Det er ikke kun i Danmark der er faldet sne
Det er rigtigt rart med en snefræser, men når man køre ind i juletræeskæden så går det galt.....juletræeskæden kunne ikke redes
I Østrig bruger man også juletræeskugler, men ikke i normal størrelse. her er en med størrelse som Kaspers hoved
Sådan et rensdyr må vi have, syntes Pia at sige. Heldigvis var den væk da vi gik tilbage.
Sådan ser et Christkind marked ud i snevejr
Juletiden er de gavmildes tid, specielt i Østrig. Her i december har vi været genstand for adskillige indsamlinger. Det startede i skolen, hvor Pia malede 4 malerier der skulle sælges til fordel til en skoleudflugt, så blev der samlet ind i skolen til hjemløse børn i Balkan, derefter skulle der samles legetøj ind til nogle andre børn. Ud over skolen har der været alverdens indsamlinger foran supermarkeder og andre offentlige steder. Vi har derfor også givet en mønt til førerhundens forening, bjergredningshundenes forening og rødekors. Det er jo julens tid og man skal tænke på andre, men man føler at de forskellige foreninger virkelig udnytter, at den gavmilde stemning høre til julen.
Dette var en af Kasper og Emils bedste uger. De skulle nemlig til fest fredag aften og de havde virkelig grund til fest. De var inviteret over til deres lærerinde: Frau Wallinger for at sige farvel. Frau Wallinger har fået nyt arbejde og skal forlade skolen. Det betyder at Kasper og Emil får en ny lærerinde, hvilket de glæder sig vanvittigt til. Frau Wallinger har ikke været hverken drengenes eller vores kop te. Hun er utrolig egocentreret og holder ro i klassen ved at indgyde frygt. Det er helt sikker ikke de mest pædagogiske metoder hun bruger, så Kasper og Emil glæder sig til et halvt år, hvor de ikke længere skal tyranniseres, som de siger.
Søndag tog jeg tidlig på bakken i Flachau. Hele ugen havde det sneet i Salzburg, så der var rigeligt sne på bjerget. Faktisk var sneen perfekt, det var lidt tåget, men skiene kunne få et fantastisk greb, der gjorde det muligt, at kørte som en professionel slalomkører.
Sidst på eftermiddagen søndag tog vi til det nærtliggende slot, Sloth Hellbrunn, hvor der er Christkind market. Vejret var perfekt, med let sne og temperatur omkring 0 grd. Folk parkerede op til 1-2 km. Fra slottet og jeg kan godt for stå det. Først går man ind i gennem en lang allé, hvor der er lys og boder. Så kommer man ind i slotsgården, hvor der er 40-50 pyntede juletræer og et utal af boder, hvor man kan købe alt fra Brændte mandler til Glüwein og varme kastanjer. Inde på slottet var de forskellige rum indrettet som små butikker med alt muligt hjemmelavet ”tingel tangel”. Det er helt sikker ikke sidste gang vi besøger slottet.
Den 12. dec. er halvvejs igennem december mod juleaften. Hele familien Mortensen syntes i hvert fald at tiden går alt for langsomt…….men så igen så skal man jo også have tid til købe julegaverne.
Servus Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment