Sunday, March 28, 2010

En stille uge

Emils hjemmelavet salat kaldet: Salatima

En anden hjemme opfundet ret kaldet: Kumbala
Pia's nyeste maleri. Klodsmand

Påsken nærmere sig også må man naturligvis også have påskeæg. Disse er de fineste hjemmelavede påskeæg

Ugens ret fra Glæsels Grillerier: Tunbøf med Wasabi og mangosalat. En fantastisk ret der har en udsøgt smag man ikke finder i andre retter.

Der var ikke brækket noget, men en del af ledbåndet var revet over. Gips i 3 uger var lægens dom......

Mandag aften tog jeg på skadestuen og heldigvis viste røntgenbillederne, at der ikke var brækket noget. Desværre kunne de ikke undersøge ledbåndene da foden var hævet. Jeg skulle derfor komme tilbage torsdag for en nærmere eksamination. Desværre havde vi bestyrelsesmøder de 3 første dage af ugen, så jeg fik ikke meget ro, men torsdagens eksamination viste at ledbåndet var revet delvis over. Dommen var 3 uger i gips, hvilket ikke var noget jeg brød mig om. Jeg forhandlede derfor med lægen og det endte med jeg fik en speciel skinne, hvor jeg kan have sko på. Det gør mit arbejde og rejserne noget lettere.
,
For Kasper og Emil var det en stille uge. Godt nok kom Emil hjem om torsdagen med et lille blåt mærke ved siden af øjet. Hverken Kasper eller Emil ville fortælle hvad der var sket og vi pressede ikke på for at få det at vide. Men det var imponerende at se deres loyalitet over for hinanden.
,
Camilla havde nogle gode oplevelser i skolen. Først fik hun 2 i regnskab prøve, hvilket er det den næst bedste karakter man kan få. Dette var specielt flot, da regnskab ikke er hendes stærke side. Dernæst havde hun et godt møde med skolens studievejleder. Hun er nu lidt mere afklaret omkring hvad hun kan og hvilken retning hun måske skal vælge. En retning Camilla måske kunne tænke sig at gå, er inden for lægeligt arbejde med børn. I Østrig har de en foruddannelse der tager 3 år. Og hvis hun med ekstra skolearbejde i sommerferien kan få gode nok karakter i tysk kan hun måske starte efter sommerferien. Det var også ugen, hvor det blev besluttet at Camillas skole skulle til Italien som en del af projektugen i Juni. Det glæder hun sig utroligt meget til og vi andre forventer naturligvis, at hun så kan agere guide, når vi selv en gang skal til Italien.
,
Fredag startede børnenes påskeferie og den vare 1½ uge. Det regnede det meste af weekenden så vi tilbragte dagene inde, hvor vi gjorde klar til påsken. Om lørdagen fik vi æggekage til middag og om søndagen malede vi påskeæg.
,
Søndag morgen stod Camilla og jeg op for at køre til München og hente Camilla Dahl, der kom for at besøge os i en uge. Vi skulle køre kl. 7:15 og da det var weekenden hvor vi skulle stille tiden frem, forventede vi at være lidt trætte om morgenen. Jeg stillede min mobils ur en time frem da jeg gik i seng samtidig med den skulle vække 6:45. Hvad jeg ikke vidste, var at mobilen automatisk stiller klokken frem. Jeg stod derfor op, gik i bad og kom ned i køkkenet, kun for at opdage, jeg var stået en time for tidligt op. Det vigtigste var dog at vi fik hentet Camilla Dahl til tiden.
,
I skrivende stund laver Kasper og Emil mad. De udforsker gastronomiens verden med spændende retter som knækbrød med agurk og kødsovs eller gulerods salat med actimel. Hvis vi overlever kommer der nok et par påskehistorier næste uge.
,
Servus Fam. Mortensen






No comments: