Grænsepoliti og Gala

Råhygge med Camilla Dahl ved Hallein is, selv om vejret ikke er det bedste

Hundeklipning og mental support fra Emil til Alfi

Ja ja, jeg ved, at dem af Jer der ved, at jeg er blevet forfodsløber vil sige, at det måtte jo komme, men jeg fik en belastningsskade på en trail tur på Untersberg pga. terrain, bakker og for højt tempo :-)

Er de ikke nuttede, hvem der er bedst til at spise ved jeg ikke

En selfi efter en håård tur i Marselisborg skovene sammen med Jesper

Endnu en selfi fra vores tur op af Untersberg. Hvis jeg ser træt ud i forhold til drengen så er det rigtigt, de fik kørt mig træt.

Så kom Camilla Dahl og selv om det er lang tid siden hun sidst ar besøgt os, var det som at få vores anden datter hjem igen. Selvfølgelig var det mest vores Camilla, der nød selskabet det var da også mest til aftensmaden vi så Dahl. Selvfølgelig skulle Dahl trækkes med ned til vores stamfotograf i Salzburg, hvor hun fik lavet et af de "gamle" potrætfotos. Da vi ligeledes lørdag to til Bad Dyrenberg for at prøve sommer roddle bane, der desværre var lukket, sluttede vi dagen af med en tur til Hallein for at få en is. Besøget blev sluttet af med en tur i byen lørdag aften og jeg tror det var godt Dahl først skulle hjem sidst på eftermiddagen :-)

Vi havde truffet en impulsiv beslutning om at køre til Danmark i den efterfølgende uge. Vi forlod derfor Østrig Onsdag morgen 5:00. Drengene havde lavet planen, at de ville blive oppe hele natten, så de kunne sove det meste af tiden i bilen. 5:00 om morgenen fandt vi dog begge drenge sovende, men det betød ikke, at det meste af turen til Danmark foregik på bagsædet i liggende stilling. Det var meningen, at vi skulle i grænsekoisken på vej til Danmark, men vi missede afkørslen og da vi nærmede os grænsen kunne vi se grænsepolitien holde og holde udkig, ganske som i fjernsynet når de  spejder efter smuglere. Vi kom jo i en udenlandsk bil og de kiggede godt nok efter os. Det var derfor med bange anelser vi vendte om for at køre tilbage til grænsekoisken, hvor vi købte ind og kørte tilbage mod grænseovergangen, kun 30 min efter vi passerede grænsen første gang. Der blev kigget med lange blikke efter os, men vi blev ikke stoppet.

Vi nød tiden i Danmark, hvor vi nåede at besøge, Tanja og Benny, Helle og Keld, Marianne og Jesper og Pia fik også besøgt Bente og Lene. Om lørdagen holdt vi enda fødselsdag for Gitte og drengene, hvor vi traditionen tro fik rundstykker og en fantastisk stærk ost (i Østrig kan man ikke få en rigtig "gammel Ole" ost). Lørdag eftermiddag besøgte vi Marianne og Jesper, hvor Jesper og jeg kørte en tur på mountain bike i Mersalisborg skovene. Jesper er i super form og deltager i diverse løb, så jeg fik min sag for og var glad for at vi kun to en halv tur i forhold til normalen. Søndag morgen kørte vi tilbage til Østrig og igen planlage drengene at holde sig vågen hele natten, men med samme resultat, de sov om morgenen og det meste af vejen tilbage.

Da vi kom hjem var Camilla der ikke. Grunden var at hun igen er startet i praktikum i Linz, hvor hun skal være 6 uger. Denne gang skal hun være i gartneriet, hvor de handikappede dyrker grøntsager. Det fik vi at mærke da hun kom hjem denne week end med tasken fuld af forskellige grøntsager og Lørdag aften lavede hun en lækker zucchini suppe.

Ugen er gået med mentale forberedelser forud for vores rejse til Italien Tirsdag i næste uge. Grundfos holder hver år et top møde med alle direktør og deres hustruer. Det betyder at der hver dag og aften er specielle arrangementer og middage, hvor der er dress code. En af aftenerne er der gala middag og det har givet masse kvaler, da jeg ikke har en kjole og hvidt og Pia ikke har en galakjole. Vi var derfor om torsdag, da vi var i Danmark, en tur i Vemb efter anbefaling fra en kollega Thomas. Dagen startede fint og vi kørte planmæssig mod Ålborg, da Thomas havde fortalt af Vemb lå ved Ålborg. Det var fint da vi senere skulle til Vesløs for at besøge Tanja og Benny, så det var næsten i samme retning. Thomas havde været så venlig at sende den nøjagtige adresse som vi fik tastet in i GPS'n omkring Randers. Med det samme sagde GPS'n "vend om" hvilket vi ikke kunne forstå for vi var jo på vej mod Ålborg. Det viste sig at Vemb ikke lå ved Ålborg med 15 km vestpå efter holstebro, 121 km fra hvor vi var. Hvad der ikke gjorde det bedre var, at fra Vemb var der yderlig 112 km til Vesløs. Jeg håber ikke at jeg senere på måneden får en fartbøde for den kan let være på et betydeligt beløb. Da vi kom til Vemb gik jeg ind i den anbefalet forretning og da vi havde travlt, var det ren power shopping, 10 min, så havde jeg købt min toxedo. Jeg gik derefter ud for at finde Pia og ved et tilfælde fandt jeg hende i en dameforretning, hvor de havde galakjoler. Det var her jeg fik genopfrisken forskellen på mænd og damer. Omkring 1 time senere forlod vi dameforretningen, heldigvis med en galakjole til Pia, men efter 4 forskellige kjoler havde været prøvet op til adskellige gange hver.

Her til morgen, fik drengene og jeg endelig genneført en tur, vi havde planlagt for lang tid siden. Det var tur op ad Untersberg via den sorte rute hen over det "farlige" stykke kaldet dobblersteige. Jeg regnede med, at jeg trods min noget større vægt var i fantastisk form i forhold til drengen, men det viste sig hurtigt, at de er ved at kunne konkurrer med mig på udholdenhed (endnu ikke styrke). Jeg var derfor lettet da vi efter 2 timer og 51 min. nåede toppen.

Det er nu sidst på dagen, Pia og jeg har været igennem alt vores tøj for at finde det rigtige for næste ugen rejse, Camilla pakker også da hun køre til Linz om 2 timer og Kasper og Emil har proklameret at de har brug for noget ordentligt vandretøj. Heldigvis skal vi snart spise, så nu skal grillen startes.

Servus fam. Mortensen

Det var så den sommerferie

En selfi fra færgeturen mod Elba

Monster hygge på terrassen, kaffe, cola og rødvin, så bliver det ikke bedre

Her er Brian en sen aften ved at vise drengen hvordan man tager armbøjninger med en arm......

Resultatet af vores fisketur med harpuner......man skal jo være ærlig....spækbrættet var kun 20*40 cm.

En fantastisk middag lavet af Brian, blåmuslinger der var hvidvins dampet og i tomatsovs

Så får man ikke en bedre udsigt og solnedgang

Her er drengen ved at gøre klar til deres Scuba dyk

Der høre naturligvis gaver med til en fødselsdag

Lige som der høre kagemand til, der får skåret halsen over med et hvin

Endnu en selfi af Thomas og jeg på toppen af Hohe Brett (2344m)

Tiden går altid så hurtigt her om sommeren med besøg og sommer gøremål. Knap var familien Langvad kørt hjem før bilen blev pakket og vi kørte afsted til øen Elba, ved kysten langs Toscana i Italien. Her skulle vi tilbringe en uge sammen med familien Poulsen.

Vi ankom om søndagen ved 16:00 tiden og fik vores mobilhome præsenteret. Den lå lige ved siden af Poulsens mobilhome, hvilket var super dejligt, men det var udsigten, der var den helt store overraskelse. Elba er en bjerg ø, hvor der ikke er flade arealer, så øen har 100 små og store bugte. Vores mobilhome var placeret omkring 80m over stranden i en stor bugt, der vendte mod vest. Det betød at om aftenenhavde vi solnedgangen med de røde stråler speglende sig i havet og ramte vores terrasse, samtidig med man kunne høre bølgernes brusen på stranden neden for os og skyggerne af Corsika kunne skimtes i horisonten. Det betød også at vi ikke gik meget på restaurant, men blev hjemme hvor vi de fleste aftner nød hjemmelavet pesto, godt Italiensk brød med ost og skinke.....og naturligvis rødvin.

For det meste nød vi stranden, men Brian og Jeg havde to events. Brian er den lykkelige ejer af to harpuner, så en morgen tog vi tidlig ned til vandet, hvor vi dykkede ud til klipperne for at fange aftensmaden. Der sker noget mærkeligt når man ser genstande igennem vandet, så vokser de med op til 50%. Jeg kan mindes fra fysiktimerne at det har noget med lysets bøjning...tror jeg nok. I hvert fald fangede vi 4 fisk, men desværre var de ikke alt for store da vi kom op til overfladen, en var enda næsten skudt fuldstændigt over. Det blev til endnu en aften med pesto, brød og skinke.

Om fredagen tog drengene, Brian og jeg afsted om morgenen mod det største bjerg på øen. Det er et lille bjerg på 1000m, men når man er tæt på ækvator (næsten), så er det faktisk ganske hårdt at bestige selv et lille bjerg i 30 grd. varme. Det blev ikke bedre af at vi farede vildt to gange på vej ned.

Familien Poulsen tog afsted en dag før os. For at lave noget sidste dag fik drengene et prøvedyk med fuld scuba udstyr. De fik faktisk næsten 60 min under vandet og ned til 6m dybte. Det var fantastisk oplevelse og vi har nu bestemt at de gerne vil tage dykker certifikat inden næste sommerferie.

Mens vi var i Italien var Camilla også i Italien, men kun hen over en week end. Det var ikke helt nede ved Adriaterhavet, men i en by kaldet Udine. Grunden til valget af Udine var de gode indkøbsmuligheder af tøj og sko. Nu havde hun jo også fået sin første løn fra Grundfos så de skulle bruges.

Mandagen var første arbejdsdag for mig og det var naturligvis hårdt, men man kommer hurtigt ind i rytmen. Drengen har hygget sig hjemme, med bordtennis, PC og lektier. Lektierne består af stavning også har de fået Spansk på lydbøger. Grunden er at deres lærerinde i skolen havde foreslået ekstra træning for at komme på højde med de andre elever, der havde haft 1/2 år mere end drengen.

Torsdag fik vi igen gæster fra Danmark. Denne gang var det Pia's veninde Bente og hendes kærste Martin, som var på vej ned til Italien. Som altid blev det til en masse kaffedrikken og naturligvis blev Bente og Martin slæbt ned til Salzburg (heldigvis om fredag, hvor jeg var på arbejde). Det var første gang vi mødte Martin og det viste sig at han også kunne lide at gå i bjerge, så om lørdagen tog vi på bjerget, men pigerne kørte i Europark. Det var også god timing at de kom da de så kunne være med til at fejre drengene fødselsdag. Vi har de sidste par år fået at vide, at vi aldrig stop tidelig nok op til at vække drengen mens de sov på deres fødselsdag. Denne gang var det ikke noget problem, for selv om klokken var 8:00 sov de tungt, som teenager gør når man er blevet 15 år. Det blev til en rigtig hyggelig dag, hvor drengen valgte at vi alle skulle på schnitzel wirt og have schnitzel og om eftermiddagen lavede Bente og Pia en rigtig kagemand, som på behørligvis fik skåret halsen over med en masse hvin.

Bente og Martin kørte vide til Italien om søndagen også var det igen mandag, hvor jeg skulle på arbejde.

Pia glædede sig til Fredag, hvor familien Okkels kom på besøg og dermed også Mette hendes veninde fra Budapest. Heldigvis fandt Thomas og jeg på at bestige et bjerg, men pigerne gik på shopping og drak kaffe.

Det er nu søndag og Camilla er kørt ud for at hente Camilla Dahl, hendes veninde fra Danmark, som kommer på ferie en hel uge. Desværre har vi ikke fået noget op der skal tilberedes på grillen, så hun må få grill rester fra de to sidste dage.....men i morgen starter vi grillen op igen.

Servus Fam. Mortensen

Fra 11m spring til 143m høj svævebane

Første råhygge på terrassen

Så er vi klar til Canoyning med spring på 11m

Mere hygge....når man er sammen med Jan, spiser man meget 

Først en selfi ved Krimmler vandfaldet

Også et ordentligt billede

Dette er så startpunktet for Flying fox, som er en 1,6 km. svævebane 143m over jorden og med en fart på 130 km/t

Her ankommer man på den anden side af bjerget

Selvfølgelig sluttede vi ugen med en Hallein is

Både drengene og Camilla havde skoleferie, men Camilla skulle på arbejde.....på Grundfos. Hun havde fået et sommerferie job (ikke af mig), hvor hun skulle passe kantinen og gå for hånde. Det viste sig at have sine fordele, at ens datter passer kantinen, da hun de første to dage helt af sig selv kom til mit kontor med en kage, som var til overs fra desserten. Mon jeg fik kagen fordi jeg var hendes far eller øverste boss ??  :-)

Drengene fik tiden til at gå med spil og arbejde i huset, også var de faktisk også i skole. Vi har købt 4 hæfter (stav, 5,6,7,8) som er de respektive klassetrin. De er nu efter første uge halvt igennem 5 klasses pensum....ikke dårligt.

Fredag var så ugen hvor familien Langvad kom på besøg. Det er efterhånden en tradition, at vi holder ferie sammen og som altid havde jeg fundet nogle udfordringer til Jan. Første udfordring var Canyoning i bjergene nær ved Salzburg. Her fulgte vi en bæk, der løb ned gennem en kløft, hvor vi i vådedragter, gik, flød og sprang for at komme frem. Højeste spring var 11m, som faktisk er rigtigt højt, specielt når guiden påpeger, at man altså skal ramme midt i vandet, da det ellers ikke er dybt nok. Drengene var også med og de var ganske modige, hvor højeste spring for dem var 9m....ikke dårligt.

Næste udfordring var flying fox, men får vi ankom udfordringen tog vi en tur til Krimmler vandfaldet, som er det højeste vandfald i Europa med en fald på mere end 150m. Vi har været der en gang før, men det var stadigvæk et fantastisk syn og en oplevelse som alle der besøger Østrig burde se. På vej tilbage stoppede vi nær Zell am See, hvor vi købte billetter til Flying Fox. Flying Fox er en svævebane, hvor en wire er spændt op mellem to bjerge. Wiren er 1,6 km lang og hvor man er højest, er man 143m over jorden. Man opnår en fart på 130 km/t, så det er ikke for sjovt. Det bedste er at man bliver spændt op hængende på maven med hovedet i "flyve" retningen, også er det ellers om at huske ikke at åbne munden og nyde turen. Jeg var første mand der skulle afsted og det var med spænding jeg fulgte nedtællingen: 3 -2 - 1......men intet skete.....men så pludselig blev slæden udløst og jeg suste nedad i en acceleration, der fik kinderne til at blafre. 1,5 min. senere blev jeg bremset ganske hårdt, men ikke mere end jeg gerne ville have prøvet en gang til, hvis vi havde haft tid.

Vi har nu sagt farvel til familien Langvad, som vi glæder os til at se næste år til nye udfordringer og vi er nu ved at pakke det sidste før turen går til Italien, hvor vi skal være sammen med Familien Poulsen på øen Elba.

Servus Fam. Mortensen

4000m

Hygge i haven....jeg tror det er sæbebobler Pia blæser

klokken er 5:30 og vi har lige startet opstigningen på Piz palu

Hvem siger at der ikke er sne om sommeren ??

Der er en grund til at man har reb der binder personerne sammen, her passere vi en af de mange sprækker i gletcheren

Først var det kølerslangen der måtte lade livet til Måren og nu er det antennen

En glad og overrasket Camilla de hun får sin eksamensgave....et gavekort til en Diendel

Anden sidste uge för drengenes skoleferie var kort og uden de store oplevelser. Det var dog ogsaa ugen hvor Camilla gik fuldständig amok med sidste terpning af pensum. Det resulterede enda i, at skabene i vores sovevärelse fik paakläbet sedler med forskellige navne og koncepter, og sidste söndag var hele familien inviteret ind i sovevärelset, for at overväre hendes präsentation, som faktisk gik virkelig godt. Nu er eksamnerne overstaaet og de mange timers terpen har baaret frugt. Hun bestod alle 5 eksamner og en med karakteren 12....godt gaaet Camilla.

Forrige weekend blev brugt som sidste forberedning og träning til bjerget Piz Palü, der skulle bestiges den 3 July. Det blev til en tur rundt om Untersberg, paa 7,5 timer og 1700 höjde meter. Som med Camilla’s forberedelse, saa var min ogsaa i orden. Den 3. besteg jeg Piz Palü paa en fantastisk dag, hvor solen var den värste fjende.....nästen. Jeg har problemer med höjder og den tynde luft og hurtige opstigning til nästen 4000m var en udfordring, men ikke mere end jeg ogsaa bestod. Det blev en 8,75 timers tur over gletcher og snedäkkede bjergrygge op til toppen af Piz Palü, hvor vi i fuld solskin kunne nyde udsigten over den mange bjergetoppe i Italien, Schweiz og Östrig. Det sjove er, at naar man har naaet toppen er man fuldständig färdig pga. höjde meterne, men for hver skridt man gaar ned, faar man det bedre og nede igen var det en oplevelse og bedrift man helt sikker kan väre stold af.

Fredag var drengenes sidste skoledag og da Camilla havde bestaaet alle eksamnerne, valgte vi at spise ude. Det var selvfälgelig for at fejre Camilla og hun blev da ogsaa overrasket da hun fik vores ”bestaaet gave” et gavekort til en ny Diendel (Östrisk kjole). Hun blev baade overrasket og utrolig glad.

Lördag fik jeg at vide at jeg skulle spille kort med Kasper og Emil. Det viste sig at de havde väret ude og köbe saltkringler, snack bar og orions som skulle bruges som indsats i poker. Hvor har i lärt poker spurgte jeg. I skolen da vi skulle tömme klassevärelset for stole og borde.....hvordan det spurgte jeg tilbage. Vi brugte bordene og stolene som indsats, söd det logiske svar. Efter det svar var jeg glad for at vi skulle bruge saltkringler og ikke vores möbler.

Söndag havde jeg en ny udfordring. Da jeg foretog den förste tur op af Untersbjerg i aar tog det 2 timer og 55 min. Den tid er dog blevet forbedret igennem träningen til Piz Palü og var nu nede paa 2 timer og 24 min. Efter Piz Palü og den tynde luft i 4000m, mente jeg der var en chance for at fordbedre tiden og derfor var morgenen i dag tidspunktet, hvor rekortforsögen skulle udföres. Det var en varm dag og allerede fra starten kunne jeg märke at det gik hurtigt. halvvejs kunne jeg dog godt märke at jeg havde presset mig selv, men nu var jeg jo halvvejs, saa hvorfor ikke fortsätte. Jeg naaede toppen i 2 timer og 8 min, hvilket er en all time rekort ogsaa sammenlignet med sidste gang vi boede i Östrig.

Söndagen er gaaet med afslapning, da der har väret 32 grd. Drengene og jeg körte ned til den lokale flod, hvor vi fik dyppet födderne.....ogsaa fik vi neturligvis en milkschake som vi altid gör naar vi er paa drengetur. Nu er det knap saa varmt, men vi er alle trukke indenfor, men mon ikke vi skal väre udenfor og grille i aften J

Servus Fam. Mortensen

Tequila, vin og schnitzel i dobbelt, alle i overflod

Her nyder vi alle et fantastisk glas tequila af den bedste slags

Her tyller Pia så en falske tequila af den bedste slags

Dette er samlingen af de flasker der blev prøvesmaget.....spørg ikke havd Mette og Thomas laver, men billedet var taget efter alle flasker var blevet prøvesmaget :-)

Så er vi til vinfestival

Og igen skal Pia vise sig med hendes evne til at sluge noget...denne gang ikke vin men et stykke flæsk fra mesterslagteren Laszlo.....det skal siges at det smagte fantastisk

Vi lavede også andet end at drikke da vi var i budapest. Indimellem drikkeriet gik vi på slangejagt, her et et af de eksemplar vi fangede

Så er der brunch på hotel Frischacer på Pia's fødselsdag

 En glad Pia med sin fødselsdagsgave. Hun havde ønsket sig en telefon og det fik hun

En selfi af to halv Østrigere

Familien Hansen ved Wolfgangsee

Har har familien Hansen ige fundet ud af at en normal portion faktisk er ganske stor

Per skulle naturligvis ned og føle sneen da vi tog en tur på Untersberg

Det adelige foto af familien Hansen

Dette er så Hochkønig, hvor der stadigvæk er meget sne i 2300m højde

efter 6,5 times vandren og klatren bliver fødderne meget trætte

Det var fredag og vi tog tidlig af sted, for vi skulle til Budapest. Vi skulle ikke blot besøge nogle gode venner, men til to events. Fredag aften var hos Mette og Thomas, hvor temaet var Mexikansk. Det betød at Thomas og Mette havde lavet alverdens retter efter originale opskrifter, fra da Thomas var udstationeret i Mexiko. Det betød også at Thomas allerede fra starten stillede de 8 forskellige flasker tequila frem, han havde bragt med hjem og da det var dejligt varmt, var der naturligvis også Koronas til at stabilisere væskebalansen. Det var en fantastisk aften og allerede efter 2-3 forskellige tequilas glemte vi, at næste dag skulle vi alle til vinfestival i Etyek. Det skal så også lige siges, at tequilaen ikke var den med den røde hat vi kender fra da vi var unge, men nærmere noget der mindede om en gammel lageret cognac,....simple fantastic!!!

Næste dag var det forbavsende let at stå op, så måske det gamle råd med ikke at blande og at drikke rene vare er rigtigt. Det var i hvertfald let at starte med det første glas rødvin kl 14:30 sammen med et stykke fantastisk skinke fra mesterslagteren Laszlo. Hvad der skete imellem 14:30 og 23:00 er en lang historie, så den korte er: et helt glas rødvin over hvide shorts, tæt på at blive smidt ud fra en koncert, selfi i en mørk bus uden at bruge blitz og 5 timer på toiletgulvet fordi man er blevet allergisk over for et nyt skyllemiddel som sengebetrækket er blevet vasket i.   Søndag var vi alle trætte, men det betød dog ikke, at vi ikke var produktive. Mette havde i flere dage kæmpet med en slange, der var faldet ned i en kælderskakt og hvad er mere naturligt at lave efter en vinfestival end at gå på slange jagt. Under stor halløj og hvinen....også fra de voksne, måtte slangen lade livet. Den hviler nu i det lange græs uden for Jeres have, Mette og hvis der igen kommer en slange, så er det ikke den samme men en af dens fætre....

Saa blev det den 10. June, Pia’s födselsdag. Et af hendes store önsker var at kunne ringe til hendes foräldre. Jeg havde derfor i smug faaet oprettet et abonnement men havde ingen telefon. Gode raad var dyre, saa jeg gik ned i vores IT afdeling, hvor jeg fandt den perfekte telefon. Der var knapper og sidepaneler saa hun kunne omstille til all i huset og have speed dail paa alle i familien. Det burda da väre noget en hver Haus Frau med respekt for sig selv maatte have.......Jeg tror hun mest blev glad for gavekortet til töjbutikken og morgengaven som var en tur til Frisacher (et lokalt hotel), hvor hun sammen med drengene og Camilla fik en fantastisk brunch.

Alle havde set frem til Torsdagen, hvor Pia’s foräldre, Per og Birthe kom paa besög. Der var planlagt en masse aktiviteter, men en vidste de ikke noget om. Allerede om Fredagen blev de tvunget ned i Salzburg, hvor den lokale fotograf var klar med gammeldags udklädningstöj. Det er nästen blevet kotyme at alle familiemedlemmer skal med ned i den forretning og have taget et billede. Vi har nu billeder paa de fleste, men mangler stadigvök nogle faa......(Brian & Jane og Ulla & Sören, i ved hvad der venter). Det blev rigtig gode fotos og Gerda og Harry fik at vide de lignede de lokale adelige Sissy og Franz.

Den anden pröve de blev sat paa var en tur paa den lokale schnitzel wirt, for at see om de kunne spise en ”normal portion”. Det skal siges, at Per overraskede positivt og spiste hele hans portion og lidt af Birthe's. Söndag var dagen hvor jeg normalt vandre op af Untersberg, saa vi foreslog at gæsterne tog gondolen op 10:00 ogsaa gik jeg op kl. 7:30, saa ville vi ankomme samtidig. Naar man ikke har höjdeskräk saa er gondolturen en fantastik oplevelse.....men ikke hvis man spörger Birthe J Derudover fik vi vist dem baade Wolfgansee og Königsee, men der er stadigväk mange flotte og interessante omraader af Östrig, saa vi haaber de kommer tilbage näste aar. PS. Harry og Per, I bliver nöd til at komme igen for den samling under vasken i lavede er ikke helt tät endnu......

Camilla har i öjeblikket en 7 dags uge, da hun över til eksamen. Selv om vi har haft nogle fridage, saa bliver de brugt til at läse op paa pensumet. En ting holder hun dog fast i, hvilket er hendes daglige löbetur og nu er baade Pia og jeg begyndt at fölges med hende. Jeg löber nogle gange og andre gange er det Pia som cykler med hende. Paa den maade er det lidt mere motiverende og lettere at komme afsted dagligt.

Lördag var sidste store vandredag för den 2. Juli, hvor jeg skal bestige bjerget Piz Palu. Jeg havde faaet fortalt om en rute paa bjerget Hochkönig. Det var godt nok en lang rute paa nästen 7 timer, men det skulle pröves. Vejrudsigten viste höj sol, saa dagen för pakkede jeg til höjt solskin. Desvärre startede dagen med total overskyet og efter 2,5 times vandring, hvor jeg ankom til den höjeste top (2300m) var den däkket af skyer og haard vind. Det er tidspunkter som dette, at man läre paa den haarde maade, at man aldrig skal undervurdere vejret i bjergene og man skal altid väre forberedt paa det värste. 6 timer og 20 min senere var jeg hjemme, med 4 store vabler og en krop der var fuldständig trät at kulde og vandren. Men mon ikke det skulle väre forberedelser nok til Piz Palu.

Søndag blev brugt til restution, men da vejret viste sig fra den rigtige side, måtte jeg en tur til Werfenweng, hvor man paraglider. Desværre ankom jeg netop som vejret ændrede sig og jeg måtte tage hjem igen uden flyvning. Hjemme nød vi vejret på terrassen med hygge og bordtennis, ind til Pia serverede hjemmelavet chili concarne. Ikke for stærk men fantastisk.

Servus Fam. Mortensen

Gaven til kvinden der har alt.....

En fantastisk salat, med rødbeder, orange linser og parmasam kager....mums

Pia har jo snart fødselsdag og hvad skal mak købe til kvinden der har alt. På arbejde så jeg en sen eftermiddag denne fantastiske kombi vogn stå, med alt hvad der skal bruges til at rengøre et hus.....det må da være noget en kvinde der har alt ønsker sig ????

Først kom fiskesuppen ind........

Så kom fiskesuppen ud ;-)

Pia havde i morgen TV set en kok lave en Thai ret, som så virkelig lækker ud, så det skulle vi naturligvis også prøves. En del af retten var en noget anderledes dressing, som mest bestod af fiske sovs og chili. Det var torsdag retten skulle serveres og desværre faldt den ikke i alles smag. Speciel den noget anderledes fiskesovs, som der desuden var rigeligt af, var ikke særligt meget efterspurgt. Af en eller anden grund gik der udfordring i at kunne spise en stor sovse ske af fiskesovsen. Først var det Emil som prøvede, derefter Kasper. Begge lykkes, om end med nogen hæslige ansigtsudtryk. Da det blev Camillas tur fik hun sovsen ind i munden, men så kom den ikke længere og da hun prøvede at komme hen til vasken blev hun standset af drengene, der ivrigt forsøgte at overtale hende til at sluge hvad hun havde i munden. Camilla nåede aldrig vasken, for selv om det var en speciel situation, så var den også komisk, så midt i et grineanfald blev fiskesuppen presset ud af munden og hen over gulvet og bordet. Det var naturligvis sjovt at se på, men hvor sjovt er det at få fiskesuppe der både lugter og er klæbrig ud over bord og gulv. 

Fredag blev drengene kørt ud til en kammerat, hvor de skulle overnatte sammen med 5 andre. Vi var klar over at de sikkert ville komme sent i seng, hvilket de også gjorde. Kasper sov næsten 4 timer næste eftermiddag, men vigtigst af alt var naturligvis at de havde moret sig.

Fredag var også dagen, hvor jeg købte mine nye vandrestøvler. Det er ikke helt almindige støvler, men støvler der kan klare konditioner i 4000m højde. De skal naturligvis bruges når jeg skal bestige Piz Palu i Juli. Nu kan nye støvler være temmelige hårde ved føderne ind til man har gået dem til, så i dag kl. 7:00 mødtes jeg med Jozef ved Untersbjerg, hvor vi både gik op og ned. Det var en tur på 5 timer og støvlerne er nu godkendt, hvorimod mine ben ikke er godkendt. Jeg skal helt sikkert træne noget mere før jeg her helt klar til Piz Palu.

Det er nu eftermiddag, Camilla kommer snart hjem, også skal grillen startes og en fersk laks med sød senneps skal sættes over. 

Servis Fam.Mortensen

Godt vejr og 1300 højdemeter

Så ledes der efter slik i viktorialierummet

Det kunne godt se ud som om at grill færdighederne er nedarvet fra mig til Camilla, hun lavede i hvertfald nogle fantastiske hakkebøffer på grillen, den aften jeg ikke var hjemme

Krise: 25 gr. go en parasol der er gået i stykker. Heldigvis ikke mere end en handy mand kunne fikse

Første tur på Untersberg

Så spilles der jorden rundt

En stille uge med arbejde og skole. Camilla har hele ugen läst til test og heldigvis gik det godt. Jeg havde en 60 timers uge, saa fredag aften var noget jeg saa frem til. Lördag var det fantastisk vejr og det blev nydt af drengene og Jeg med en gaatur op af Gaisberg. Hjemme igen blev resten af dagen brugt paa terressen .

Söndag morgen var jeg tidelig oppe, da jeg skulle paa min förste Untersberg tur. 7:15 startede jeg opturen og da det var förste gang i aar, besluttede jeg at tage den med ro. Det var aabentbart den rigtige taktik, for jeg gennemförte turen paa under 3 timer og uden at blive for udmattet. Faktisk gik det saa godt, at da jeg kom ned med gondolen valgte jeg at gaa hjem de sidste 3 km.

Lige nu spiller drengene bordtennis, vi har alle siddet omkring terressebordet og faaet vandmelon men vi skal også til at tänke paa aftensmaden....koteletter paa grillen med gräsk salat.

Servus Fam. Mortensen