Galla og alt for meget tåge

Her slår Brian flaskehalsen af champangnen som indledning til vores cocktail party

Så er der gang i fremstillingen af diverse cocktails

Sådan ser kjolen ud der er god nok til en julefrokost men ikke til Galla middag

Dette er så vores juletræ.........der skal hænge på væggen i kældernedgangen

Paragliding plejede at være sjov, men de to sidste week ender har det blot givet omkostninger og masse af motion. Første week end kørte vi til Sarhegy, hvor vi gik 45 min. op på toppen. Desværre blæste det alt for meget på toppen, men vi kunne se at en km. længere mod vest på bakkekammen, men i et område, der lå 150m lavere en hvor vi stod, var andre paraglider ved at starte op.  En ½ time senere stod vi sammen med de andre, men før vi fik startet op kom der en tæt tåge og dækkede bakken og er der noget man ikke må som paraglider, så er det at flyve i tåge.En time senere stod vi igen nede ved bilen og var glad for at sætte den 20kg tunge oppakning ned på jorden. Som erstatning tog vi ud på en mindre bakke for at øve ground handling, men også her var der stærk vind og vinden tog min paraglider og slyngede den over i en tjørnebusk, der lavede 4 mindre huller i vingen. Denne week end var det samme historie, efter en times vandring op af Pilis bjerget kom tågen netop som vi ankom. 2 timer senere valgte vi at gå ned igen.

Jeg ved ikke om vi skal være bekymret for Kasper. Det er naturligvis godt at han allerede ved hvad han vil være når han bliver stor, men hans ønske profession kom stadigvæk bag på os. Mens vi sad og snakked over aftensmaden sagde han pludselig, at når han blev stor, ville han gerne have et stort moustache og være ham der fejede på togstationen i undergrundsbanen i New York. Heldigvis var han hensigter langsigtede, for de havde lært i skolen om en millionær, der var startet på den måde. Vi anbefalede dog at han skulle færdigøre sin uddannelse og springe over det første job som fejemand over.

Sidste week end var hele familien på ”sleep over” som det hedder på engelsk. Vi var blevet inviteret over til Anna og Brian, hvor drengene kunne overnatte sammen med deres børn. Da de ville arrangere cocktail party for de voksne, blev vi også inviteret på ”sleep over” så Pia også kunne få lidt at drikke. Vi var alle meget trætte da vi gik i seng og Pia og jeg var glad for vi ikke først skulle ud i en bil for at komme hjem.

Onsdag var den helt store dag for Kasper og Emil. De havde ventet i 9 md. siden første annoncering af det nye black ups spil, der var annonceret med udgivelse den 13. Nov. Nogle af deres kammerater fra skolen havde endda forudbestilt spillet for at sikre sig det til den 13. Nov.   Heldigvis havde forretningerne også fået spillet så der var ovenud glæde, da jeg kom hjem og i de følgende dage har de fået lov til at spille lidt mere end normalt.

Lørdag gik Pia i chock. Næste uge byder på to arrangementer, den årlige Grundfos julefrokost med påhæng og en indbydelse fra en af vores leverandør til Grundfos. Pia havde derfor været ude og købe tøj og viste det stolt frem fredag aften, med spørgsmålet, om hun kunne være bekendt at have det på til julefrokosten, selvfølgelig svarede jeg og du kan også bruge det til arrangementet om torsdag hos Siemens tilføjede jeg. Hvad er det egentlig der skal ske hos Siemens, spurgte hun, men i stedet for at svare sendte jeg den indbydelse jeg havde fået på email. 10 min. senere sad hun i chock og kunne kun fremstamme ordet ”Galla”. Hvad er det galt spurgte vi…..det er Galla svarede hun. Hvad er Galla spurgte jeg. Det arrangement vi skal til er Galla og foregår på Budapests Museum for finere kunst med særudstilling af en eller anden død fransk maler og dress code er Galla, ved du hvad det betyder stammede hun. Hvad betyder det spurgte jeg. Det betyder at vi skal i Galla dress og jeg kan i hvert fald ikke komme i det nye tøj, jeg netop har købt, det er ikke fint nok. Jeg prøvede at berolige hende, men den næste ½ time var hun i mindre eller mere chock.

Det er nu søndag aften, Drengene spiller stadigvæk Black ups, men Pia er kommet sig over Galla indbydelsen og jeg sidder bare og glæder mig til efteråret hvor bjergene er fri for skyer og der er fantastiske termiske opdrift.

Szia Fam. Mortensen