Sunday, August 7, 2011

Vandfald, fest og politi

 Endelig nåede vi toppen af Golling vandfallet, så alle smiler


Så smukt er Golling vandfaldet


Der er altså kun plads til to i baderingen


Så må der pustes lys ud


Overrækkelses cermonien Kunstneren er hende til venstre og køberen ham til højre


Det var ikke kun Camilla der fik gaver til farvelfesten. Pia...eller mor som Camilla's veninder kalder hende fik også en gave


Et stort hit blandt pigerne var ristedeløg. Det kender de ikke i Østrig


Her syntes jeg Pia er lidt for tæt på de unge drenge. Hun undskyldte sig med at det var en nødvendig demonstration


Så pustes der kondomer op


Hvad har vi dog gang i syntes Camilla Dahl at tænke da Camilla skal prøve vores hjemmelavet ølbong


Kl. 0:30 om natten blev der festet i bikini, både i poolen men også på trambolinen


Dagen der på var stemningen ikke helt så højt som om aftenen


Næste hold gæster kom allerede sent om søndagen. Det var familien Jensen fra Langå og de var også længe ventet af Kasper og Emil, da kusine Sascha og fætter Nicklas var med. Vi havde en dejlig uge med både godt og dårligt vejr. Første på ugen var vejret skønt med høje temperatur og masse af tid i poolen.


Der blev også tid til en tur til Salzburg for at opfylde Pia’s store ønske, et billede, hvor vi alle var iført gammelt tøj. Pia og Camilla fik nogle flotte kjoler fra 1700-1800 hundred tallet og jeg blev iklædt en flot uniform fra den tidlige Amerikanske historie. Kasper og Emil blev til to unge gentlemen. Faktisk blev både Gitte og Pia så glad for billederne, at senere på ugen tog alle pigerne igen til byen for at få et pigebillede. Når ret skal være ret, så de nu både flotte og dejlige ud i de store prægtige gammeldags kjoler.

Senere tog Ivan og jeg alle børnene med på Gaisberg, hvor vi brugte 1½ time til op- og nedstigning. Det var noget specielt Sascha og Nicklas syntes var hårdt, men også en oplevelse, de glædede sig til at fortælle om i Danmark.

Om Onsdagen blev jeg ringet op af direktøren i Kasakhstan. Han havde fået et afbud fra den Regionale Direktør til et kunde arrangement i Ungarn og han ville høre om jeg kunne træde til med kort varsel. Det skulle foregå om søndagen, som var den sidste dag i min ferie og stadigvæk mens vi havde gæster, så jeg var naturligt interesseret i at vide hvad arrangementet var. Han kunne fortælle, at det såmænd var det årlige Formel 1 løb i Budapest og før jeg kunne indvende fortsatte han, at jeg ikke behøvede at være bange for trafik propper før og efter løbet, da vi skulle flyve i helikopter til racerbanen. Jeg følte naturligvis det var min pligt at afbryde min ferie og støtte dette arrangement, så søndag befandt jeg mig på tribunen og havde en fantastisk oplevelse.

Kasper og Emil havde jo fødselsdag den 2 August og vi valgte at fejre deres fødselsdag men familien Jensen besøgte os. Det foregik om lørdag og der var bestilt kagemand og varm kakao, lige som man gør i Danmark. Der var dog en forskel, da kagemenden denne gang havde fået Lederhosen på, så lidt Østrigsk tradition var der tilføjet. Deres fødselsdagsgave fik de dog først den 2. Aug. da den først kom med posten på dagen. Det var en PS3 med to wire less controller og ”Black ups” spillet. Desværre gik PS3 konsolen i stykker efter 1½ dag, så der har nu været krise i over en uge. Heldigvis har vi fået at vide at den nye PS3 kommer mandag.

Om mandagen havde jeg en aftale med ejerne af to huse i budapest, som jeg tidligere havde besøgt og som Pia og jeg syntes godt om. Husene lå ved siden af hinanden, men var ikke ens. Det ene var lidt større og dyrere end det andet som til gengæld havde en fantastisk terrasse med en fantastisk pool. Efter 2 timers grundig besigtelse af husene og flere forhandlinger valgte vi huset med den fantastiske terrasse og pool. Det betyder at vi nu har valgt hus og ikke har det at tænke på længere.

Fredag og lørdag gik med forberedelse for Camilla’s farvel party. Som en ekstra gevinst fik vores Camilla besøg af Camilla Dahl, der kom med fly fra Danmark. Festen blev holdt i garagen, der blev bygget om til et mini diskotek, med en projektor, der projekterede musikvideoer på den hvide garagevæg sammen med musik fra vores Boseanlæg, vi i dagens anledning havde flyttet ud i garagen. Der var inviteret 27 personer så garagen var godt fyldt. For at gøre festen lidt specielt havde Pia arrangeret 2 sjove selskabslege, hvor den ene bestod af 4 vandslanger og kondomer, der 8 involverede personer. Det var noget deltagerne kunne lide, så da agurken legen kom, var de helt oppe at køre. Det var ikke kun til selskabslege at der blev brugt vandslange. Jeg havde fremstillet en Ølbong, der var monteret på baren. Der gik en del tid før den festgæst prøvede ølbongen, men herefter, blev den flittigt brugt. Der var også indkøbt 3 flasker Gajol, hvilket de ikke kender i Østrig, men som de helt sikkert kender på nuværende tidspunkt. Selvfølgelig skulle der også bades i poolen. Tidspunktet var måske ikke det mest naturlige, det var ca. kl. 0:00, men på det tidspunkt var alle hæmninger væk og der blev lavet de mest halsbrækkende udspring. Vores trampolin blev også afprøvet af bikini beklædte piger og drenge i badebukser. Det gik ikke galt, men pludselig braste trampolinen i den ene side, hvor stålrammen blev bøjet i næsten 90grd. Derefter trak gæsterne sig tilbage til garagen, hvor der blev festet og spillet højt musik. Måske blev musikken lidt for højt for pludselig kom det lokale politi, der på en rolig men bestemt måde fik fortalt vores festende gæster, at festen måske skulle foregå lidt mere roligt og afdæmpet. Kl. 3:00 var de fleste gået kolde, mange var taget hjem, mens 5 personer blev og overnattede i kælderen. Dette var dejligt, da de næste dag hjalp med at rengøre garagen, hvilket helt sikkert ville have taget mange timer hvis Camilla, Pia og jeg skulle gøre det helt alene.

Det er nu søndag og der er igen stille i huset. Vi er alle trætte, så det er mest sofaen, der er blevet brugt i dag. Camilla har helt sikkert fået sagt farvel med maner og det er helt sikkert at hendes venner vil snakke om denne fest i lang tid. Kasper og Emil glæder sig vildt til mandag, hvor deres PS3 kommer retur, men de kan kun bruge den i en dag da vi allerede tirsdag køre til Danmark, hvor jeg har en del møder, men også lidt ferie.

Servus Fam. Mortensen


No comments: