Sunday, August 16, 2009

Pia går i Pornobutik

Det er ikke aber, men Ksper og Emil der træner til bjergbestigning

Det smørede grin hos Hans Jørgen er efter der er kommet en spydig kommentar omkring min Gas grill

Vi måtte til dyrlægen da Bella var blevet bidt eller skudt, men hun har det godt og trives igen.

Det er ikke mælkeoverskæg, men et eller andet har Alfi i hvert fald spist



Desværre har vi ikke billeder fra ugens højdepunkt og desværre er der ikke mange kommentar. Torsdag skulle Camilla til fest hos Johnny, der fyldte 17 år. Hans venner/veninder havde fået den fremragende ide, at de skulle give ham en Lolitadukke. Da Pia har vist sig som en meget frimodig og ungdommelig mor overfor Camilla’s veninder, blev hun spurgt om hun ikke ville med ind og købe dukken. Jeg har set billeder fra festen, der er taget med mobilkamera, men de hverken tåler eller er blevet frigivet af Camilla til at blive vist her på bloggen.
,
Vi havde nu tre gange været på besøg hos Hans Jørgen og Tanja, hvor vi hver gang grillede. Da Hans Jørgen var græsenke i denne uge og da jeg gentagende gange havde pralet med vores nye Weber gas grill blev han inviteret til grill om fredagen. Aftenen startede godt, vi fik åbnet en weiss beer og tændt grillen så den kunne blive varm. Da jeg efter 5-10 min troede, jeg skulle til at grille, blev jeg slemt skuffet. Temperaturen viste nedadgående og en hurtig fejlfinding viste, at jeg var løbet tør for gas. Jeg var nok klar over, at jeg ville blive hånet når jeg bekendtgjorde, at jeg ikke havde mere gas. Hans Jørgen tog det pænt og tilbød straks at vi kørte ud for at finde gas. Desværre var både Lagerhaus og Bauhaus lukket og andre steder havde de heller ikke gas. Jeg var klar til at tage hjem og lave mørbraden i ovnen, men Hans Jørgen mente at det ville være for pinlig at invitere på grill uden at grille, så jeg måtte krybe til korset og købe gammeldags kulbriketter. Vi fik en dejlig mørbrad lavet på den gamle 57cm Weber og ca. 1/3 af aftenen blev brugt af Hans Jørgen og Pia til at håne mig….sådan føltes det i hvert fald.
,
Lørdag havde vi igen gæster denne gang var det Camilla der havde fået lov til at holde pool party. Og igen gik det galt. Vi havde ikke købt ind da vi regnede med at lørdag var en normal lørdag, men sådan var det ikke det var en helligdag. Vi skulle igen grille og havde nu hverken gas eller mad. I vores fortvivlelse kørte vi helt til Tyskland for at finde en forretning, der havde åben, kun for at finde ud af at de også havde helligdag. Efter 7 tank besøg fandt vi gas og efter 3 opkald forbarmede en mor til en af Camilla’s veninder sig og fandt noget i fryseren der kunne bruges. Aftenen gik godt, der var en god blanding af drenge og piger. Drengene var rigtige drenge, der brugte poolen til dels at imponere pigerne med de mest vandvittige spring og dels til at vise deres interesse ved at smide pigerne i poolen.
,
Søndag havde vi igen 30 grd. Så vi besluttede os for at tage i det nærtliggende badeland. Camilla var taget med vennerne og Pia valgte at blive hjemme. Kasper og Emil mente også at vi have brug for en rigtig herretur. Da vi sad i bilen på vej til badelandet spurgte jeg så hvad vi skulle snakke om, når det nu var en mandetur, skulle det være piger vi snakkede om. Både Emil og Kasper var hurtige til at afkræfte mit valg, det var først noget man snakkede om når man blev 14 mente Emil og Kasper regnede helt sikkert med at han først blev 16 før han begyndte at interessere sig for Piger. Vi blev derfor hurtigt enige om at vi skulle snakke om bjergbestigning og water rafting. Et out come af den diskussion blev, at vi i morgen tidlig skal bestige Gaisberg, noget jeg tror vi alle glæder os til.
,
Næste uge er ferie uge, da jeg har taget hele ugen fri, hvor Pia har dømt arbejde på huset, slappes af og ud og opleve, men mere om det næste søndag,
,
Servus Fam. Mortensen


No comments: