Sunday, July 18, 2010

Turen gik til Bulgarien

Stilhed før stormen, Kasper og Emil leger med deres legobiler før vi skal afsted mod Bulgarien


Et sidste billede af vores bjerg med sne, nu er det spændende og se om alt sneen er forsvundet når vi kommer hjem


Dette var ruten frem og tilbage:
Frem : Salzburg - Wien - Budapest (Ungarn) - Beograd (Serbien)- Sofia (Bulgarien) - Burgas - Obzor.
Tilbage: Obzor - Sofia (Bulgarien) - Beograd (Serbien)- Zagreb (Slovenien) - Salzburg

5 glade medlemmer af familien Mortensen parat til at tage på ferie


2½ times kø mellem Ungarn og Serbien


Endelig i Bulgarien og klar til sol og strand


Dette var så en del af udsigten fra vores 30m2 terrasse med udsigt over både strand og bjerge på toppen af hotellen. Bedre får man det ikke.

Camilla med strand hår, fletningen er lavet af Pia


Fra det skjulte tager paparatzzi sit billede af de to berømtheder der shopper på copi market i Obzor


Det var ikke til at opdrive en Weis bier, så jeg måtte nøjes med almindelig kold lokal fadøl for at holde væskeballancen i orden.

To turister på torvet i Obzor


Emil den kommende model for badebukser


Selv med en brækket arm kan man godt grave og lege i sandet


Et stemningsbillede fra torvet i Obzor


Jeg ved man kan vågne med en morgen stiv... men at man også kunne vågne og have bryster vidste jeg ikke.


Selvfølgelig skulle Bo og Camilla prøve bananbåden


Igen et paparatzzi billede af familien Verne og Mortensen incl Nanny Astrib (længst til højre)


Godt nok var gipsen ikke gips men glasfiber, men tøres skulle den.


5 medlemmer af familien Mortensen der desværre skal forlade Obzor


Sådan ser en forskærm/kofanger ud når den med 120 km har ramt et sprængt dæk fra en lastbil


Det var ugen op til fredag, hvor vi skulle til Bulgarien på ferie. Det var også ugen op til fredagen, hvor skolesommerferien startede. Det var også ugen, hvor min sommerferie startede, så alle var spændte. Vi var også spændte, da Kasper skulle på hospitalet for at få skiftet gips. Pia havde fået opsnuset, at man kunne få en speciel gips, der kunne tåle vand, så hun forberedte sine overtalelsesevner til hospital besøget. Senere fortalte Pia, at hun var helt nede på sine knæ for at bede om den specielle gips. Det har helt sikkert ikke været smukt, men det var effektivt, Kasper fik sin gips lavet af glasfiber.

,
Fredag k. 14.00 startede vi med kurs mod Bulgarien og 24 timer senere ankom vi til Obzor beach ressort. Det var en lang tur og det skyldtes primært, at vi havde valgt skoleferiens startdag som så mange andre tusinde turister, der også havde valgt at kørte mod syd i egen bil.
,
Jeg vil ikke fortælle om alt det vi lavede i Bulgarien, blot nævne nogle højdepunkter. Når det så er sagt, så havde vi 6 dejlige dage på et førsteklasses hotel med en penthous lejlighed og kæmpe terrasse med udsigt både til syd og nord.
,
Vi skulle ned og besøge Lisbeth, Carsten og deres to børn Sandra og Nicklas. Carsten var blevet direktør for to hoteller og familien var flyttet der ned i sommerferien. Emil og Nicklas havde gået i klasse sammen så de glædede sig også til at se hinanden. Hele ugen legede Kasper, Emil Nicklas og andre danske ferie børn samme. Det foregik i poolen, i computer og game rummet og på stranden, hvor de spillede fodbold og badede. Vi voksne fik rigtigt slappet af, enten på stranden, terrassen eller i pool baren.
,
Camilla og Pia fik også shoppet en del. En dag måtte jeg sågar køre til Sunny Beach da Camilla skulle have en ny pung (1½ times kørsel). Selv Kasper og Emil fik shoppet. Der var billige fodboldtrøjer og bukser og med en netop overstået world cup, var det et hit at få tøj med navne på af deres fodbold helte.
,
En dag tog vi til byen Varna, som er Bulgariens anden største by. Carsten har kontor i Varna så han kendt byen godt. Byen er faktisk en havne by, men Bulgareren bruger den også som ferie by, hvilket stammer helt tilbage fra kommunist tiden, hvor partilederne også brugte byen som ferieby. Det er også derfor, at Varna har en 5 km. Lang strand promenade og park, der går helt ned til stranden. Det var en af de varmeste dage, men da der var sportsbutikker med fodbold tøj og et lille tivoli i parken, så betød varmen ikke så meget for børnene.
,
På 5 dagen kom Emil ind i stuen, lettere irriteret. Det kløede på skulderen og vi kunne konstatere det var fordi han skællede pga. for meget sol. Jeg foreslog det var fordi han var ved at skifte hud og blive til en mand. Den købte han ikke, men efter et par sekunders betænksomhed udbrød han, at der nok snarere var fordi han muskler voksede og ikke kunne være i skinnet.
,
Tiden gik hurtigt og da det blev Lørdag morgen og vi skulle hjem, tror jeg vi alle godt kunne have brugt et par dage til, men vi skulle jo hjem, da vi allerede mandag fik besøg fra Danmark. Turen hjem tog heldigvis kun 18 timer, men kunne let have taget længere. Midt i Serbien og midt på motorvejen, havde en lastbil tabt et dæk der var sprængt. Det betød at der lå et godt 2 m. lang dæk på tværs af vejen. Jeg nåede at se dækket og nåede at bremse ned til omkring 100 km./t men det gav et gevaldigt drøn og to bump da vi kørte over dækket. Vi blev på vejen men de to tågelygter og kofanger blev beskadiget, men heldigvis ikke mere end at vi kunne fortsætte.
,
Det er nu søndag og vi har en billig brugt ferie i Bulgarien til salg. Kasper og Emil er allerede ved at kede sig igen, men heldigvis kommer Helle og Kjeld samt børn i morgen så de overlever nok en dag med kedsomhed.
,
Servus Fam. Mortensen

No comments: