Sunday, May 9, 2010

Karantæne og Mors dag

Her kommer et stemningsbillede fra vores terrasse. Det er fantastisk at se de snebedækkede bjerge i baggrunden mens vi i forgrunden har grønne skove. Østrig er også dejlig om foråret.

Mors dag. Kasper og Emil har dækket op og fundet de hjemmelavet gaver frem.

To fodbold drenge klar til deres første træning i Østrig.
Det er asparges sæson og selvfølgelig skulle vi gså prøve den lokale råvare. Her får vi en dejlig frisk pasta salat, men basilikum, asparges og solsikkekerner ristet i sukker, snaps og edikke, med bacon som topping og en dressing lavet af rapsolie, edikke, hvidlæg og citron

Endnu en simpel asparges ret, men nye kartofler, gulerødder, forårsløg og ærter sammen med grillet kylling bryst. Dertil en lækker sennepsdressing

Så har Pia igen været kreativ

,
Endelig en uge, hvor jeg var hjemme hele ugen. Det var dejligt at få indhentet en masse papirarbejde, både hjemme men også på arbejdet. Samtidig var det rart at kunne være med til de daglige gøremål. Specielt da Kasper og Emil startede på fodbold. Ligesom i skolen, så er Kasper og Emil de ældste på holdet, derfor må de ikke spille kamp, kun træne sammen med de andre. Tirsdag skulle de starte så mandag måtte vi en tur til Tyskland og besøge det Adidas outlet, der ligger 15 km. Fra Anif. Her fik vi fodbold støvler, strømper, benskinner og to fodbolde for under 1000 kr. Nu var de klar til fodboldstart.
,
Tirsdagen kunne ikke gå hurtigt nok for drengene, de glædede sig utroligt og snakkede ikke om andet end kendte fodboldspillere som de sammenlignede sig med. Dette var endnu et tegn på, at man er blevet ældre. Det var ikke navne som: Flemming Poulsen, Frank Arnesen, Michael Laudrup eller Preben Elkær, der blev nævnt, men navne som: Ronaldi, Rooney, Drogba og Ballack. Træningen gik godt og selv om det var 1½ time fortsatte de med at spille efter træningen endte.
,
Camilla havde jo haft en rigtig grum halsbetændelse, som vi ikke rigtigt kunne få bugt med. Hun havde derfor tirsdag fået en ny medicin, der gerne skulle hjælpe. Det kan godt være den hjalp, men den havde også bivirkninger. Onsdag blev der ringet fra skolen, Camilla var blevet sat i karantæne uden for skolen, da de frygtede hun havde fået skoldkopper. Det startede i madlavning, hvor hun begyndte at få udslet over hele kroppen. Efter konsultation med adskillige lærer, blev hun beordret uden for skolen, hun skulle jo nødig smitte. Om det var hysteri ved jeg ikke, men selv drengene i hendes klasse nægtede at spise noget af den mad, der var blevet lavet i madlavning, de havde den mistænkt for at være smittet af Camilla.
,
Næste uge skal vi jo til bryllup i Danmark, så lørdag tog Pia og Camilla i Europark for at ose og kigge på tøj til brylluppet. Det var med bange aner jeg ventede dem hjemme, da de var tæt på at bruge 4 timer i shopping centret. Heldigvis havde de behersket sig og Pia havde endda ikke fundet den kjole hun gerne villa have. Godt nok prøvede hun en, men desværre kunne brysterne ikke være i de der til formede understøtninger ;-)
,
Søndag var jo mors dag og den fejrede vi naturligvis fra morgenen. Både Kasper og Emil havde lavet gaver (to stofposer med påtrykt spilleplade og to poser med egen fremstillede brikker). Camilla havde fredag spurgt Pia om hun ikke måtte få sine månedspenge, Pia der havde travlt med madlavningen havde afværget hende og sagt, at dem kunne hun få næste gang vi skulle ud og køre, da hun ikke havde dem og de derfor skulle hæves. Det var Camilla ikke tilfreds med og det endte da også med høj stemmeføring indtil Camilla afslørede, at det var fordi hun skulle ud og købe Mors dagsgave. Hun fik først pengene næste dag, men nåede alligevel at købe gaven.
,
Søndag eftermiddag tog vi en tur til Hallein for at besøge vores stam isbar. Her fik vi Pia og Camilla en gang spagetti is med jordbær sovs, men vi drenge fik vafler med alt fra Melon til æble is.
,
Det er nu søndag aften og vi har et Kalkunbryst over grillen, Pia står og steger porre og spinat, mens Kasper og Emil leger med vand ude på terrassen. Når vi har spist skal vi i planlægningsmode, da vi tirsdag kl. 12:00 køre mod Danmark.
,
Servus Fam. Mortensen

No comments: