Helle og Peter kom på besøg, men Tove og Hans Jørgen tog hjem

Der skal ikke være ret varmt før Kasper og Emil "Forsøger at bade i poolen"

Men før Kasper og Emil turde springe i vandet måtte jeg teste om man nu kunne bade uden at få forfrysninger. Jeg lever endnu, men det var godt nok koldt :-)

Her gøres de første forsøg i at dyppe en legmesdel ned i det kolde vand......pyller !!!

Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men her spiller Kasper, Emil og Micki pooker med slik som indsats.

Jeg ved ikke om man kan kalde det at lufte hunden, men luft får den da når Pia henter Kasper og Emil fra skolen.

Mandag tog vi en tur til Trieste i Italien. Her er den flere kilometer lange strandpromonade og man kan se Triestes varetegn i baggrunden: fyrtårnet

Som altid når vi har gæster skal vi have noget godt at spise og her er det pigerne der er kommet i køkkenet.

Endnu engang tog vi en tur til Ørneborgen og Kasper og Emil faldt hurtigt ind i rollerne som ridder og så var der dømt lanse og morgenstjerne kamp på gårdspladsen

Da de ikke syntes det var sjovt at slås mod hinanden, måtte jeg lægge krop...og hoved til.

Igen så vi det fantastiske falkonershow på plænen foran slottet.

Her har en sulten falk forsøgt at gribe Pia's hoved. Om den troede der var noget spiseligt der, ved jeg ikke, men Pia fik sig en slem forskrækkelse der resulterede i et højt skrig.

Tilbage igen nyder vi den dejlige forårssol på vores terrasse, men udsigt til de stadig sne dækkede bjerge.

Det er ikke kun sneen og isen på bjergene der er hård, her har Emil bøjet en ske i forsøget på at få fat på noget flødeis.

,
Emil havde længe snakket om at gå til karate. Vi havde derfor fundet ud af, at i Grödig var der en karateklub, der trænede om tirsdagen. Pia, Kasper og Emil tog derfor af sted til Grödig Hoch schule, hvor træningen startede 17:30. Desværre ankom de netop som træningen startede og kunne først snakke med træneren da timen var færdig…. 1½ time efter de ankom L. Den næste skuffelse kom da de fik beskeden, at sommerferien startede om 4 uger og det derfor var bedre at vente til efter ferien og starte op med de nye elever på september holdet. Det var ikke noget Emil var glad for at høre.
,
Jeg havde været i Danmark fra mandag til torsdag og på vej hjem var jeg omkring Odense og hente Lucas, Helle og Peter. Vi skulle alle med nattoget, en 4 personers kupe var vores hjem i 9 timer. Fredag morgen ankom vi til Göllstrasse klar til 6 dages med gæster fra Danmark.
,
Lørdag var den lokale sightseeing, hvor vi endte på toppen af Gais berg. Desværre var vejret ikke med os og den ellers så storslået udsigt over de snedækkede bjergtoppe var dækket af en tågedis. Det vigtigste var dog, at familien Andersen kunne sige, at de havde været på toppen af et bjerg.
,
Søndag tog vi alle en tur til Ørneborgen i Werfen. Vi havde pralet af det fantastiske ørneshow og desuden havde Pia ikke set showet, så der var også en god grund for hende at tage med til borgen. Det blev et meget spændende show, specielt for Pia. Vi andre og resten af publikum derimod fik nogle sjove oplevelser. Først startede de med de små fugle, høg og falke. På et tidspunkt styrtdykkede en falk ned mod tilskuerne, lavede et perfekt drej lige over Pia’s hoved. Dette var for meget for Pia der med et højlydt skrig næsten kastede sig på jorden. De andre tilskuere der var lidt på afstand af falkens styrtdyk, kunne ikke lade være med at kommentere episoden ved at trække på smilebåndet. Senere da de store fugle (Havørn, kongeørn og gribbe) kom ud opstod episoden igen. Denne gang med en stor kongeørn, hvis Pia havde vænnet sig til de små, så var dette en helt ny oplevelse, der igen fremkaldte et skrig. Man fik næsten indtrykket af at falkoneren prøvede at få fuglene til at dykke over Pia.
,
Mandag kørte jeg og Fam. Andersen en tur til en af de nærmeste havnebyer i Italien. Vores destination var Trieste en mindre havneby der i tidernes morgen tilhørte det Østrigske Kejser herredømme. Faktisk var den en del af Østrig helt op til 1918. Vejret viste sig fra den gode side og vi havde nogle fantastiske timer, hvor vi gik rundt og beundrede de flotte gamle bygninger og fik caffe latte og italiensk is.
,
Tirsdag tog vi til Kögning see, hvor vi sejlede med en af de gamle både op gennem søen. Midt under sejlturen stoppede båden og skipperen fandt en trompet frem. Vi regnede med han ville spille en melodi, men meningen var, at han ville demonstrere det fantastiske ekko der er i kløfterne mellem bjergene. Midtvejs lagde vi til ved et mindre fisker og kirkesamfund og her tog vi ekstra passagerer med tilbage. Desværre havde der været en hel skoleklasse med båden før os og de skulle nu med hjem. Man kan rolig sige, at der på tilbageturen ikke var meget idyl.
,
Onsdag skulle jeg på arbejde og på Göllstrasse blev der slappet af før næste morgens afgang med fly fra Salzburg til Hamburg, sådan troede vi det skulle være. Næste morgen kørte jeg gæsterne til lufthavnen kl. 7:30. Klokken 8:30 stod vi alle igen på Göllstrasse, en stor grå aske sky var kommet i vegn. Jeg tog på arbejdet og Peter brugte hele dagen på at finde en løsning på problemet. Løsningen blev fundet og om aftenen 20:40 fløj familien Andersen tilbage til Hamburg og senere til Danmark.
,
Nu har der jo været mange gæster i vores hus her på Göllstrase og det var nok også derfor det var lidt forvirrende for Kasper og Emil. Det var godt nok Helle og Peter der ankom, men af en eller anden grund fik Kasper og Emil forvekslet navnene og det var derfor ikke Helle og Peter der rejste, nej det var Tove og Hans Jørgen vi sagde farvel til.
,
For Camilla har det været to hårde uger, hun er nemlig gået i skarp løbetræning, da hun og en anden pige skal repræsentere deres skole i et stort Salzburg og omegns skoleløb, hvor man kan kvalificere sig til det helt store Østrigske skoleløb i Wien. Hun gør virkelig noget ved det og det har kun været dage med dårligt vejr, hvor hun ikke har løbet. Det bedste er, at hun ikke kan mærke noget i knæet, så vi regner alle med det nu er helt rask.
,
Søndag var vejret fantastisk, næsten 24 grd. Og det gav forårsfornemmelser. Vi havde forrige uge fået fyldt vand i poolen og det var nu oppe på omkring 13 grd. Dette var i starten nok til at de fleste turde dyppe fødderne i vandet. Men hurtigt udviklede det sig til et ”hvem tør at dyppe mest af kroppen” og det endte da også med at Kasper, Emil og jeg fik dyppet kroppen op til flere gange. Det var godt nok koldt, så vi glæder os til vores nye poolvarmer bliver sat til.
,
Jeg tror godt vi kan sige at foråret er kommet i Østrig, vi håber derfor at de næste uger også vil bringe en masse dejlig varme.
,
Servus Fam. Mortensen