Sunday, September 23, 2012

Hvem sagde mennesker ikke kan flyve

Sådan ser en rigtig forsvar ud når banen er lidt pløret


Hvis man ikke kan vinde i fodbold så må man jo vinde i noget andet


Det er ikke kun faren der ikke er bange for højder. Her er Emil også højt til vejr


Brian og Jeg smager den lokale fiskesuppe lavet over bål.....dertil høre også hjemmelavet palinka


Sådan ser hjemmelavet chips ud i Ungarn.


De voksne får rødvin og børnene more sig med valnødder til Vinfestivallen i Etyek



Det var ugen hvor alle undtagen mig blev forkølet. Kasper og Emil var hjemme fra skolen hele ugen med hosten og feber. Pia var også ramt men knap så hårdt som drengene, jeg gik fri lidt endnu….

Jeg var i konflikt med mig selv da der lørdag var familie dag på Grundfos og samtidig skulle mine nye paraglidning venner øve hele dagen på et sted hvor man kunne svæve langt. Som den ansvarlige familiefar og Grundfos ansat tog vi til familiedag. Der var også en anden grund til, at vi ikke kunne melde afbud. Allerede kl. 9:30 startede fodboldtuneringen hvor vi der sad i Executive Teamet stillede med et 7 mandahold. Jeg var udnævnt som stopper og skulle med alle midler stoppe dem, der kom tæt på vores mål. Jeg gik til opgaven med højt energi men da det havde regnet om natten var banen pløret. Som manager på Grundfos måtte vi jo ikke vinde over de ansatte, så vi gik efter andenpladsen, hvilket også blev vores placering. Heldigvis satte jeg det vindende hold på plads, da en forholdsvis stor spille ville lægge arm med mig. Reglerne blev hurtigt forhandlet på plads og hvis jeg vandt svarede det til at hele mit hold vandt turneringen. De gik ind på reglerne og 5 min. senere stod vores hold som sejerhere af hele turneringen. Det gjorde godt nok lidt ondt i skulderen men det tænkte jeg ikke over den dag. Vi havde spillet 5 kampe alle med to halvlege af 10 min og sidst på dagen spillede vi en ½ time med drengene, så jeg kan roligt sige at jeg var træt da vi kom hjem. Heldigvis morede drengen sig også med bueskydning, vægklatring og kørestolsrace foruden fodbold.

Der var ikke tid til at udhvile for allerede 8:00 om søndagen kørte jeg i 2 timer ud til et bakket område tæt på det højeste punkt i Ungarn. Har var der en officielt øveterræn plads for paraglidning. Jeg var kun lige ankommet før træneren kaldte mig hen og henviste mig en faldskærm med instruksen. Start som du plejer også løber du ud over bakken. Bakken var ca. 150m høj med skrå sider, så da jeg startede med faldskærmen over hovedet og lød ned af bakken forsvandt jorden hurtige og jeg svævede de 100-150m ned til dalen. Hele turen tog ikke længere end 40-60 sek. men det var den mest fantastiske fornemmelse. Min begejstring blev hurtigt afløst af pusten og stønne, da en komplet skærm med udstyr vejer 16 kg. Denne og min egne kropsvægt skulle jo op af bakken igen og det foregik på gåben. 10 ture senere var jeg segnefærdig men lykkelig. Jeg havde nu lært at dreje og lande rigtigt og var klar til større højder.

Jeg var ude og rejse hele ugen og kom først hjem lørdag kl. 12:00. Det var egentligt meningen at jeg skulle paraglide men midt på ugen fik jeg betændelse i min højre skulder så jeg måtte til læge og kunne ikke bevæge armen i to dage. Selvfølgelig fik armlægningingen og for meget paragliding skylden, men det skal ikke afholde mig fra paragliding i fremtiden. Pga. skulderen blev lørdagen brugt til at tage til Etyek vinfestival sammen med Anna og Brian og deres børn. Jeg tror hele familien nød de dejlige omgivelser. Pia og Anna fik noget pige snak, børnene løb rundt og fandt valnødder som de forsøgte at knække så nødden kom hel ud og Brian og Jeg testede forskellige vin. Lige pludselig var klokken 22:00 og vi var løbet tør for penge og besluttede at køre hjem, hvilket sikkert var den rigtige beslutning, da ret mange flere vintest helt sikkert ikke ville hjælpe på næste dags velbefindende.

Det er nu søndag, jeg har været på den lille øvebakke, men desværre var der ingen vind så det blev ikke til meget paragliding. Kasper og Emil skal have lommepenge, da de har vasket Pia’s bil. Pia venter spændt da hendes veniende Anni fra Danmark, der kommer her kl. 19:00 for at bo hos os i 5 dage. Jeg selv skal til at downloade træningsbogen til paragliding så tiden uden vind, kan bruges til at læse teorien om aerodynamik.

Szia Fam. Mortensen

No comments: