Der blev rigtigt udvekslet spil og tips, så det var ikke kun de voksne der kunne hygge sig
Når vi begyndte at fryse fødderne flyttede vi os hen til have bordet og hyggede videre
Camilla med den levende rygsæk, kaldet Anna
Camilla havde piger på besøg, hvilket Kasper og emil fandt rigtig spændende. Det er måske noget der sker når man nu er fyldt 10 år ;-)
Nogle gange må man gribe til utraditionelle afstraffelsesmetoder....det er Emil der bliver afstaffet
En tur i poolen, tilbage i stolen skygge for øjnene og massage i nakken, hvad mere kan man forlange
Jeg trode jeg kunne lære kasper og Emil hvordan man slog saltomotaler med skiløberen i WII når han hoppede, men jeg blev klogere :-)
,Ugen startede stille og roligt. Vi havde sagt farvel til sidste hold gæster og Onkel Dennis, jeg skulle på arbejde og selv om ”Danskerne” var begyndt efter ferien gik ugen stille og roligt.
,
På Göllstrasse var Kasper og Emil rastløse, de havde jo næsten haft 3 uger med gæster og børn de kunne lege med og nu varede det 6 dage før der kom nye gæster. Heldigvis blev det dårligt vejr et par dage, så der var en god undskyldning for at benytte deres fødselsdagsgave: WII balance board. Som sagt er det den bedste form for spil jeg kender, da man konstant er nød til at bevæge sig. Jeg er da også kommet hjem et par dage, hvor de pustende og svedende har taget i mod mig, så bevæge sig gør de så sandelig.
Camilla havde som sædvanlig travlt med at passe veninderne, så det var ikke meget vi så til hende, men hun var dog hjemme et par dage.
,
Fredag havde Camilla planlagt at 5 piger skulle komme på besøg for at bade og spise pizza. For at gøre det lidt festlig planlagde vi, at pizzaerne skulle laves af pigerne og bages på Weber grillen. Men først skulle de i vandet. Hvis Kasper og Emil en gang i mellem kan larme så er det intet mod pigerne, der konstant skreg eller var ved at drukne fordi de grinede så meget at de slugte flere litter vand. Bedst var det da Camilla skulle skynde sig at op og ikke kunne få baderingen af, da Anna også var inde i baderingen. Efter gentagende forsøg og flere fald bagover i vandet, hvor stakkel Anna blev behandlet som en rygsæk, lykkes det at få skilt de to piger.
Efter badet gik pigerne i køkkenet og frembragte de lækreste pizzaer, med alt fra tun pizza til pepperoni pizza. Men det der satte prikken over pizzaen, var selvfølgelig min bagning i Weber grillen, perfekt gyldenbrun i bunden og tilpas sprød på toppen.
,
Lørdag startede tidligt. Vi regnede med at få gæster omkring kaffetid, så jeg stod op kl. 7:30 pakkede rygsækken for at tage en tur på bjerget. Bjerget var Untersbjerg, som Ivan og jeg havde prøvet at bestige for 14 dage siden. Jeg havde fået byttet mine nye vandre støvler til nogle der passede, men havde stadigvæk 2 store vabler, så de fik to gange plastertape.
Jeg havde en mellemtid på stedet, hvor Ivan og jeg vendte om (1t 40m) og havde planlagt at prøve at nå samme sted. Jeg startede næsten samtidig med en yngre dame, der gik ca. 50m foran mig. Hun holdt et ok tempo så jeg besluttede at prøve at følge hende. Hun var trods alt en dame, så ”jeg mand” måtte da kunne følge hende. Det gik faktisk også ret godt. Når hun stoppede for at drikke overhalede jeg hende og når jeg så senere holdt for at drikke, overhalede hun mig. Da jeg nåede til det sted, hvor Ivan og jeg havde vendt om sidste gang på bjerget, sagde tiden kun 1 time og 10 min. Jeg følte, at jeg havde gode ben (ikke kun noget cykelrytter kan have), så jeg fortsatte med toppen som målet. Til dig Ivan kan jeg kun sige: hvis det havde været hårdt, at nå vores vendepunkt, så var det intet mod den sidste 1/3 del af turen. Fra vendepunktet gik jeg en ½ time op af trapper til jeg nåede ”Dobbler sletten” mellem forbjerget og selve Untersbjerget. Dette er et fantastisk sted midt mellem to bjerge, med en lille bæk der snor sig ned af sletten. Udsigten er kun noget man skal opleve selv (hvis man kan komme der op), men for mig var det nu kun et stykke land mellem den sidste opstigning af et lodret stykke klippevæg. Da jeg nåede vægen viste det sig at der var trapper hugget ind i klippen. Det betød, at på venstre side var der lodret klippe op i ca. 2-300m, så kom der 50-100 cm. Trappe i 90 grd ud fra klippen og fra trappetrinet gik klippen igen lodret ned. Det var nu klart hvorfor advarselsskiltet ved starten af opstigningen sagde, at man ikke måtte lide af højdeskræk og svimmelhed. Der var dog en wire langs væggen man kunne holde fast i mens man besteg de sidste 2-300m. På det tidspunkt havde jeg gået op i 2 timer. Jeg var blevet presset af ”damen” som jeg følte ikke ville lide nederlag til. Mine ben var ikke ”gode” længere. Luften var blevet ultra tynd eller sådan følte jeg det i hvert fald. Det eneste værre end skulle overkomme de sidste 2-300m var tanken om at skulle gå den lange vej ned, så jeg begyndte den sidste opstigning. Heldigvis var jeg så træt at jeg ikke ænsede den stejle klippeside, der for flere bestiger af Untersbjerg, var blevet deres endelige. Jeg fortsatte op, men det gik langsommere og langsommere og til sidst opgav jeg at følge trop med damen foran mig. Dame eller ikke dame, hun havde i hvert fald bedre ben end jeg og på det tidspunkt tænkte jeg ikke længere på min mandlige forfængelighed.
2 timer og 40 min. Efter start stod jeg på toppen. Det havde været en fantastik tur, jeg var træt og jeg var glad for at gæsterne først kom om eftermiddagen. Netop på det tidspunkt ringede Pia. Jeg tog telefonen, det lød som om hun var i et badeland. Bo, hvor er du spurgte hun, på toppen af Untersbjerg svarede jeg. Kan du så komme hjem, ja ja svarede jeg, så travlt har vi vel ikke. Jo svarede hun vores gæster er kommet, de kom kl. 9:00.
Efter en tur i gondolen ned af bjerget var det godt at komme ind i bilen og endnu bedre at komme hjem i et koldt bad.
,
Gæsterne var Hanne og Frank + 4 børn. Hanne var en tidligere arbejdskollega til Pia. De havde været i Kroatien i 14 dage og var nu på vej hjem. Det var rigtigt noget der passede Kasper og Emil. To af drengene abonnerede nemlig på ”World of War Craft” så ud over badning blev der spillet til den store guldmedalje.
,
Trætheden var forsvundet efter badet, så der blev snakket og hygget hele dagen. Om aftenen inviterede Frank på is og vi kunne jo kun anbefale en tur til Hallein, til vores stam is-cafe. Jeg tror heller ikke de blev skullet. Der blev bestilt de mest fantastiske is og det bedste var, at de var store, så når nogle ikke kunne spise deres is, måtte Frank og Jeg træde til og tømme tallerkenen.
,
Søndag morgen sagde vi farvel til Frank, Hanne og børnene og allerede en ½ time senere begyndte Kasper og Emil: kommer der ikke snart andre, vi keder os. Hvad gør man så når man keder sig. Man får Far og Mor til at spille ”Onkel Dennis spillet” Rummikub i 2 timer, bade i 1 time og sidst på aftenen 1½ times film med Ben Stiller i ”Night at the Museum 2”.
,
Industriferien i Danmark er nu ovre og dermed også rækken af besøg, hvor vi samlet kommer op på 6 familier i alt. En sommer på den måde vil vi aldrig have oplevet i Danmark, så man kan sige Østrig og vores udstationering endnu en gang har givet os en dejlig oplevelse.
,
Servus Fam. Mortensen
,
På Göllstrasse var Kasper og Emil rastløse, de havde jo næsten haft 3 uger med gæster og børn de kunne lege med og nu varede det 6 dage før der kom nye gæster. Heldigvis blev det dårligt vejr et par dage, så der var en god undskyldning for at benytte deres fødselsdagsgave: WII balance board. Som sagt er det den bedste form for spil jeg kender, da man konstant er nød til at bevæge sig. Jeg er da også kommet hjem et par dage, hvor de pustende og svedende har taget i mod mig, så bevæge sig gør de så sandelig.
Camilla havde som sædvanlig travlt med at passe veninderne, så det var ikke meget vi så til hende, men hun var dog hjemme et par dage.
,
Fredag havde Camilla planlagt at 5 piger skulle komme på besøg for at bade og spise pizza. For at gøre det lidt festlig planlagde vi, at pizzaerne skulle laves af pigerne og bages på Weber grillen. Men først skulle de i vandet. Hvis Kasper og Emil en gang i mellem kan larme så er det intet mod pigerne, der konstant skreg eller var ved at drukne fordi de grinede så meget at de slugte flere litter vand. Bedst var det da Camilla skulle skynde sig at op og ikke kunne få baderingen af, da Anna også var inde i baderingen. Efter gentagende forsøg og flere fald bagover i vandet, hvor stakkel Anna blev behandlet som en rygsæk, lykkes det at få skilt de to piger.
Efter badet gik pigerne i køkkenet og frembragte de lækreste pizzaer, med alt fra tun pizza til pepperoni pizza. Men det der satte prikken over pizzaen, var selvfølgelig min bagning i Weber grillen, perfekt gyldenbrun i bunden og tilpas sprød på toppen.
,
Lørdag startede tidligt. Vi regnede med at få gæster omkring kaffetid, så jeg stod op kl. 7:30 pakkede rygsækken for at tage en tur på bjerget. Bjerget var Untersbjerg, som Ivan og jeg havde prøvet at bestige for 14 dage siden. Jeg havde fået byttet mine nye vandre støvler til nogle der passede, men havde stadigvæk 2 store vabler, så de fik to gange plastertape.
Jeg havde en mellemtid på stedet, hvor Ivan og jeg vendte om (1t 40m) og havde planlagt at prøve at nå samme sted. Jeg startede næsten samtidig med en yngre dame, der gik ca. 50m foran mig. Hun holdt et ok tempo så jeg besluttede at prøve at følge hende. Hun var trods alt en dame, så ”jeg mand” måtte da kunne følge hende. Det gik faktisk også ret godt. Når hun stoppede for at drikke overhalede jeg hende og når jeg så senere holdt for at drikke, overhalede hun mig. Da jeg nåede til det sted, hvor Ivan og jeg havde vendt om sidste gang på bjerget, sagde tiden kun 1 time og 10 min. Jeg følte, at jeg havde gode ben (ikke kun noget cykelrytter kan have), så jeg fortsatte med toppen som målet. Til dig Ivan kan jeg kun sige: hvis det havde været hårdt, at nå vores vendepunkt, så var det intet mod den sidste 1/3 del af turen. Fra vendepunktet gik jeg en ½ time op af trapper til jeg nåede ”Dobbler sletten” mellem forbjerget og selve Untersbjerget. Dette er et fantastisk sted midt mellem to bjerge, med en lille bæk der snor sig ned af sletten. Udsigten er kun noget man skal opleve selv (hvis man kan komme der op), men for mig var det nu kun et stykke land mellem den sidste opstigning af et lodret stykke klippevæg. Da jeg nåede vægen viste det sig at der var trapper hugget ind i klippen. Det betød, at på venstre side var der lodret klippe op i ca. 2-300m, så kom der 50-100 cm. Trappe i 90 grd ud fra klippen og fra trappetrinet gik klippen igen lodret ned. Det var nu klart hvorfor advarselsskiltet ved starten af opstigningen sagde, at man ikke måtte lide af højdeskræk og svimmelhed. Der var dog en wire langs væggen man kunne holde fast i mens man besteg de sidste 2-300m. På det tidspunkt havde jeg gået op i 2 timer. Jeg var blevet presset af ”damen” som jeg følte ikke ville lide nederlag til. Mine ben var ikke ”gode” længere. Luften var blevet ultra tynd eller sådan følte jeg det i hvert fald. Det eneste værre end skulle overkomme de sidste 2-300m var tanken om at skulle gå den lange vej ned, så jeg begyndte den sidste opstigning. Heldigvis var jeg så træt at jeg ikke ænsede den stejle klippeside, der for flere bestiger af Untersbjerg, var blevet deres endelige. Jeg fortsatte op, men det gik langsommere og langsommere og til sidst opgav jeg at følge trop med damen foran mig. Dame eller ikke dame, hun havde i hvert fald bedre ben end jeg og på det tidspunkt tænkte jeg ikke længere på min mandlige forfængelighed.
2 timer og 40 min. Efter start stod jeg på toppen. Det havde været en fantastik tur, jeg var træt og jeg var glad for at gæsterne først kom om eftermiddagen. Netop på det tidspunkt ringede Pia. Jeg tog telefonen, det lød som om hun var i et badeland. Bo, hvor er du spurgte hun, på toppen af Untersbjerg svarede jeg. Kan du så komme hjem, ja ja svarede jeg, så travlt har vi vel ikke. Jo svarede hun vores gæster er kommet, de kom kl. 9:00.
Efter en tur i gondolen ned af bjerget var det godt at komme ind i bilen og endnu bedre at komme hjem i et koldt bad.
,
Gæsterne var Hanne og Frank + 4 børn. Hanne var en tidligere arbejdskollega til Pia. De havde været i Kroatien i 14 dage og var nu på vej hjem. Det var rigtigt noget der passede Kasper og Emil. To af drengene abonnerede nemlig på ”World of War Craft” så ud over badning blev der spillet til den store guldmedalje.
,
Trætheden var forsvundet efter badet, så der blev snakket og hygget hele dagen. Om aftenen inviterede Frank på is og vi kunne jo kun anbefale en tur til Hallein, til vores stam is-cafe. Jeg tror heller ikke de blev skullet. Der blev bestilt de mest fantastiske is og det bedste var, at de var store, så når nogle ikke kunne spise deres is, måtte Frank og Jeg træde til og tømme tallerkenen.
,
Søndag morgen sagde vi farvel til Frank, Hanne og børnene og allerede en ½ time senere begyndte Kasper og Emil: kommer der ikke snart andre, vi keder os. Hvad gør man så når man keder sig. Man får Far og Mor til at spille ”Onkel Dennis spillet” Rummikub i 2 timer, bade i 1 time og sidst på aftenen 1½ times film med Ben Stiller i ”Night at the Museum 2”.
,
Industriferien i Danmark er nu ovre og dermed også rækken af besøg, hvor vi samlet kommer op på 6 familier i alt. En sommer på den måde vil vi aldrig have oplevet i Danmark, så man kan sige Østrig og vores udstationering endnu en gang har givet os en dejlig oplevelse.
,
Servus Fam. Mortensen
Posts
No comments:
Post a Comment