Sunday, September 27, 2009

En uge med "dyr"e uheld

Familien nyder en is mens Emil leger Budistisk munk i Salzburg ZOO. Jeg tror jeg må spille filmen med Eddi Murphy så han kan lære hvordan man rigtig skal gøre det.



Her er vores hønemor blevet til en Lamamor


Vi var tæt på at få en lille sød abe med hjem som kæledyr, bare se hvordan både mor og datter
er helt fortabt i det lille dyr

Her er dyret så....ok lidt sødt var det godt nok


Lørdag havde vi besøg af Hans Jørgen og Tanja. Da de først fandt ud af at vi havde dansk remoulade gik de helt amok. ok jeg ved hvad de skal have i vært gave næste gang vi besøger dem.



Så er der gjort klar til aftenbadning, mere idyllerisk kan det næsten ikke blive



Så startede skolen og vi kom ind i nogle mere stabile rutiner. Jeg var godt nok ude og rejse i hele ugen, men børnene skulle jo i skole. Camilla startede på Polytech i Hallein og skal indtil hun får buskort afleveres i Puch kl. 6:45. Det er godt nok først på dagen. Kasper og Emil er startet i 3 klasse, men med de samme klassekammerater og lærer, så der er ikke så meget nyt.


En af uhellene i denne uge var Emil der i gymnastiktimen forstuede sin fod, da han skulle lave springøvelser. Han er ved at være over de værste hævelser og går nu fint på foden igen. Desværre var det ikke det eneste der skete. En ½ time før vi skulle have gæster om lørdagen fik han 3 finger i klemme i toiletdøren. Det var faktisk så galt at vi en overgang trode, at de var brækket. Men en kold pose med is og børn der kom på besøg hjalp på humøret.

Lørdag fik vi så besøg af Familien Hansen og som altid hyggede vi os rigtigt godt. Denne gang havde jeg sikret mig der var rigeligt gas til at grille og vores berømte hjemmelavede burger der sammen med hjemmelavet gargumolo gik rent hjem.
Kasper og Emil havde været i Salzburg ZOO med skolen og det syntes de havde været en så spændende oplevelse, at de syntes vi om søndagen skulle tage i ZOO. ZOO'en ligg tæt på Anif og vi er kørt forbi den utrolig mange gange og hver gang har der hold ufattelig mange bile foran. Udefra ser den ikke impornerende ud, men når man kommer ind er den både spændende og utrolig charmerende. Det er helt sikkert ikke den sidste gang vi skal derud.
Nu er klokken 19:30, Kasper og Emil har været i bad og skal i seng. Camilla er også lige kommet hjem og skal nu til at lave lektier, så jeg tror der er dømt sofa og film for Pia og Jeg.
Servus Fam. Mortensen







Sunday, September 20, 2009

4 ugers opdatering og kun billeder ;-)

Hej og undskyld

Egentlig skulle jeg ikke undskylde, da vi de sidste 3 søndage har haft besøg eller været på besøg og da jeg af princip kun opdatere om søndagen, er der desværre gået 4 uger uden opdatering. Dette rådes der nu bod på, men på en anderledes måde....... kun billeder med kommentar. Der er derimod kommet ekstra mange billeder så jeg håber det tilfredsstiller vores læsere. Billederne starter fra den den 24. august og går derfra frem i kalenderen til d.d.

Servus og på gensyn næste søndag :-)

Fam. Mortensen

Endnu et hundebillede. Alfi er stadigvæk husets kæledække. Selv når den er våd er den charmerende


Netop ankommet til Wien. 300 km og 40 grd. varme så har man brug for vand.... og en smøg.


Vores første stop var Slot Schön brünn der er det største og mest berømte slot i Wien. Det var her Sissi og Kejser Franz Jozef regerede og opnåede berømmelse. (Det siges at Franz arbejde 16 timer om dagen....)

Det kan kun anbefales at se Slot Schön Brünn det er fantastisk og storslået. Her er vi på vej ind i den fantastiske have der høre til slottet.

En umulig opgave, busken rokkede sig ikke

På dette tidspunkt tror jeg både børnene og jeg havde fået nok af Vien og 35 grd. varme

Så ventes der på tilladelse til at gå ind i vores togkupe. Jeg har netop kørt bilen på bilvognen og nu vil vi bare gerne ind i vores kupe.

Man kan få tiden til at gå med mange ting når man køre med tog..........jeg spiller ikke.....jeg læser mail ;-)
Datter og far på hemmelig mission

så venter vi igen på toget, men så er det godt, at man har noget at få tiden til at gå med. Mere end en side blev det ikke til.

Så forlader vi toget.....mon der nu er plads til fars Audi A6

Endelig i Dnamark og tilbage til vores "gamle" legekammerater

Et af højdepunkterne var den årlige gadefest. Vi og nr. 4 stod for festen og som i kan se af billederne så kom der rigtigt godt gang i festen.....4 flasker gajol, 3 flasker vodka, der blev blandet som en Solero is samt diverse vin og øl hjalp også.

Det er nu lettest at bestille mad ude når man ikke har noget i køleskabet og skufferne

En fordel ved at bo i Østrig er at man kommer til at holde fødselsdag 2 gange. At man også får gaver to gange er simpethen super


Så er der dømt dessert.....den smagte fantastisk godt

Et af Pia´s nyeste billeder, jeg tror nok det er en giraf

Endnu et af Pias billeder, kaldet guldsmeden og hunden

Så er der dømt fodboldt og lidt senere tror jeg også der var dømt straffe :-)

Importeret Weiss Beer kan også drikkes med største velbehag i nordjylland. Her nyder Benny og jeg nogle af de gyldne dråber.


Et rigtigt hyggeligt besøg hos Moster Ruth og Onkel Poul. Som altid var der serveret mange lækkerier og Pia fik en rigtig god snak om kunst.
Her har vi den unge universitet studerende...vi besøgte også Peter og Helle og som sædvane fik Peter og jeg meget at tiden til at gå med reflektioner om nogle af de store forfattere.

Tilbage i Østrig og gang i abe konkurrence....hvem kan holde sig længst
Tilbage i Østrig og nu er vi ikke kun "hotel Bo Bedre" nej nu er vi også "Camping Bo Godt". Søren, Ulla og Bernasenna hund er netop ankommet

På bedste Camping maner blev Garragen indtaget med Øl, Sommersby og hyggesnak

Der er kun et ord der beskriver denne situation....Rå Hygge......OK det var to ord.

Det er hårdt at være turist og gå på sight seeing i Salzburg. Ikke endgang Mama Mia på DVD'en kunne holde liv i turisterne

Salzburg en søndag, men det var den søndag, hvor man fejrede, at høsten var kommet i hus. Dette blev gjort på bedste maner med optog og folkedragter

Dette var blot en af mange egnsdragter, der marcerede forbi

På Salzburg slot var der en udstilling om Maijonet teater, her er Pia og jeg kommet på slap line...... ;-)

Det er ikke pia og Jeg Emil øver sig på og god blev han vist aldrig,

På Slottet mødte vi Familien Hansen og der gik ikke lang tid før vi blev enig om, at alt den gåen rundt krævede ny energi i form at en kold Weiss Bier
Alle skulle have Weiss Bier undtagen Ulla hun skulle naturligvis være anderledes så hun fik en Dunkle Weiss Bier....om den smagte godt må i selv bedømme

Børnene var ikke så interesseret i udsigten som os andre... der var andre ting der tiltrak interessen

Så får man det ikke meget mere impornerende. Har er udsigten når man står på centerpladsen i den gamle bydel af Salzburg og kigger op mod slottet
Enendu en dansker er på besøg (Mogens Holst) og hvis to inteligente mænd som os ikke kan løse Kasper og Emils opgaver så er der ingen der kan. Mogens kom desuden for at aflevere ski så de stod klar til ski sæsonen 2010

Er det ikke en fantastisk udsigt. Det er ikke den vi normal præsentere og det er heller ikke min "GAS" Weber grill, men de to små bjerge i baggrunden der skal beundres

Her har vi besøg af et Østrisk Vennepar, hvor Kasper og Emil går i samme klasse som Deres Oliver. Wolfgang og Jeg skulle naturligvis prøve Wii og Boksning

Vi er ikke ved at sige farvel, men der er bryllup i Anif også plejer man at fyre fyrværkeri af, hvilket er hvorfor vi står i døren og kigger mod himlen

Sunday, August 16, 2009

Pia går i Pornobutik

Det er ikke aber, men Ksper og Emil der træner til bjergbestigning

Det smørede grin hos Hans Jørgen er efter der er kommet en spydig kommentar omkring min Gas grill

Vi måtte til dyrlægen da Bella var blevet bidt eller skudt, men hun har det godt og trives igen.

Det er ikke mælkeoverskæg, men et eller andet har Alfi i hvert fald spist



Desværre har vi ikke billeder fra ugens højdepunkt og desværre er der ikke mange kommentar. Torsdag skulle Camilla til fest hos Johnny, der fyldte 17 år. Hans venner/veninder havde fået den fremragende ide, at de skulle give ham en Lolitadukke. Da Pia har vist sig som en meget frimodig og ungdommelig mor overfor Camilla’s veninder, blev hun spurgt om hun ikke ville med ind og købe dukken. Jeg har set billeder fra festen, der er taget med mobilkamera, men de hverken tåler eller er blevet frigivet af Camilla til at blive vist her på bloggen.
,
Vi havde nu tre gange været på besøg hos Hans Jørgen og Tanja, hvor vi hver gang grillede. Da Hans Jørgen var græsenke i denne uge og da jeg gentagende gange havde pralet med vores nye Weber gas grill blev han inviteret til grill om fredagen. Aftenen startede godt, vi fik åbnet en weiss beer og tændt grillen så den kunne blive varm. Da jeg efter 5-10 min troede, jeg skulle til at grille, blev jeg slemt skuffet. Temperaturen viste nedadgående og en hurtig fejlfinding viste, at jeg var løbet tør for gas. Jeg var nok klar over, at jeg ville blive hånet når jeg bekendtgjorde, at jeg ikke havde mere gas. Hans Jørgen tog det pænt og tilbød straks at vi kørte ud for at finde gas. Desværre var både Lagerhaus og Bauhaus lukket og andre steder havde de heller ikke gas. Jeg var klar til at tage hjem og lave mørbraden i ovnen, men Hans Jørgen mente at det ville være for pinlig at invitere på grill uden at grille, så jeg måtte krybe til korset og købe gammeldags kulbriketter. Vi fik en dejlig mørbrad lavet på den gamle 57cm Weber og ca. 1/3 af aftenen blev brugt af Hans Jørgen og Pia til at håne mig….sådan føltes det i hvert fald.
,
Lørdag havde vi igen gæster denne gang var det Camilla der havde fået lov til at holde pool party. Og igen gik det galt. Vi havde ikke købt ind da vi regnede med at lørdag var en normal lørdag, men sådan var det ikke det var en helligdag. Vi skulle igen grille og havde nu hverken gas eller mad. I vores fortvivlelse kørte vi helt til Tyskland for at finde en forretning, der havde åben, kun for at finde ud af at de også havde helligdag. Efter 7 tank besøg fandt vi gas og efter 3 opkald forbarmede en mor til en af Camilla’s veninder sig og fandt noget i fryseren der kunne bruges. Aftenen gik godt, der var en god blanding af drenge og piger. Drengene var rigtige drenge, der brugte poolen til dels at imponere pigerne med de mest vandvittige spring og dels til at vise deres interesse ved at smide pigerne i poolen.
,
Søndag havde vi igen 30 grd. Så vi besluttede os for at tage i det nærtliggende badeland. Camilla var taget med vennerne og Pia valgte at blive hjemme. Kasper og Emil mente også at vi have brug for en rigtig herretur. Da vi sad i bilen på vej til badelandet spurgte jeg så hvad vi skulle snakke om, når det nu var en mandetur, skulle det være piger vi snakkede om. Både Emil og Kasper var hurtige til at afkræfte mit valg, det var først noget man snakkede om når man blev 14 mente Emil og Kasper regnede helt sikkert med at han først blev 16 før han begyndte at interessere sig for Piger. Vi blev derfor hurtigt enige om at vi skulle snakke om bjergbestigning og water rafting. Et out come af den diskussion blev, at vi i morgen tidlig skal bestige Gaisberg, noget jeg tror vi alle glæder os til.
,
Næste uge er ferie uge, da jeg har taget hele ugen fri, hvor Pia har dømt arbejde på huset, slappes af og ud og opleve, men mere om det næste søndag,
,
Servus Fam. Mortensen


Sunday, August 9, 2009

Ugen da Untersberg blev besejret

Der er kun et der beskriver situationen "Råhygge"

Der blev rigtigt udvekslet spil og tips, så det var ikke kun de voksne der kunne hygge sig

Når vi begyndte at fryse fødderne flyttede vi os hen til have bordet og hyggede videre

Camilla med den levende rygsæk, kaldet Anna


Camilla havde piger på besøg, hvilket Kasper og emil fandt rigtig spændende. Det er måske noget der sker når man nu er fyldt 10 år ;-)
Nogle gange må man gribe til utraditionelle afstraffelsesmetoder....det er Emil der bliver afstaffet


En tur i poolen, tilbage i stolen skygge for øjnene og massage i nakken, hvad mere kan man forlange



Jeg trode jeg kunne lære kasper og Emil hvordan man slog saltomotaler med skiløberen i WII når han hoppede, men jeg blev klogere :-)

,
Ugen startede stille og roligt. Vi havde sagt farvel til sidste hold gæster og Onkel Dennis, jeg skulle på arbejde og selv om ”Danskerne” var begyndt efter ferien gik ugen stille og roligt.
,
På Göllstrasse var Kasper og Emil rastløse, de havde jo næsten haft 3 uger med gæster og børn de kunne lege med og nu varede det 6 dage før der kom nye gæster. Heldigvis blev det dårligt vejr et par dage, så der var en god undskyldning for at benytte deres fødselsdagsgave: WII balance board. Som sagt er det den bedste form for spil jeg kender, da man konstant er nød til at bevæge sig. Jeg er da også kommet hjem et par dage, hvor de pustende og svedende har taget i mod mig, så bevæge sig gør de så sandelig.
Camilla havde som sædvanlig travlt med at passe veninderne, så det var ikke meget vi så til hende, men hun var dog hjemme et par dage.
,
Fredag havde Camilla planlagt at 5 piger skulle komme på besøg for at bade og spise pizza. For at gøre det lidt festlig planlagde vi, at pizzaerne skulle laves af pigerne og bages på Weber grillen. Men først skulle de i vandet. Hvis Kasper og Emil en gang i mellem kan larme så er det intet mod pigerne, der konstant skreg eller var ved at drukne fordi de grinede så meget at de slugte flere litter vand. Bedst var det da Camilla skulle skynde sig at op og ikke kunne få baderingen af, da Anna også var inde i baderingen. Efter gentagende forsøg og flere fald bagover i vandet, hvor stakkel Anna blev behandlet som en rygsæk, lykkes det at få skilt de to piger.
Efter badet gik pigerne i køkkenet og frembragte de lækreste pizzaer, med alt fra tun pizza til pepperoni pizza. Men det der satte prikken over pizzaen, var selvfølgelig min bagning i Weber grillen, perfekt gyldenbrun i bunden og tilpas sprød på toppen.
,
Lørdag startede tidligt. Vi regnede med at få gæster omkring kaffetid, så jeg stod op kl. 7:30 pakkede rygsækken for at tage en tur på bjerget. Bjerget var Untersbjerg, som Ivan og jeg havde prøvet at bestige for 14 dage siden. Jeg havde fået byttet mine nye vandre støvler til nogle der passede, men havde stadigvæk 2 store vabler, så de fik to gange plastertape.
Jeg havde en mellemtid på stedet, hvor Ivan og jeg vendte om (1t 40m) og havde planlagt at prøve at nå samme sted. Jeg startede næsten samtidig med en yngre dame, der gik ca. 50m foran mig. Hun holdt et ok tempo så jeg besluttede at prøve at følge hende. Hun var trods alt en dame, så ”jeg mand” måtte da kunne følge hende. Det gik faktisk også ret godt. Når hun stoppede for at drikke overhalede jeg hende og når jeg så senere holdt for at drikke, overhalede hun mig. Da jeg nåede til det sted, hvor Ivan og jeg havde vendt om sidste gang på bjerget, sagde tiden kun 1 time og 10 min. Jeg følte, at jeg havde gode ben (ikke kun noget cykelrytter kan have), så jeg fortsatte med toppen som målet. Til dig Ivan kan jeg kun sige: hvis det havde været hårdt, at nå vores vendepunkt, så var det intet mod den sidste 1/3 del af turen. Fra vendepunktet gik jeg en ½ time op af trapper til jeg nåede ”Dobbler sletten” mellem forbjerget og selve Untersbjerget. Dette er et fantastisk sted midt mellem to bjerge, med en lille bæk der snor sig ned af sletten. Udsigten er kun noget man skal opleve selv (hvis man kan komme der op), men for mig var det nu kun et stykke land mellem den sidste opstigning af et lodret stykke klippevæg. Da jeg nåede vægen viste det sig at der var trapper hugget ind i klippen. Det betød, at på venstre side var der lodret klippe op i ca. 2-300m, så kom der 50-100 cm. Trappe i 90 grd ud fra klippen og fra trappetrinet gik klippen igen lodret ned. Det var nu klart hvorfor advarselsskiltet ved starten af opstigningen sagde, at man ikke måtte lide af højdeskræk og svimmelhed. Der var dog en wire langs væggen man kunne holde fast i mens man besteg de sidste 2-300m. På det tidspunkt havde jeg gået op i 2 timer. Jeg var blevet presset af ”damen” som jeg følte ikke ville lide nederlag til. Mine ben var ikke ”gode” længere. Luften var blevet ultra tynd eller sådan følte jeg det i hvert fald. Det eneste værre end skulle overkomme de sidste 2-300m var tanken om at skulle gå den lange vej ned, så jeg begyndte den sidste opstigning. Heldigvis var jeg så træt at jeg ikke ænsede den stejle klippeside, der for flere bestiger af Untersbjerg, var blevet deres endelige. Jeg fortsatte op, men det gik langsommere og langsommere og til sidst opgav jeg at følge trop med damen foran mig. Dame eller ikke dame, hun havde i hvert fald bedre ben end jeg og på det tidspunkt tænkte jeg ikke længere på min mandlige forfængelighed.
2 timer og 40 min. Efter start stod jeg på toppen. Det havde været en fantastik tur, jeg var træt og jeg var glad for at gæsterne først kom om eftermiddagen. Netop på det tidspunkt ringede Pia. Jeg tog telefonen, det lød som om hun var i et badeland. Bo, hvor er du spurgte hun, på toppen af Untersbjerg svarede jeg. Kan du så komme hjem, ja ja svarede jeg, så travlt har vi vel ikke. Jo svarede hun vores gæster er kommet, de kom kl. 9:00.
Efter en tur i gondolen ned af bjerget var det godt at komme ind i bilen og endnu bedre at komme hjem i et koldt bad.
,
Gæsterne var Hanne og Frank + 4 børn. Hanne var en tidligere arbejdskollega til Pia. De havde været i Kroatien i 14 dage og var nu på vej hjem. Det var rigtigt noget der passede Kasper og Emil. To af drengene abonnerede nemlig på ”World of War Craft” så ud over badning blev der spillet til den store guldmedalje.
,
Trætheden var forsvundet efter badet, så der blev snakket og hygget hele dagen. Om aftenen inviterede Frank på is og vi kunne jo kun anbefale en tur til Hallein, til vores stam is-cafe. Jeg tror heller ikke de blev skullet. Der blev bestilt de mest fantastiske is og det bedste var, at de var store, så når nogle ikke kunne spise deres is, måtte Frank og Jeg træde til og tømme tallerkenen.
,
Søndag morgen sagde vi farvel til Frank, Hanne og børnene og allerede en ½ time senere begyndte Kasper og Emil: kommer der ikke snart andre, vi keder os. Hvad gør man så når man keder sig. Man får Far og Mor til at spille ”Onkel Dennis spillet” Rummikub i 2 timer, bade i 1 time og sidst på aftenen 1½ times film med Ben Stiller i ”Night at the Museum 2”.
,
Industriferien i Danmark er nu ovre og dermed også rækken af besøg, hvor vi samlet kommer op på 6 familier i alt. En sommer på den måde vil vi aldrig have oplevet i Danmark, så man kan sige Østrig og vores udstationering endnu en gang har givet os en dejlig oplevelse.
,
Servus Fam. Mortensen