Sunday, August 12, 2012

Brunch og stive muskler

En fantastisk ret,  Ceasar salat med kold hvidvinsmarinerede svinemørbrad


Frokost hygge på hotel Merriott


Dette var bare dessertbordet, forret og hovedret var på samme niveau


Vandskabe i kælderen



Om mandagen har vi vores ugentlige leder møde i Grundfos, hvor debatten gik livligt omkring OL of vores placering. På det tidspunkt havde Ungarn kun en medalje mere end Danmark og håbet var stadigvæk lysegrønt. Onsdag havde jeg et møde med min chef, der var meget fraværende da Ungarn spillede håndboldkamp og vandt de, skulle de i semifinalen. Det var naturligt vis spændende, da vi skulle spille mod Sverige om aftenen og vandt vi, blev vi Ungarns modstander. Resten kender dem der har fulgt med og i dag ligger Danmark på en 29 plads i forhold til antal medaljer og Ungarn ligger på en 9 plads…….det bliver ikke sjovt på vores ledermøde i morgen.

Det var ikke kun vedr. OL at der var dårlige info. Jeg havde været til læge med ondt i skulderen, som forhindrede mig i at sove godt om natten. Det resulterede i en henvisning til en fysioterapeut og første konsultation var ikke rar. Først stillede hun en masse spørgsmål om mit liv og evt. skader og her var det vigtigt at gå helt tilbage til min barndom. Jeg har aldrig brækket noget, men det var klart, at mængden af småskader som forstuvet fødder, ski og snowboard ulykker, biluheld osv. ville tælle imod mig. Derefter blev jeg undersøgt og som fysioterapeuten konkluderede, så var min største udfordring min stivhed i alt fra ankler, hofter, baglår, skulder og brystmuskler. Den værste dom var dog, at jeg havde svage muskler, hvilket var fuldstændigt imod min egen opfattelse af mine store arm, ben og brystmuskler. Det hun konkluderede var, at mine støtte og underliggende muskler var for små i forhold til mine overliggende muskler. Heldigvis kan de trænes så jeg må tilbage til træningslokalet…..incl. udstrækning.

Drengene og Pia har hygget og nydt de 25 grd. varme, hvilket ikke er for varmt eller for koldt.  Det er stadigvæk ferie for drengene, men Pia har ”tvunget” dem til at øve Dansk, både skriftlig og mundtlig, hvilket ikke altid har været deres opfattelse af skoleferie.

Lørdag fik jeg et chok. Jeg var netop færdig med min ”power nap” da jeg hørte noget, der lød som en skrigen kommando. Første tanke var naturligvis, at nogen var kommet til skade. Jeg sprang op, ned af trapperne og helt ned i kælderen, hvor Pia skreg på hjælp. Det viste sig, at en vandslange under vasken i hendes hobbyrum var sprunget læk og hele gulvet var oversvømmet. Heldigvis var der en stophaner under vasken, men det ændrede ikke på vandskaderne på skabe og malerier. Vi fik hurtigt tømt og tørret vandet op og nu går vi og venter på og se hvor galt det er gået når alt er tørret.

Søndag prøvede vi noget nyt, vi var til brunch på Merriott hotellet i Budapest. Merriott er et 5 stjernet hotel og om søndagen tilbyder de, at man kan komme til en brunch buffe. Det koster 200 kr. per person (Børn ½ pris) også er der alt hvad hjertet kan begære af dejlig mad. Incl. i prisen er mousserende vin og kaffe til de mange forskellige kager og desserter.  Pia formåede at holde igen, men jeg måtte efter 3 timers spisning hjem og have en ”morfar” der var lidt længere end den normale ”power nap”

Det er søndag, der er stadigvæk OL i fjernsynet. Pia er i køkkenet for at lave en let sommersalat med blåskimmelost, blåbær og små kyllingestykker, en dejlig let aftensmad der står godt i kontrast til frokosten.


Szia Fam. Mortensen

No comments: