Fodbold eller fodvold ???

Selv med en brækket arm kan man stadigvæk godt spille fodbold

Sådan ser en brækket tå ud når man har spillet fodbold på fliser

Det er godt nok venstra arm der er brækket men uheldigvis er Kasper venstra håndet så han øver sig nu på at bruge højre hånd

Det er ikke Emil og Kasper der snitter træmænd fordi de har været uartige. De er såmænd i gang med at snitte hjemmelavede sværd.

Lørdag morgen da jeg kom hjem fra Danmark havde jeg en ekstra fødselsdagsgave med til Pia fra Gitte. En pung der var lavet ud af kaffeposer.

Her nyder vi søndagsvejret sammen med Bente, Lars og familien

En ulykke kommer sjældent alene. Først måtte Pia hente Kasper i skolen, da han havde fået en fodbold lige i ansigtet, så pædagogerne troede han havde brækket næsen. Dette var i uge 21 og han måtte en tur på skadestuen. Ugen efter spillede Emil fodbold på fliserne i vores indkørsel, med det resultat at han sparkede foden ned i fliserne og slog storetåen. Endnu engang måtte Pia på skadestuen og denne gang var tåen brækket. Sidste uge blev der igen ringet fra fritidsordningen. Denne gang var det Kasper, der havde spillet fodbold og i en takling var han faldet og havde slået sin arm. Han havde mange smerter, så da jeg kom hjem, måtte jeg en tur på skadestuen. Det viste sig, at den ene af de to knogler i underarmen var brækket. Heldigvis et ukompliceret brud, men 3 uger i gips, hvilket ikke noget man ser frem til, når man skal til Bulgarien på ferie og besøge en klassekammerat fra Danmark. Som prikken over I’et brækkede jeg tåneglen her i lørdags ved at spille ”fodvold” (Det kalder vi det nu) på en kunststofbane med sandaler.

Hele uge 25 var Camilla i Italien med skolen. Det var ikke meget vi hørte til hende, men de få gange hun ringede hjem, havde turen været fantastisk. De startede ca. 20 elever i en bus til 54 personer så plads manglede de ikke. Hotellet de boede på havde altan mod havet og der var kun 30 m til stranden. Ifølge Camilla er Venedig overvurderet, der er alt for mange mennesker også er alt dobbelt så dyrt som andre steder. En børne pizza kostede 10 EURO og en ½ times kanalrundfart i en gondol kostede 70 EURO. Men ellers var Italien fantastisk, de var også i det lokale fun park, der også var overfyldt med turister og en tur i en krystal grotte. Nu glæder vi os alle i familien til vi sammen skal til Italien med Camilla som guide, men ifølge Camilla så skal vi nok vente til uden for turist sæsonen.

Torsdag i uge 25 var Kasper og Emil til fødselsdag hos Miki, der er deres bedste legekammerat. De var inviteret til bowling og ifølge Kasper og Emil, var de blandt de bedste i klassen, men med varierende performance.

Søndag i sidste uge kom de første dansker på besøg: Bente, Lars og deres to børn: Emil og Nana. Bente er en af Pia’s gamle arbejdskollega og de havde ikke set hinanden i mange år, undtagen på face book . Det var et kort besøg, de ankom kl. 12:00 og kørte kl. 22:00. Heldigvis var vejret fantastisk og Lars og jeg tog en rundtur i omegnen og endte på toppen af Gaisberg, mens Pia og Bente fik udvekslet den sædvanlige kvinde sladder.

Hele denne uge har der været varmt….meget varmt. Som sagt så blæser det aldrig her i Østrig og når der så flere dage i træk er over 30 grd. Så får man nok af varmen. Heldigvis har vi købt en air condition, den blæser nu på fuld kraft I soveværelset med åbne døre så den kolde luft trækker ned I stuen. Kasper og Emil sover i kælderen og vi har også slukket for varmen i poolen. Vandet i poolen er nu oppe på 28-29 grd. også er det ikke svalende at gå i vandet når luften er 33 grd.

Fredag eftermiddag og aften sad jeg og kiggede på bjerget. Bjerget var 1800m højt og hed Untersbjerg. Det var dragende, som det stod der i skumringen med silhuetten af forbjerget og bjergstationen på toppen. De lokale i Salzburg kaldte det ”Deres bjerg” og det på trods af, at det har krævet flere dødsfald af uforsigtige bjergvandre, der enten er blevet fanget af mørket eller ikke har været forsigtigt nok på de strækninger, hvor man har frit fald ved siden af vandrestien. Som jeg sad der og bjerget blev mere og mere mørkt i sløret fra den nedgående sol, traf jeg beslutningen. Søndag skulle bjerget bøje sig for mig, jeg ville bestige det for første gang i 2010. Sidste år var bedste tid 2 timer og 40 min. Jeg havde ingen forventninger om at nå samme tid på første bestigning, 3 timer var et meget bedre bud. Søndag morgen kl. 7.35 startede jeg opturen og kl. 10.15 stod jeg på toppen. Det var ikke en ny rekord, men en tangering af bedste tid fra sidste år.

Det er nu mandag morgen og jeg er på vej til arbejde, hvor nedtællingen til fredag og 2½ uges ferie venter med spændende oplevelser for hele familien.

Servus Fam. Mortensen