Pia fyldte fødselsdag og blev tre og "noget", men hendes børn var klar til at fejre hende fra morgenstunden
Hvem der bare var hund !!!
Pia og Emil i en dramatisk in-fight med hvem der kan få balonen over fars vasketøj
Når far er ude og rejse er der plads i gården til seriøs fodboldstræning
,Denne uge var fødselsdagsuge og vi havde fundet den helt rigtige fødselsdagsgave til Pia. For 2 md. siden tabte Emil vores ene bærebar PC'er på gulvet så skærmen gik i stykker. Lige siden har der været kamp om min laptop når jeg kom hjem fra arbejde. Normalt vinder Kasper og Emil over Pia, så hun har virkelig savnet hendes laptop i 2 md. Da jeg var i Danmark sidste gang bestilte jeg en ny laptop og da "onkel" Dennis havde besøg fra Danmark forrige week end var de så flinke at tage den med fra Danmark. Laptopen har derefter ligget 2 uger under Camilla's seng, klar til den 10. Juni. På dagen stod vi tidligt op og pyntede huset med Danske flag, lavede kaffe og fandt gaven frem. Kl. 6:30 stod vi alle soveværelset og vækkede Pia med en fødselsdagssang og lugten af frisklavet kaffe. Men det var først da hun fik gaven hun rigtig vågnede op, den ramte lige i plet. Samtidig var det tydeligt, at også Kasper og Emil syntes Pia's gave var den helt rigtige:-)
,
Camilla skulle starte hendes opsummering af Matematik med "onkel Dennis" torsdag, men desværre vågnede hun med en forfærdelig hoste og feber. I skrivende stund har hun stadigvæk en styg hoste og Pia er nu også blevet smittet. Vi drenge er sikker på at influenzaen er en pige influenza så vi håber vi ikke bliver smittet.
,
Søndag tog jeg og Onkel Dennis på Canyoning. Canyoning er hvor man i en våddragt, går, svømmer og springer ned gennem en kløft, hvor der løber et vandløb. Både Dennis og jeg var vældig spændt på turen, vi vidste at man normalt skulle springe fra store højder ned i små kløfte hvor der er rig mulighed for at noget kan gå galt. Alt sammen noget, der kunne få adrenalinen op at køre.
Første prøvelse var at sidde i en bus en ½ time i fuld våddragt mens der var ca. 25 grd. Vi ankom så våde at man skulle tro det var turen hjem fra vandløbet.
Næste prøvelse var at komme fra den varme bus og direkte ned i 10 grd. koldt vand med et spring fra 3 m højde.
Trede, fjerde, og femte prøvelse var da vi kom til vandfald, hvor vi skulle springe fra henholdsvis, 4m, 6m og 8,5meters højde. Men vi overkom alle prøvelserne. Den sidste prøvelse var vandfaldet ved 11 m springet. Onkel Dennis og jeg var de to sidste der skulle springe. Jeg var den første der gik ud til kanten. Jeg stod og var klar til at springe, de 11 m ned, 4 m ud over klippekanten, men ikke 6 m ud, da man så ramte modsat klippeside. netop som jeg skulle til at sætte af sagde Onkel Dennis: Skal jeg sige noget specielt til din familie, hvis du ikke overlever springet. Da jeg jo er en fornuftig mand tog det mig ikke mange minutter at reevaluere om jeg nu skulle springe eller ikke. Jeg trådte tilbage og overlod scenen til den ugifte og barnløse Dennis, der sprang de 11 meter.
,
Vi overlevede vores Canyoning tur og hjemme på Göllstrasse kunne vi rigtig fortælle om de bedrifter vi havde begået. Nogle blev nok overdrevet lidt, men hvad gør det bare man har nydt turen.
,
servus Fam. Mortensen
,
Camilla skulle starte hendes opsummering af Matematik med "onkel Dennis" torsdag, men desværre vågnede hun med en forfærdelig hoste og feber. I skrivende stund har hun stadigvæk en styg hoste og Pia er nu også blevet smittet. Vi drenge er sikker på at influenzaen er en pige influenza så vi håber vi ikke bliver smittet.
,
Søndag tog jeg og Onkel Dennis på Canyoning. Canyoning er hvor man i en våddragt, går, svømmer og springer ned gennem en kløft, hvor der løber et vandløb. Både Dennis og jeg var vældig spændt på turen, vi vidste at man normalt skulle springe fra store højder ned i små kløfte hvor der er rig mulighed for at noget kan gå galt. Alt sammen noget, der kunne få adrenalinen op at køre.
Første prøvelse var at sidde i en bus en ½ time i fuld våddragt mens der var ca. 25 grd. Vi ankom så våde at man skulle tro det var turen hjem fra vandløbet.
Næste prøvelse var at komme fra den varme bus og direkte ned i 10 grd. koldt vand med et spring fra 3 m højde.
Trede, fjerde, og femte prøvelse var da vi kom til vandfald, hvor vi skulle springe fra henholdsvis, 4m, 6m og 8,5meters højde. Men vi overkom alle prøvelserne. Den sidste prøvelse var vandfaldet ved 11 m springet. Onkel Dennis og jeg var de to sidste der skulle springe. Jeg var den første der gik ud til kanten. Jeg stod og var klar til at springe, de 11 m ned, 4 m ud over klippekanten, men ikke 6 m ud, da man så ramte modsat klippeside. netop som jeg skulle til at sætte af sagde Onkel Dennis: Skal jeg sige noget specielt til din familie, hvis du ikke overlever springet. Da jeg jo er en fornuftig mand tog det mig ikke mange minutter at reevaluere om jeg nu skulle springe eller ikke. Jeg trådte tilbage og overlod scenen til den ugifte og barnløse Dennis, der sprang de 11 meter.
,
Vi overlevede vores Canyoning tur og hjemme på Göllstrasse kunne vi rigtig fortælle om de bedrifter vi havde begået. Nogle blev nok overdrevet lidt, men hvad gør det bare man har nydt turen.
,
servus Fam. Mortensen
Posts
No comments:
Post a Comment