
Sådan ser en glad mand ud, der lige er kommet hjem fra Rusland og mens han stadigvæk er i forretningstøjet, prøver sit nye snowboard

Camilla har besøg af pigegruppen fra klassen hun gik i sidste år. De nød det gode vejr og nogle nød en vandpibe med æbletobak. Pia fik også lige en prøvetur, hvilket virkelig skabte tilråb hos pigerne.



,
Onsdag var mit ny indkøbte snowboard blevet leveret. Jeg havde købt det over Ebay og fået det til halv pris i forhold til forretningerne i Østrig. Det er det mest seje Burton snowboard i sorte farver. Lørdag skulle det naturligvis afprøves, så om morgenen tog jeg til bakkerne i Flachau. Da snowboardet er forholdsvis lang giver det en utrolig stabilitet og efter jeg blev fortrolig + et par styrt, lykkes det mig at køre i carvin stil ned fra toppen til bunden i Flachau.
,
Lørdag fik Camilla besøg af klassekammeraterne fra Elbethen. Det er de 6 piger der plejer stadigvæk mødes en gang om måneden. Denne gang mødtes de her og som sædvanlig udviklede det sig til noget vi ikke havde forudset. Pludselig kom nogle af pigerne ud til mig og spurgte og jeg kendte Water Pipe. Det opfattede jeg som vandrør, men det de mente var vandpibe. De ville nemlig hente en vandpibe og nyde det gode vejr på terrassen (20,5 grd. og ingen vind). En halv time senere sad 3 af pigerne og nød vandpibe. Jeg blev næsten tvunget til at smage og smagen var faktisk udmærket, lidt æbleagtigt. Pia havde været henne ved en af Kasper og Emils klassekammerater og få kaffe, men da hun kom tilbage blev hun også tvunget til at smage.
,
Søndag var skæbnes dag. Kasper, Emil og Jeg skulle ud og stå på ski, da jeg havde annonceret at jeg kunne køre stærkere på snowboard end de kunne på ski. På vej til løjperne sagde drengene at de gerne villet hen til et nyt sted og stå på ski. Vi besluttede derfor at køre til Zauchensee, som egentligt er et svært område men utrolig spændende. Vi ankom til toppen i små 2000m og startede nedturen på den anden side af bjerget. Efter 500m havde jeg et megastyrt, hvor jeg landede på en ene balle og bankede hovedet i sneen. Det var godt jeg havde hjeml på, da jeg både så sol og stjerner. Men jeg kom på benene og kørte videre. 500m længere henne kiksede et højresving, da forkanten af snowboarded kilede sig fast i sneen. Pga. farten blev jeg slynget fremover og min venstre fod blev presset i en unormal position. Da jeg kom til mig selv var det klart, at der var noget galt med foden og jeg måtte humpe hen til den nærmeste lift, der kørte os tilbage på den anden side. Nede igen var jeg var utrolig glad for at vores bil havde automatgear, så jeg kun skulle bruge højre fod. Hjemme igen fik jeg venstre støvle af og et kold omslag på foden og alt for lidt medynk J
,
Ugen er omme og for mig er den helt færdig. Jeg har dog en forbundsfælle i Camilla og heldigvis har hun stadigvæk hendes krykker, så nu kan jeg selv komme rundt i huset.
,
Servus Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment