Monday, June 13, 2011

PP og engelsk test

Pulled Pork starter med at man marinere nakkestegen i en dry rub, bestående af: farin, chillipeber, cyennapeber, hvidløgspulver og salt. Den marineres i 12 timer


Herefter bages den ved 100 grd., 7 timer i ovnen


Derefter i 5-6 timer i grillen sammen med røgtræ til at give ekstra grill smag. Den er færdig når kernen når ca. 95 grd.


Herefter kan den trækkes fra hinanden med to gafler


Sammen med hjemmelavet cole slaw, burgerboller og barbecue dressing er det bare fantastisk


Selv Kasper måtte overgive sig


Her prøver vi så at fange middagsmaden til om søndagen


Søndag aften kl. 22:00 gik vi en tur i det 30 grd. varme vand, supert.


Soveposerne checkes før de om et par uger skal på lejertur med skolen



Ugen gik hurtigt, det var dagligdag både i Østrig og Ungarn. Desværre holdt de ikke skærtorsdag fri i Ungarn, så jeg kunne først være sammen med familien i week enden. Heldigvis var vejret også fantastisk i Østrig, med op til 32 grd. varme. Vandet i poolen sneg sig op på 29 grd. så det var en ren drøm at bade. Hen over week enden tror jeg vi var i vandet 6 gange.


Grunden til vi var hjemme hele week enden skyldes at vi afprøvede nye grill retter. Denne gang kom turen til Pulled Pork. PP som den også kaldes, er en langtidsstegning af en nakke filet. Langtidsstegning vil sige 10-15 timer ved lav temperatur (100 grd.). Når kødet efter 10-12 timer når en temperatur på ca. 93-94 grd. vil alt bindevæv være smeltet væk og du har så mørt kød, at du kan trække det fra hinanden med to gafler. Vi snød lidt og forvarmede kødet i ovnen (7 timer) og derefter 5 timer på grillen. Resultatet var fantastisk og sammen med cole slaw og hjemmelavet burger lavet på vores nye køkkenmaskine, spiste vi os mætte på terrassen.

Søndag tog jeg den lange tur på bjerget og igen med en rekord tid på 3½ time. Denne gang var jeg dog temmelig træt, så formen er måske ikke helt på plads. Jeg bliver nød til at indrømme at som Far i Østrig har jeg en fordel frem for Pia. Det er således, at jeg bliver fejret to gange med farsdag, en gang på den Østrigske dato og en gang på den danske dato. Her den 5. juni blev jeg fejret da jeg kom hjem fra min vandretur og gaven var et par flotte nye badebukser, der straks blev afprøvet i poolen, da jeg stadigvæk ikke var kølet helt ned efter turen på bjerget.

Søndag aften tog Camilla og jeg til Ungarn, da vi havde en aftale med den Amerikanske skole om mandagen, hvor Camilla skulle til Engelsk og Matematik test. 3½ time tog testen og desværre er hendes engelsk niveau ikke højt nok til at hun kan komme ind på den anerkendte IB standard for High school (Gymnasium). Vi var nok klar over at det kunne være et problem, da standarden er temmelig høj, men hvis vi ikke prøvede, ville vi jo aldrig få et ja. Denne week end er derfor gået med at vurdere de to andre engelske talende skoler i Budapest.

Tilbage i Østrig, fejrede vi Pia’s fødselsdag fredag den 10. Juni. Hun blev vækket med sang på sengen og en gave der indeholdt en tekande hun havde ønsket sig. Da jeg i ugens løb havde været i Danmark fik hun også lige ”Alt for damerne”. Som ekstra overraskelse havde Camilla hentet Kasper og Emil om onsdagen i skolen. Herfra var de gået ned til den lokale fotohandler, hvor de fik lavet et flot sort hvidt billede. Det var noget der fuldstændig overraskede Pia og hun blev meget glad for billedet.

Lørdag var hjemmehygge da det regnede det meste af dagen. Formiddagen brugte vi dog på en tur til Europark, hvor Pia gik med Kasper og Emil til H&M, hvor de på udsalg fik en masse gode trøjer. Mens de var i H&M gik jeg I Hervis, hvor jeg fandt en vandrejakke. Jeg skal næste uge på team building hvor vi skal bruge regnjakke og den 2 Juli skal jeg bestige to bjerge over to dage, hvor jeg også har brug for en regn og vindtæt jakke. Heldigvis havde de også udsalg på en to lags goretex jakker, så nu kan det bare begynde at regne, jeg bliver ikke våd.

Så blev det farsdag igen. Søndag den 12. juni. Denne gang fik jeg også en masse gaver. Først et par vandrer sokker, dernæst både brev og tegninger fra Kasper og Emil. Man bliver temmelig berørt når ens børn skriver fine breve, hvor de fortæller, hvor meget de holder af en og hvor meget man betyder for dem. Dagen skulle rigtigt nydes og specielt med drengene, så vi tog på fisketur, hvor vi tilbragte eftermiddagen med to fiskestænger og 3 dåse cola. Vi var heldige og kl. 18:00 var vi hjemme igen med 4 flotte ørreder.

Da vi ikke skulle tidlig op mandag besluttede vi os for at trække i badetøjet kl. 22:00. Vandet i poolen var tæt på 30 grd. så da luften kun var 17 grd. var det som at komme i et dampbad. Selv Pia trak i badetøjet og sluttede sig til os drenge i vandet.

Søndag tog Camilla til bal, men ikke et hvilket som helst bal. Det foregik langt ude på landet 100 km. fra Salzburg og så langt ude, at det var der vejen endte, men alligevel var ballet besøgt at mere end 4000 mennesker. De fleste incl. Camilla kom i deres lokale dress, Lederhosen og Dindll og som Camilla fortalte, så blev der drukket øl og danset på borde og stole. Det havde helt sikkert været en stor oplevelse for Camilla og som hun selv sagde hjemme igen mandag, at hun var glad for hun nåede at opleve ballet.

Det er nu hen mod aften, Pia har lavet hjemmelavede burgerboller, drengene og jeg har endnu engang været i poolen og inden for en ½ timer starter jeg grillen for at lave hjemmelavet burger og grillede kartoffelfritter rullet i olie, hvidløg og salt.

Servus Fam. Mortensen

No comments: