Sunday, July 24, 2011

En uge med gæster og mange aktiviteter

Så fås det ikke bedre: Oksemørbrad med orentalske grøntsager i ingefær marinade og nye kartofler. Endnu en ret fra Glæsels kogebog


The women in red. Pia der gør klar til gæsterne fra Danmark


Det blev til adskillige aftenbadninger og med en vandtemperatur på 28-30 grd. var det en ren nydelse


Endnu en aften, hvor der blev spist op, vores børn er virkelig begyndt at spise igennem, næsten lige så meget som Jan og jeg.


Så diskuteres der Ipad apps


sidst på ugen fik Pia sin projektor, men det var først her søndag hun fik tid til at afprøve den. Det bliver spændende at se resultatet.


Så startede ferien……Kasper og Emil syntes ikke den var startet 100 %, for de blev ”tvunget” til at hjælpe med at rydde op i alle værelser, gøre rent og ordne haven, for vi skulle nemlig have gæster fra Danmark.


Lørdag ankom Helle, Keld, Emma og Nikolaj, de havde været på ferie i Italien og kiggede ind på vej hjem. Desværre blev de her kun ind til søndag aften, men vi drenge nåede at bestige Untersberg og Pia og Helle fik snakket maling og hvad piger ellers snakker om. Vejret viste sig fra den gode side, med sol og 30 grd. Så en tur i poolen blev det også til.

Søndag aften ankom familien Langvad. De skulle blive en hel uge, så vi havde planlagt en stram tidsplan for den kommende uge, men mange aktiviteter. Tidsplanen var så ud som følger:

Mandag: Rundtur i Salzburg, indkøb i Globus

Tirsdag:  Spring fra bro, sommerrodelbahn, Hallein is

Onsdag: Water Rafting

Torsdag: Kletter park

Fredag:  Bestige Untersberg

Lørdag:  Saltminen i Bad Dürenberg

Vi nåede faktisk det hele undtagen spring fra bro. Broen er den bro, hvor Camilla’s drenge venner springer fra. Den er et sted mellem 12-15m høj og da vi stod og kiggede ned undskyldte Jan sig med, at han troede det var en udspringsbro og ikke en naturlig bro med en ræling man skulle over for at komme til at springe. Desuden havde vi taget Pia og Sanne med og deres kommentar om, at vi selv var ude om det, hvis vi kom til skade og at de syntes vi var vanvittige hvis vi sprang, lagde også et vist pres på os, der resulterede i at vi beslutte os for ikke at springe den dag, vi havde jo hele ugen hvor vi kunne komme tilbage og udføre vores kåde bedrift.

Water rafting turen var derimod en fantastisk oplevelse, specielt for børnene, der virkelig så frem til en tur på Salzsach i en gummibåd. Floden var ikke så vild, da vi kun havde valgt en ”Fun tur”, men det betød ikke, at vi ikke kom i vandet. Midt under turen beordrede guiden os til at stoppe med at padle og spurgte om vi vidste hvordan man sejlede en gondol i Venedig. De fleste vidste at man stod op og padlede, hvilket var hvad vi blev beordret til at gøre. Timingen var god for netop som vi fik rejst os op flød gummibåden ind i oprørt vand, hvilket gjorde det næsten umuligt at holde balancen. På mærkværdigvis lykkes det os at komme igennem de skummende bølger uden at nogle faldt overborde. Men da vi satte os ned kom jeg til at puffe til Jan så han væltede ud over rælingen. Uheldigvis fik han fat i rebkanten så han faldt ikke helt i. Dette kunne jeg naturligvis ikke have siddende på mig, så med et ekstra hurtigt puf endte Jan i floden. Heldigvis havde vi lært, hvordan man skulle redde en passager, der faldt over borde, så han kom hurtigt ind igen. Senere fik vi lejlighed til at prøve at svømme i floden, hvor den pga. stærk strøm og sten dannede en strækning med det man kalder withe water aller på dansk en strækning med bølger så store at de skummer vandet hvidt. Vi troede alle det var forholdsvis let at svømme i dette vand, men den stærke strøm og de mange bølger kastede os op og ned og vi fik virkeligt prøvet hvor svært det er at svømme i ”withe water”. Heldigvis var det kun få minutter vi befandt os i vandet, men det viste virkelig, hvor lidt man kan stille op mod naturen, når man udfordre den, hvor den er stærkest.

Turen på Untersberg blev heller ikke som planlagt. Desværre regnede det om fredagen, men Jan havde købt vandrestøvler til turen, så vi besluttede os for at gennemføre vandreturen. Som forventet var der ikke andre på bjerget undtaget to person som begge var på vej ned. Den første var en mand, der i fuld fart iført et stort regnslag passerede os i starten af opstigningen. Da han passerede os vendte vi os om og kiggede efter ham, hvilket fik os til at trække på smilebåndet. Regnslaget var af typen, der slås omkring kroppen som en hospitals trøje, hvilket gjorde at vi kunne se mandens ryg. Det der fik os til at smile var, at han var fuldstændig nøgen neden under regnslaget, så det vi så, var en bar ryg og to hvide baller der hoppede op og ned mens han fortsatte ned af bjerget. Om det er en speciel Østrigsk tradition, at løbe nøgen ned af bjerge ved jeg ikke, men det er ikke noget jeg har set eller hørt om før. 2 timer og 45 min. senere og godt våde stod vi på toppe og nød sejren.

Det er nu søndag middag og vi har sagt farvel til familien Langvad, der tog af sted kl. 8:00. Kasper og Emil har kedet sig i 4 timer og har helt sikkert spurgt 100 gange om hvornår de næste gæster kommer. Desværre var familien Jensen kommet lidt af sted her til morgen, så vi ser dem nok ikke før sent i aften, men det er helt sikkert vi glæder os til at de kommer.

Servus Fam. Mortensen

1 comment:

Pia Mortensen said...

Jeg vil gerne lige tilføje en kommentar.Under drengenes Water rafting turen,ned af Salzsach,har Bo mistet hans vielses ring.Om det er med vilje ved jeg ikke,men han havde mange gode undskyldninger :)