Monday, May 24, 2010

Biler og frikadeller

Så har vi igen godt vejr i Anif, Luften er 24 grd. men vandet er dog ikke mere end 15 grd.


Her er naboens tidligere hængekøjesofa, den står nu på vores terrasse.

Her kommer et par billeder af de biler vi har set i denne uge. Første er Wolfgangs lille med utrolig velbevaret Puch
En af Wolfgangs venner kom i denne Corvette Stingray

Her står Kaper og Emil ved Naboens Triumps

Her er Kasper og Emil på vej ind i Naboens Porsche 944 Evolution

Så er racerkørerne Kasper og Emil klar til at indtage racerbanerne

Dette er også naboens bil, det er en Cobra 7,0l med 600 HP.
Dette er så vores nye Alfi efter en tur ved frisøren og 4 cm. hår kortere.

Så bliver det ikke mere dansk: Frikadeller, rugbrød og syltede agurker på et trip trap fad med dannebrog dybt plantet i frikadellerne
Efter en forlænget week end og et bryllup i Danmark er vi tilbage i Østrig til en dagligdag med en uge, der bragte mange nye oplevelser.
,
Tanja og Hans Jørgen som vi kommer meget sammen med har i længere tid drillet mig, da vi ikke har en fryser. Grunden er, at med en fryser kan man købe stort ind og spare penge og det gør Tanja og det er hende der har lært os at køre til Tyskland og købe ind i Globus for at spare penge. Jeg har i mere end et halvt år undgået at købe en fryser med påskuddet, at vi havde en lille en i køleskabet. Dette har dog ikke mindsket drilleriet fra vennerne og ikke mindst Pia der også sluttede sig til plageånderne. Efter denne uge er det i midlertidig slut, vi har købt en skabsfryser i det lokale supermarked: Hoffer. Det er et energi A+ så mit argument er, at vi vil spare penge i forhold til den meeeget gamle kummefryser vi har i redskabsskuret hjemme i Danmark. Nu burde drillerierne være slut.
,
Tirsdags var skæbnedag for Alfi. Han blev afleveret hos hundefrisøren med besked om at der skulle tages et par cm. af pelsen. Desværre misforstod personalet beskeden så da Pia kom for at hente Alfi, var det en hund med 2 cm. pels, der stod og tog imod hende. Når man har vænnet sig til dens nye look, så er det nu slet ikke så dårligt, også er det utroligt praktisk da den ikke så let får filtret beskidt pels.
,
Pia var blevet overtalt til at hjælpe med den årlige forældersammenkomst på skolen. Først ville formanden for forælderråddet have Pia til både at kokkerere og stå i en af boderne. At lave mad var en ting, men at skulle stå og tale tysk var et helt andet issue, så der blev argumenteret for madlavning og kun madlavning. Vi fik diskuteret en del om hvad hun skulle lave og naturligvis faldt valget på frikadeller, en typisk dansk ret. Da det skulle være fingermadder skulle der være rugbrød til frikadellerne og her kom Camilla med en god ide. Rugbrødsstykkerne skulle være hjerteformet syntes Camilla, så Pia fandt en konfektbageform der var hjerteformet og pressede små hjerteformetbrødstykker ud af rugbrødet. For at understrege at det var en dansk nationalitet lavet af en Dansker, placerede Pia et flot Dannebrog flag i skålen med frikadeller.
,
Det er virkelig en spændende nabo vi har. For det første er han virkelig venlig og nyder at snakke over hækken, men tidligere fortalt i vores blog så er han hobby gamle biler. Det fik vi endnu engang at se lørdag da Kasper og Emil blev inviteret over og prøve at sidde i han gamle gule Porsche 944. Hvad vi ikke vidste, var at den engang have været ejet af Michael Jackson. Det imponerede ikke Kasper og Emil, de var mere interesseret i hvor hurtig den kunne køre, hvor mange hestekræfter den havde og hvad den havde kostet. Jeg tror dog de var både ydmyg og stolte på samme tid da de sad i bilen med hjelme som to rigtige racerkører.
,
Pia har jo snart fødselsdag og i fødselsgave har hun ønsket sig en hængesofa. Vores nabo havde for 2 uger siden købt en ny hængesofa og der stod derfor to hængesofaer i hans have. Da vi var over og se hans ”gamle” bil fald snakket på hængesofaer og pludselig spurgte han om vi ikke ville have den gamle, da den eller skulle på lossepladsen. Den fejlede ikke noget, den var blot ikke som han gerne ville have den. Nu står hængesofaen på vores terrasse og Pia har fået hendes fødselsgave……..men hun forventer nok stadigvæk at få noget af os når hun fylder år J
,
Søndag var Kasper og Emil henne og lege med Oliver. Pia blev og fik kaffe sammen med Olivers forældre, Inger og Wolfgang. Pludselig fik de besøg og endnu engang var det en der kom i en spændende bil. Denne gang var det en Corvette Stingray. Wolfgang der gør meget i gamle motorcykler havde også en gammel bil, ikke et sportsvogn, men et velbevaret eksemplar af en bil fremstillet af virksomheden Puch, der også producerede den populære Puch knallert. Det var en sjov kontrast at se den lille Puch ved siden af sportsvognen.
,
Det er nu Pinsemandag og i morgen starter dagligdagen igen, men det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi kommer til at skrive om biler, da vi har erfaret, at vores nabo faktisk har 10 gamle biler, så vi er bare spændt på at se, hvad bliver det næste, men ind til da:
,
Servus fra Fa. Mortensen










No comments: