på trampolinen og på legepladsen, så det var trætte drenge vi fik ind om aftenen.
,
Camilla blev aflevert ved hendes bedste veninde camilla Dahl. Her var hun indtil hun ringede næste dag for at skulle køres til Rødkjærsbro for at besøge en anden veninde og sådan gik det hver dag hele hele ugen igennem.
,
Torsdag tog vi til Begtrupvig, hvor vi besøgte Jesper og Marianne i deres næsten færdige, men nye sommerhus. De boede i et mindre gammel sommerhus mens de bygger deres eget sommerhus. Sommerhuset var til salg og ejeren ville sælge uden om en mægler. Vi kunne få første bud forde Jesper og Marianne var kommet godt ind på ejeren og efter en frokost og middag i sommerhuset var både Pia og jeg fulde af renovations ideer. På vej tilbage til Østrig brugte vi et par timer i bilen hvor vi ombyggede og indrettede det "gamle" sommerhus så det kom til at fremstå som et "nyt" renoveret sommerhus, hvor man sagtens kunne hygge sig mange år frem.
,
Fredag havde vi en totrinsraket, hvor vi først kørte til Vejle, hvor Cornelis og Lisa har købt hus (Vores gamle naboer på Pindsvinekrattet). Men før vi kørte om morgenen måtte jeg på Grundfos kl. 7:30 for at printe et dokument ud, jeg senere skulle scanne ind og maile til vores selskab i Kazakhstan. Jeg regnede med at kunne scanne dokumentet med hjælp fra Cornelis, han er nemlig IT ekspert, men desværre brugte vi de første to timer til at få en HP driver installeret. Gennem de to timer blev jeg flere gang præsenteret for Cornelie's holdning til HP og HP drivers, men efter mange forsøg lykkes det endeligt til trods for en kun delvis installation af HP's printer driver.
,
Eftermiddagen tilbragte vi hos Perter og Helle i Odense. De er flyttet delvis på landet, da de bor i udkanten af Odense men med skov som nabo til deres hus. Skoven er ejet af den tidligere Falck ejer og er en privat skov, men da Peter og Helle's hus er lejet fra samme ejer har de fået lov til at benytte denne fantastiske skov. Så da vi havde fået kaff og ká (fynsk dialekt) tog vi en lang gåtur i skoven. Igen fik børnene rigtigt brændt krudt af da de helt sikkert har løbet 3 gange så mange kilometer som vi gik. Da vi kørte hjem fra Odense kl. 22:00 gik der ikke lang tid før de sov i bilen.
,
Fredag var det så påskefrokost hos Gitte og Ivan og resten af familien Hansen. Som altid manglede vi ikke mad og da vi efter 8 timers "næsten" konstant spisning tog afsked med familien var vi mætte på mere en en måde. Jeg tror jeg snakker for hele familien når jeg siger at vi alle var fyldte med utrolig mange indtryk fra utrolig mange besøg hos utrolig mange gode venner og familiemedlemmer. Vi var alle trætte da vi ankom til Østrig, men vi var hjemme og selv om det virkede lidt kedeligt på Göllstrasse, oven på sådan en uge, så var vi hjemme, hjemme ved vores kat, hjemme ved vores by, hjemme hvor vi kunne sove i vores egen seng.
,
servus Fam. Mortensen


















































































































No comments: