Waldklang og vaniljekranse

Så er vi til "Waldklang" i Anif, en fantastisk visuel oplevelse

En aften selfi, desværre uden sne

Til gengæld var der sne på løjpen, dog var det pletvis og mest kunst sne der lå i en stor bunke, men så lander man heldigvis blødt når man styrter

Kasper og Emil fik deres julegave i dag, da vi ikke har plads i bilen. Den er allerede samlet og taget i brug.

Når pigerne bliver trætte i armene, må manden i huset træde til :-)

To arbejdsuger, hvor jeg hver uge var ude og rejse 4 dage. Drengen og Camilla har også knoklet som en besat for at forberede sig til prøverne i december. Specielt Spansk har været i fokus for Kasper og Emil, da de stadigvæk mangler at komme på niveau med de andre elever, der har haft et halvt år mere med spansk end drengene. Camilla er også spændt godt for, med undervisning om lørdagen, så hendes skoleuge er 6 dage....sådan godt gået Camilla.

Da week enderne er helget skolearbejde, har vi ikke lavet meget. Det er dog blevet til en biograftur, hvor jeg konstant fik at vide, at jeg var pinlig pga. den måde jeg spiste popcorn. De andre påstod man kunne følge min vej ind i salen ved at følge tabte popcorn.......

Vi var også til "Waldklang" i Anif. Det foregik inde i en skov, ved en mindre skovsø. Visuelt var det fantastisk, med alle forskellige former for lysshow, med små boder, hvor man kunne købe gløg og vafler. Der var blot for mange mennesker og køer alle steder.

Vejret har ikke været med os der gerne vil stå på ski, men jeg har dog været ude sidste søndag og denne søndag, mens familien sov eller lavede lektier. Men så er det rart at komme hjem til Pia og Camilla der spiller julemusik i stuen, mens de er ved at lave vaniljekranse og andre julekager.

Det er nu søndag og allerede tirsdag sætter vi os i bilen og kører mod Danmark....dog først når drengene har haft deres sidste prøve i år, som er i Spansk. Jeg tror jeg taler for drengene når jeg siger, at de nok er dem der glæder sig mest til juleferien.

En glædelig jul og et lykkebringende nytår til alle der måtte læse vores blog.

Familien Mortensen

Mennesker i udklædning.........

Firma julefrokosten blev holdt på Red Bull stadionen, hvor vi fik besøg af deres maskot.....naturligvis en rød tyr

Drengene blev lidt overrasket over deres chokoladejulekalender, der i år (de er fyldt 15 år) var en uskyldig pin up kalender med chokolade

Vi får stadigvæk lavet lækkert mad, her er det en oksemørbrad fra grillen med hjemmelavet whiskysovs

en del af den dejlig mad er naturligvis hjemmelavet æbleskiver (æbleskiver kender de ikke i Østrig)

En flok fjollehoveder

Så er vi til Krampus lauf. Krampus er den onde juleånd......og mon ikke de følgende billeder er bevis nok.

Kasper og Emils adventsgave 

Jeg ved det er længe siden at vi sidst har opdateret, men der er ikke sket fantastisk meget. For mit vedkommende har der været utroligt meget rejsen og arbejde og for drengen har det været skole.

For drengene er deres skolearbejde intensiveret, da de har fået at vide, at de skal nå et bestemt karakter niveau i hver fag i år for at kunne fortsætte på skolen. Dette skyldes den Østrigske lovgivning, hvor nye elever inden for et år skal opnå et bestemt niveau. Det er primært i spansk de har udfordringer, da de er 6 md. bag ud resten af klassen (ankom i midten af et skoleår). Vi har derfor arrangeret 4 ekstra timer hjælp her hjemme og i skolen har de 2 ekstra timer. De andre fag har de også udfordringer med sproget, som ikke gør det lettere. Alt det tilsammen betyder, at de ud over at gå næsten 40 timer i skole om ugen, bruger ekstra 1-2 timer til lektier i hverdagen og op til 10 timer i weekenden. Vi håber virkeligt, at de består, så der næste år kan komme lidt mere ro på især week enden.

Det er virkeligt stort for Camilla......hun har læst en bog (ja Ulla og Sascha, det er rigtigt), det var en del af et skoleprojekt, så der går nok lang tid før det sker igen. Camilla har også travlt i skolen, hvor hun 3 lørdage har gået i skole fra 8:00 til 16:20, så hun ser også frem til næste sommer, hvor hun er færdig med hendes diploma.

Pia er som altid i det kreative hjørne med huset pyntet op til jul og med flere "tøj" projekter. Med nogle kan man godt forestille sig det endelig resultat, men andre er i så tideligt et stadie, at det er svært....som forleden aften, hvor hun pludselig sad med 5 små broderet blomster løst placeret omkring halsen, hvorefter hun spurgte: tror du ikke min kjole bliver fin....... Mit svar var, at jeg håbede der kom mere stof på kjolen, for ellers ville hun helt sikkert tiltrække opmærksomhed.

Sidste fredag holdt vi julefrokost i Grundfos. Det foregik på Salzburger Red Bull stadionen, hvor vi havde lejet selskabslokalerne. Det var en fantastisk aften, hvor all hyggede sig. Som ansvarlig for Grundfos Østrig måtte jeg jo også holde en tale....på tysk naturligvis. De fleste der kommer til Østrig vil opleve af Østrigere godt kan være lidt konservative. Jeg har oplevet det samme og en ting specielt har været slående: mange kalder stadigvæk sine kollegaer ved efternavn og siger "De" til hinanden. Jeg sluttede derfor min tale, med at bekendtgøre min sidste beslutning i 2014: at fra 1.1.2015 er alle i Grundfos Østrig "Dutzen" som man siger på tysk. Det betyder, at alle fra det nye år skal sige du til hinanden. Det var et af de store samtaleemner igennem hele aftenen og så sent som 4:00 hørte jeg Sabina og Heino stå i baren og aftale at de fra nu ville være Dutzen med hinanden (Heino er 62 år).

fredag var vi alle til Krampus lauf i Grödig. Jeg håbede vi måske kunne møde nogle kollegaer, men vi blev fuldstændigt overrasket over mængden af mennesker på torvet og i Grödig, som trods alt er en lille by. Det var derimod en fantastisk oplevelse at se de mange utrolig flotte og nogle gange skræmmende udklædninger.

En ting er fuldstændigt forkert......der er ingen sne og skisæsonen er enda allerede startet. Det er specielt galt da Kasper og Emil forrige week end fik deres egne ski. De er købt så de kan vokse 5 cm. mere i højden også købte vi brugte støvler. At der ikke er kommet sne er naturligvis et kæmpe minus, nu hvor de har fået deres egne ski.....jeg er naturligvis også utrolig skuffet :-(

Det er Mandag i dag og dagen er en helligdag i Østrig så vi er alle hjemme. Planen er at vi skal ud og købe juletræ, så vi kan få noget glæde af træet, da vi planlægger at være hjemme i Danmark hele julen. En ting har dog ikke ændret sig de sidste 3 uger, vi griller stadigvæk meget og Pia er da også ved at lave hjemmelavet burgerboller, hvortil vi skal have bøffer fra gillen med hjemmelavet gargamole....mums.

Servus Fam. Mortensen

Fodbold og pulled pork

Stemningsbillede fra SV Grødigs kamp i lørdags

En selfi fra toppen af Gaisberg, som drengene og jeg besteg Søndag eftermiddag

Endnu et stemningsbillede ud over Salzburg dalen, flottere bliver det ikke

En stille uge med afslapning i week enden. Lørdag tog vi til Golling for at leje ski til drengene. I Golling findes der en forretning, hvor man kan leje ski for en hel skisæson. Det var 3 år siden sidst vi havde lejet ski og meget var sket ind imellem. Da vi spurgte om de kunne leje ski, var svaret at man kun kunne leje ski ind til drengen var 13 år (Kasper og Emil er nu 15). Egentlig var det meningen at drengene først skulle have egne ski efter denne sæson, men nu bliver vi nok nød til at tage ud og købe ski til dem i næste week end.

Lørdag aften var jeg til fodbold ved SV Grødig, som Grundfos sponsor,  sammen med to kunder. Desværre tabte SV Grødig, da de kun var 10 på holdet mod 12 på modstanderens hold.......forklaring: dommeren var helt sikkert betalt af modstanderen, da vi fik alle de gule kort incl. to røde kort, en til en spiller og en til træneren.

Langt om længe skal vi have pulled pork igen og som altid har Camilla inviteret Pauli til middag, da han elsker vores pulled pork. Da jeg pt. er på Paleo diæt har Pia enda været så flink, at hun har lavet hjemmelavet burgerboller af mandelmel, så nu kan jeg sammen med resten af familien smovse i aften.

Servus fam. Mortensen

Grundfos Jet og fluefiskeri

Der er koldt i Slovenien.....i hvert fald i 1600m højde

Fuld koncentration med fluebinding om aftenen før vi skulle ud og fiske

Min første stalling nogen sinde

Vi nød ikke kun fiskeriet, men også det dejlige vejr og lokale øl

Der blev sunget fødselsdagssang på hele 3 sprog da vi fejrede Camillas fødselsdag (Dansk, Engelsk og Ungarsk)

Vores Kok Anders på 2m. Hans mad var lige så lækker som han var høj

Når der er 4 børn om at holde mig nede så er overmagten for stor

To veninder, der netop er kommet ud af mørket fra en af Sloveniens største grotter

Ham her prøvede at gemme sig.....det lykkes næsten

Så er vi klar til at flyve til Danmark med Grundfos's firma Jet

Også i Danmark var vejret med os. Det var dog ikke højt solskin, men let overskyet, hvilket er hvad der er bedst for fasan jagt.......og lykken var med os som billedet viser

Det er ikke ligesådan en svigersøn jeg havde ønsket mig, men når man ser Camilla ved siden af ham, så passer de vidst godt sammen

Pia har droppet "Mentol" cigarretter og er begyndt at ryge "lakrids" pibe

To fantastiske uger, I hvertfald week enderne. Det var nästen ved at gaa galt, selv om alt var planlagt til mindste detalje. Planen var, at vi skulle til Ljubiana fra Onsdag aften til Söndag sammen med Familien Poulsen. Vi sendte derfor en seddel med drengen i skolen om fredagen, hvor vi spurgte dem fri Torsdag og fredag. Mandag morgen fik jeg svar fra skoleinspektören per mail, at det ikke var muligt at tage dem fri da de haltede bag efter i spansk og skulle have test ugen efter. Det skal her siges at drengene kom ind i midten af skoleaaret hvor alle andre havde haft et ½ aars spansk, saa de har konstant prövet at fölge med og komme op paa niveau. Jeg prövede at svare emailen med gode argumenter, men inspektören var stanhaftig. Jeg maatte derfor Onsdag aften tage til Slovenien sammen med Pauli og Camilla men uden Pia og drengene.  Den nye plan var at Camilla saa körte tilbage til Salzburg Fredag morgen og hentede Pia og drengen naar de fik fri fra skolen. Den anden plan der när var gaa et i fisk........var vores fisketur. Brian og jeg havde planlagt 2 dage med fluefeskeri, men torsdagen startede med regn, regn og mere regn. Selv vores fiskeguide som vi havde lejet maatte indrömme, at det ikke ville give mening at forsöge. For ikke at spilde torsdagen körte vi en tur op over det höjeste pas i Slovenien, hvilket er 1600m höjt. Det resulterede da ogsaa i, at i stedet for regn kunne vi nyde aarets förste sne. Fredagen blev derimod en fantastisk oplevelse, hvor Brian, Pauli og jeg fik en uforglemmelig oplevelse med fornemt örredefiskeri. Vi fangede alle sammen hver imellem 20-30 örreder, hvilket slet ikke er saa daarligt.

Fredag eftermiddag kom Pia og drengene, ogsaa kunne vi rigtigt begynde at nyde week enden. Vi var saa heldig, at tät paa hvor vi havde lejet et hus, var der markedsdag med lokale retter af mad, hvilket var en perfekt maade af faa aftensmad om fredagen. Lördag var derimod mere sofistikeret, da vi havde lejet en kok til at komme hjem til os og forberede en 4 retters menu. Nu forholder det sig saaledes, at i Slovenien kan man köbe saadan et arrangement for samme pris som en 3 retters menu koster i Danmark paa restaurent, saa den oplevelse maatte vi have med. Det var alle pengene värd. Vi havde en nästen 2m höj kok, hvis navn vi ikke kunde udtale, men det löd som Anders, saa han blev döbt Anders. Han lavede det mest dejlige mad og jeg tror vi alle var fuldständig mätte da vi gik i seng. En anden grund til at vi gjorde lidt ekstra ud af lørdagen var naturligvis Camilla's fødselsdag, som hun helt sikkert vil huske i lang tid. Näste dag körte vi til den vestlige del as Slovenien, hvor den anden störrste graatte ligger. Her fik vi en guided tur i gennem den 3km lange grotte langs en uderjordisk flod ind imellem drypstens stalactite. Det var helt sikkert hele köreturen värd, men vi var godt trätte og mätter af de mange oplevelser, da vi sent söndag igen stod i Salzburg.

Drengene har faaet ”nachhilfe” og bare rolig, det er ikke en sygdom, men lektieläsningshjälp. Som för fortalt, saa skal de forbedre deres spansk, saa vi har fundet en universitetsstuderende som kommer 2 gange om ugen for at hjälpe dem med at indhente det halve aar, de manger i forhold til deres klassekammerater. Den studerende hedder Fransiska og er virkelig söd og god til at hjälpe drengen. Nu er det spändende hvor lang tid de skal bruge for at komme op paa niveau, det bedste er dog at de knokler paa og at de godt kan lide Fransiska, saa mon ikke det lykkes.

Det er ikke kun i USA at halloween er stort ogsaa i Östrig bliver det fejret med stor festivitas. Det var ogsaa derfor at Camilla spurgte mig til raads. Mandag kom hun og spurge om jeg syntes de zombi kontaktlinser hun havde planlagt at köbe, skulle väre engangslinser eller flergangslinser. Prisen var nästen den samme, saa da jeg vidste hun ogsaa näste aar vill komme til at bruge dem, anbafalede jeg flergangslinser. Hvad jeg ikke viste var, hvordan hun kom til at se ud, saa havde jeg sikkert anbefalet engangslinser.......

Torsdag maatte jeg som altid paa arbejde, men dagen startede lidt anderledes end normalt. Jeg var sammen med 2 kunder fra Östrig inviteret til den aarlige Grundfos Jagt, hvor Niels og Minna Due er värter. Det anderledes bestod i at kunderne og jeg blev henter i Linz af vores Grundfos Jet for at blive fjyvet til Danmark. Vi blev inlogeret i Frisholt, mens jagten blev afholdt paa Ormstrup. Det var helt igennem en fantastisk oplevelse og jeg er sikker paa vores kunder vil snakke om jagten i mange aar fremover.

Jeg var tilbage Lördag aften og efter 3 travle uger, hvor jeg nästen ikke har väret hjemme i vores hus og med masse arbejde, var det dejligt at kunne sätte sig i sofaen lördag aften med hele familien og blot nyde en god film, sammen med en gang popcorn og cola.

Det er nu søndag, vi har nydt vejret med efterårsrengøring, delvis i haven men specielt i vores redskabsskur. Vi er nu klar til at gå i gang med aftensmaden, som modsat sædvane ikke idag skal laves på grillen.

Servus Fam. Mortensen

Små veje og lækker mad

Det er sådan Pia og Camilla får tiden til at gå når Camilla har fri fra skolen, kaffe på tagterrassen hos Steiner i Salzburg

Dette er så udsigten, så kaffen er nok ikke gratis.

Her tager jeg et billede af Pia der tatger et billede af familien Holst ved Golling vandfald

6 piger, klar til fest og god mad.....og god mad fik de, hvis man skal tolke deres mange og positive feedback

Her er Pia og jeg på køretur ned ad nogle utrolig små veje på et af de mange bjerge i omegen af Salzburg og det er ikke noget Pia bryder sig om, hvis man skal tolke hendes ansigtsudtryk.

Det er søndag og vi er alle trætte, speciel Camilla og jeg, men mere om det senere. Det er også derfor at denne blog bliver kort, lidt tekst og flere billeder.

Sidste weekend fik vi besøg af familien Holst, der kom om Lørdagen. Det fejrede vi med besøg på Schnitzel wirt om søndagen, men først var vi en tur i Salzburg, hvor vi virkeligt nød byen og det fantastiske vejr. Det var også ugen hvor jeg havde budget og bestyrelsesmøde i Grundfos Østrig, så jeg havde travlt på arbejde. Heldigvis blev jeg færdig med forberedelserne Tirsdag kl. 18:30 og 19:00 var Pia og jeg i St. Gilden, hvor vi mødtes med Holst og hvor vi fik en fantastisk middag ved Barbarossa, som er en restaurant med plads til 15-20 personer, der er ingen menukort, men maden er fantastisk.

Mad var også temaet fredag, hvor drengene skulle have mad med til brunch i skolen. Rigtigt mange tog toast med, men naturligvis skulle Kasper og Emil have varm leverpostej og bacon med. Det var dog også noget de andre kunne lide, så der var ikke meget tilbage da de kom hjem. Lørdagen handlede igen om mad, da Camilla fejrede fødselsdag med 6 piger og 6 drenge. Det var kun pigerne der skulle spise og Camilla havde bestilt, bruchetto, mørbrad med hjemmelavet peste og pandekager med orangesovs. Der var lavet rigeligt, så da drengen kom, var der stadigvæk noget tilbage. Dem der prøvede var vilde med kødet og senere på aftenen kunne vi høre fra Camilla's terrasse at drengene snakkede om det lækre kød vi havde lavet.

Søndag morgen tog jeg på bjerget, ad Toni lenz hytte ruten, som er lidt længere og af en eller anden grund var den ekstrem hård i dag. Jeg var heller ikke den eneste på bjerget, faktisk har jeg aldrig set så mange på bjerget og gondolen kørte da også dobbelt så mange gange som normalt, men vejret var også utroligt med 23 grd. Hjemme igen og efter en power nap kørte Pia og jeg på en opdagelsestur. Vi ved ikke hvor vi har været, men vi kan se bjerget vi var på når man køre mod Hallein, men spændende var det, enda så spændende, at jeg tror det er sidste gang jeg får Pia med op på de små veje igen.

Det er nu søndag og heldigvis har vi rester fra i går, så middagsmaden bliver let og lækker også er det tidelig i seng.

Servus Fam. Mortensen

Paragliding og horehus

Hårdt arbejde i haven, vores elektriske plæneklipper var gået i stykker, men så var det jo godt vi have gemt vores gamle skubbeklipper

En selfi fra toppen af Lijak bjerget, lige før vi skal til at lette

Et stemningsbillede fra vores gasthaus terrasse i Lijak, så bliver det ikke mere idylerisk

Endlig er teamet samlet igen, Tibi, Robi og mig

Hvad er det ?? det var hvad vi spurgte Camilla om, da hun kom hjem med det. Hun har jo arbejdet på et gartneri og dette var et sted, der skulle hjælpe insekter til at leve bedre (hulrum til at bo i eller  materiale til at bygge eget bo)  og dermed hjælpe bestøvningen af blomster. Det blev derfor hurtigt døbt "horehuset"

Dette bliver nok en af de korteste opdateringerne i lang tid. Alt har stået i arbejdets, skolen og forkølelsens tegn. Hele familien har en efter en haft forkølelse og Pia har det endnu. Skolen er blevet mere skrap end før og i denne uge var vi kaldt til samtale med drengenes spansklærer, hvor vi fik at vide, at de skulle have ekstra undervisning for at få samlet det halve år op de mangler fra sidste år, hvor vi jo ankom i midten af skoleåret. Vi er derfor i fuld gang med at finde en underviser, der kan komme og give intensiv undervisning i spansk.

Camilla er netop færdig med praktikum i Linz, som er gået rigtigt godt. Hun har lige som sidste gang fået tilbudt job, men desværre mangler hun jo et helt skoleår. At hun er færdig med praktikum, betyder også, at hun er flyttet hjem igen, hvilket Pia helt sikkert har glædet sig til, nu er hun ikke helt alene med os drenge.

Fredag morgen kørte jeg hjemmefra kl. 6:30 mod Slovenien, hvor jeg skulle mødes med mine gode paraglider kammerater fra Ungarn. Vi skulle flyve i to dage ved Lijak som er et af de bedste flyvesteder i Slovenien. Vejret var ikke helt perfekt, men jeg fik en hel times flyvning dag et og 1100m højde. Dag to var vinden ekstrem stærk, specielt ved landing, så det blev kun to to små ture, men absolut bedre end hvad jeg har gjort de sidste 6 md. i Østrig, hvilket er lig nul.

Efter to dage uden bad og frisk luft hele dagen var det godt at komme hjem. Desværre fik jeg en fibersprængning da jeg var ude og løbe denne morgen, så jeg har siddet med ispose det meste af dagen......er jeg mon ved at blive gammel.......nej det må være alt for meget motion :-)

Drengene er ved at læse lektier, Pia har gang i vasketøjet og nu tror jeg at jeg igen skal have fat i isposen, jeg skulle jo gerne blive klar hurtigst muligt så jeg kan komme ud og paraglide igen.

Servus Fam. Mortensen

Blomkålspizza og hårdt arbejde

Det var så den ene gang I får mig at se med playstation joystick i hånden......spil er ikke for mig !!!

To glade gæster midt vejs op ad Untersberg.....hen mod slutningen smilte de ikke så meget :-) spøg til side, de klarede det faktisk rigtigt godt

Når man nu har forbrændt så mange kalorier på Untersberg er det vigtigt at man kompensere, hvilket blev gjort med milkshake og mer træning i kælderen

Først spillede jeg med Cornelis, også foreslog han at jeg skulle spille med Lisa, hvilket jeg troede ville blive en leg......det viste sig at hun gav mere end rigeligt modstand, well done

Det var så ugen hvor drengene fik en fuld normal uge og skoleskema. Det var ikke noget der var særlig meget velkommen, da de hver dag har mellem 8 -10 lektioner og en dag hvor de får fri 17:00. Der er desuden kommet fuld fart på lektierne, så det er ikke meget tid tilovers på en hverdag. Det er derfor flot at de trods alt har energi til at træne med mig 3 gange om ugen i kælderen med vægtene.

Vejret har ikke vist sig fra den bedste side og sidste week end var med regn det meste af tiden. Jeg fik dog tid til en enkelt løbetur fra Anif til Hallein langs floden Salzsach, hvilket er rekort efter jeg startede med løb (11,3 km).

Camilla har været hjemme hver week end, hvor hun fortsat benytter muligheden for at tage grøntsager med hjem fra stedet, hvor hun er i praktik. Det betyder at drengene er begyndt at brokke sig over at vi hele tiden får suppe. Vi andre syntes stadigvæk, at det er et dejligt alternativ til hvad vi normalt får til aftensmad. Det bliver nok ikke bedre i aften, hvor vi skal have pizza, hvor bunden er lavet med blomkåls mel :-)

Fredag fik vi besøg af Versluis (vores gamle naboer i danmark), der netop nu er udstationeret i Prague. Selv om det blev sent om fredagen, stod vi op for at bestige Untersberg. Der var mange spydige bemærkninger fra drengene (der blev hjemme), om at jeg var blevet gammel og det ville tage lang tid at bestige bjerget. Det var derfor en fornøjelse at komme hjem igen med en tid på 2 timer 38 min, hvor sidste tur med drengene var på 2 timer 51 min. Jeg fik dog svar tilbage, at sidste gang vi gik måtte de konstant vente på mig og det var derfor vi endte med så dårlig en tid.

Resten af lørdagen hyggede vi hjemme og da Cornelis går og overvejer at købe et trænings rack som det jeg har i kælderen, endte alle børnene, Cornelis og jeg nede i kælderen til en omgang træning og test af udstyr.

Resten af dagen blev til hygge med god mad og vin, hvor de sidste timer før vi gik i seng blev tilbragt på terrassen med jakker og tæpper........lige som hvis vi havde været i Danmark midt på sommeren :-)

Det er nu søndag, blomkåls pizzaen er i ovnen, Camilla og Pauli er kommet hjem, drengene og jeg er færdig med træning, så jeg må hellere hjælpe Pia med aftensmaden.

Servus Fam. Mortensen

Spagetti, Opera og Galamiddag

En ovn kan bruges til mange ting, her er det BH tørring

Vi blev ikke hentet i lufthavnen af en limousine, men en bus, hvor vi var de eneste passager

Super flot underholdning på gårdspladsen i en af Milanos mange små slotte

På vej til La Scala operaen i en sporvogn, hvor en tilfældig passager gav et nummer

Et af de mange kostumer der blev brugt i Operaen. Jeg tror sagtens at jeg kunne fylde den ud....men synge...nej

Domkirken i Milano med navnet II Duomo, er et fantastisk mesterværk, som helt sikkert er et besøg værd

Man siger jo, at der er 11 spiller på et fodboldhold, det var der også på dette bordfodboldhold

Så gik turen endnu en gang til Italien. Denne gang var det med Grundfos, som holdt GMM møde. Det er et møde hvor alle direktørerne i Grundfos mødes en gang om året og hvor deres koner også er inviteret med. Vore helt store udfordring var dog, at Camilla var i praktik i Linz, så drengene skulle være alene hjemme i 4 dage. De var dog ikke helt alene hjemme, da Pauli, Camillas kæreste sov i huset. Pauli havde dog aftenarbejde denne uge, så det var ikke meget drengen så til ham. De klarede dog de 4 dage super godt, hvor aftensmaden bestod af pitabrød, pasta og kødsovs også lavede kasper selv kylling i banan med kop formet ris og sursødsovs. Vores nervøsitet for drengene havde åbentbart været spildt, for de så både sunde og velernæret ud da vi kom hjem.

GMM mødet i Italien var en fantastik event, hvor der ikke var gået på kompromis med noget. Vi ankom om tirsdagen, hvor der om aftenen var cocktail på tagrerrassen af West in hotel i Milano, fulgt op af 4 retters italiensk middag i restauranten.
Onsdag var arbejdsdag, hvor alle direktørerne havde strategimøde, mens kvinderne var på fashion tur i Milano. Vi viste godt de skulle til Prada og de fleste af os var godt nervøs for, om vores koner købte noget (en jakke kostede 1400 EUR), jeg gik derfor næsten i koma, da jeg fik et billede af Pia og en anden pige drikke kaffe hos Prada, men teksten: Man får gratis kaffe hos Prada, hvis man har købt noget.......ikke den bedste besked når man skal holde fokus til et strategimøde. Heldigvis havde Pia været fornuftig og billedet var kun en spøg. Konerne var også til madlavning med en Micheling kok, hvor de lærte at lave en helt almindelig tomatsovs som den skal laves fra bunden incl. hjemmelavet pasta....det glæder vi os så til prøve nu vi er kommet hjem igen. Sidste på dagen blev vi kørt til et af de mange små parker i Milano, hvor vi fik en rundvisning i den tilhørende herregård. Aftenen blev igen sluttet af med fantatisk italiensk mad, vin og en utrolig flot underholdning.
Torsdag var udflugtstur, hvor vi sammen med konerne først fik en rundvisning i det mest berømte operahus i hele Italien, La Scala. Den sjove oplevelse var, da vi kørte i 3 privatlejet sporvogne hen til La Scala og den stoppede i et kryds. Pludselig steg en yngre kvinde op i vognen og spurgte om hun kunne køre med. Guiden prøvede at forklare at det var en privat sporvogn, der skulle til La Scala. Det viste sig at kvinden arbejde på La Scala og som tak for at kunne køre med, begyndte hun at synge opera mens vi kørte rundt i gaderne af Milano. Om eftermiddagen kørte vi 60 km up på landet, hvor vi besøgte et vinslot, Ca' del Bosco, der var berømt for sine muserende vine, som var lavet på samme måde som Champagne. Her blev vi inddelt i 13 grupper, hvorefter vi skulle lave vores egen rødvin ved at blande 3 forskellige vin sammen til en ny rødvin. Igen bød aftenen på masse af fantatisk mad og alt den vin vi kunne drikke :-)
Fredag var vi på sightseeing i Milano til fods igennem midt byen og med guide, der kunne fortælle en masse om de mange gamle og flotte bygninger. det var naturligvis domkirken i midten af byen, der dominerede oplevelsen. Om aftenen var der Gala middag, hvor Pia og jeg skulle bruge vores nyindkøbte Gala kjole og Toxedo. Jeg havde jo købt min i Danmark, hvor man bruger Kjole og hvidt, hvilket resulterede i, at jeg kom i min pingvin dress med lang jakke, hvor resten kom i normal jakke. Alle de andre havde også sort butterfly, hvor jeg havde både hvid butterfly men også ekstra krave og vest. Hvor det før middagen var Pia der var bange for at skille sig ud, blev det mig, der som eneste iblandt 50 direktør havde kjole og hvidt på. Igen fik vi masse af fantastisk mad og vin så jeg tror nogle af de kilo jeg havde tabt før ugen er kommet på igen.

Lørdag morgen ringede vækkeuret 5:15 efter kun 4 timers søvn, da vi skulle med et fly kl. 9:00. Det betød at vi ville være hjemme i Salzburg før kl. 12:00, desværre blev vores kuffert væk i næsten en time, også blev vi mere end to timer forsinket på motorvejen, før vi igen var hjemme ved Kasper og Emil, godt trætte men med en masse oplevelser vi helt sikkert vil snakke om i lang tid.

Søndag var ren afslapning, hvor vi alle nød de 25 grd  og den sidste dag før drengen skulle starte i skolen . Nu er det Mandag, drengene har været i skole og det har ikke været så hårdt som forventet, men mon ikke ungdomssløvsindet nok skal melde sig senere på ugen.

Servus Fam. Mortensen