Sunday, October 2, 2011

Dårligmave og bevæbnede betjente

Nå I tror I kan stjæle vores Ipad, I kan bare komme an


Så mødtes vi med Søren og Sørens Rejser


Turisterne er sluppet løs


Heldigvis rendte tyvene kun med 500 kr. i kontakter


Vores havemand kan også lave andet en havearbejde, her er det guld gardinerne der tages ned....efter order fra Pia

Hele ugen var jeg ude og rejse. Først til England i to dage, derefter til Italien i 3 dage. Hjemme i Ungarn gik livet sin vante gang. Op om morgenen, i skole, hjem, lave lektier og i seng. En anden vane Pia har tillagt sig, er at gå tur med Alfi. Hun er begyndt at mødes med 2-3 danske piger på en nedlagt flyveplads tæt på hvor vi bor. All piger har små hunde og en har endda en bomuldshund magen til Alfi. Pia mødes med de andre 3-4 gange om uge, i hvert fald her i tiden hvor vi har haft solskin og 25 grd.


Da Camilla nu var leveret tilbage til Østrig blev, jeg sat i arbejde i week enden. Pia havde besluttet at hendes hobbyværelse, hvor alle hendes kasser var blevet leveret, var på første sal og nu skulle det hele ned i kælderen. Udfordringen var de ca. 40 kasser, reolerne og de senge, der så skulle op i det tomme værelse når det engang var blevet tømt. Her kom naboen os til hjælp eller mere nøjagtigt, så fandt de en der kunne hjælpe. Deres havemand er en ung dreng på 17 år der studere. Han blev booket til og komme og hjælpe om lørdagen i 2 timer. De to timer vi slæbte kasser, reoler og senge føltes som en tur på Untersberg. Vi svedte da der var 25 grd. både udenfor og indenfor, så det var godt at Pia var tilfreds med sit nye værelse. Nogle af Jer faste læsere ved, at vi i Danmark en overgang havde en havemand der hed Henry. Han var en gammel med flink mand og han forlangte kun 35 kr. i timen. Den gang var jeg helt flov over kun at betale 35 kr. i timen. Nu 10 år. senere, men i Ungarn betaler jeg 25 kr. i timen, men jeg har fået at vide, at jeg ikke skal ødelægge systemet ved at betale for meget, så han får 25 kr. i timen.

Jeg er nød til at kommenter vejret. Vi har nu boet i Ungarn i 5 uger og det har været 5 uger med temperatur fra 23-37 grd. og sol hver dag. Jeg er nok klar over at man ikke skal forvente at det fortsætter, men det har virkeligt været en dejlig start og det har helt sikkert påvirket vores indtryk af Ungarn.

Ugedagene går fantastisk hurtigt. Jeg er midt i budget perioden og drengene har nok at se til i skolen. Som jeg tidligere har fortalt, så er de startet i 8 klasse, da det er det klassetrin børn på 12 år, skal starte på iht. den Engelske skole. Det er dog også helt klart, at det er en del mere krævende end det normale 5 klassetrin de skulle have været på i Østrig. De har nu fysik og kemi, hvor de bla. lære om grundstofferne, molekyler og de mindste bestanddele. De kreere flotte projekter i power point og lære grundlæggende grammatik på engelsk. Det betyder også at de har 1-2 timers lektier for hver dag. Jeg er dog sikker på at det kunne laves på under en time, hvis de kunne koncentrere 100 % sig når de kommer hjem.

Camilla har også fået sin sag for. Skolen i Østrig starter kl. 8:00 om morgenen og slutter kl. 18:00 om aftenen. Heldigvis slutter de kl. 14:00 om fredagen og fordi Camilla ikke er katolik skal hun ikke til religionsundervisning i week enden. Derudover har hun også lidt lektier for, så normalt går hun i seng senest kl. 21:00 om aftenen i hverdagen.

Søndag var vi sat stævne ved Balaton søen af Ulla og Søren. Søren var anden chauffør på en bus, der skulle til Slovakiet med en flok speed way fanatikere. De gjorde hold ved Balaton søen så søndag kl. 11 tog vi ned for at besøge dem ved deres hotel. Vi ankom til søen og fandt hotellet, hvilket var ganske let, da der stod en stor bus udenfor, hvor der med store bogstaver var malet ”Sørens busrejser”. Dette skyldtes ikke at det var Søren der kørte bussen, men at ejeren også hed Søren. Vores søren stod ved bussen da vi ankom og vi kunne ikke se Ulla nogen steder. Søren måtte desværre meddele, at Ulla lå i sengen med maveonde, så vi måtte nøjes med han til vores frokostaftale. Vi skulle dog lige op og hilse på Ulla inden vi spiste frokost. Vi fandt hurtigt ud af at hun ikke havde det godt, da hun måtte ud og kast op to gange på de 10 min. vi tilbragte i hotelværelset. Vi skyndte os derfor ned til vandet, hvor vi fandt en hyggelig restaurant, hvor vi tilbragte 2 timer mens vi nød udsigten og en dejlig frokost. Tilbage på hotellet fik vi sagt farvel til Ulla, der desværre ikke havde fået det bedre.

Balaton søen er helt sikkert et sted vi vil vende tilbage til mange gange. Der er utroligt smukt, mere frodigt end Budapest også er der en stemning som ved en middelhavs ferieby.

Tirsdag vågnede jeg som sædvanlig og gik nedenunder i stuen. Jeg er normalt den første der er oppe, hvilket også var tilfældet denne dag. Jeg troede dog, at Pia måske havde været oppe om natten, da alle skuffer i vores reoler var trukket ud og skabe var åbnet. Da jeg fik kigget nærmere efter faldt tanken hurtigt på at der måtte have været indbrud. Jeg kiggede derfor efter en ekstra gang, men da intet var fjernet (3 laptops, en Ipad og en Itouch) var stadigvæk i stuen. Derefter blev jeg lidt bange, da en tanken strejfede mig….. måske havde overtaget et hus, hvor der var en poltergejst, der om nattet lavede ballade. Faktisk nåede jeg at overveje om jeg måske skulle lukke alle skufferne før Pia stod op og derefter lade som ingen ting, for ikke at forskrække hende unødvendigt. Jeg valgte dog at checke hele huset og nede i kælderen fandt jeg skydedøren til Pia’s hobby værelse åben. Det viste sig at den var blevet brækket op uden at vi havde hørt det på første sal. Jeg kunne dog stadigvæk ikke forstå hvorfor der ikke var stjålet noget og det var først da jeg var klar til at tage på arbejde, at jeg fandt ud af hvad tyvene gik efter. Da jeg var klar til at tage af sted, kunne jeg ikke finde min arbejdstaske. Den indeholdt en hard disk med alle vores billeder, min private pung og min arbejdspung, samt alle mine kreditkort og registreringskort. Da jeg ikke kunne finde tasken var jeg klar over hvad var stjålet. Jeg valgte derefter endnu engang at gå huset igennem og inde i garagen, der var fyldt med kasser og ganske rodet fandt jeg min taske. Den var vendt på hovedet, men tyvene havde været meget målbevidst og var kun gået efter rede penge. Alle mine kreditkort og pas lå spredt ud over gulvet man de var der alle.

Jeg tog herefter på arbejde og informerede vores HR afdeling om ndbruddet. Så skete der noget. De ringede til politiet og vores udlejer og en ½ time senere stod 2 bevæbnede betjente samt vores udlejer i huset. Der blev optaget rapport med alle mulige informationer. Heldigvis var vores udlejer der, da betjentene ikke kunne snakke engelsk. En time senere tog de af sted med beskeden at kl. 11:30 ville der komme to kriminalbetjente. HR havde igen haft travlt, så min chef for Grundfos City mødte op på mit kontor og kunne oplyse at han havde aftalt med HR at han kørte ind til Pia for at hjælpe med oversættelse når kriminalpolitiet kom. Desværre var politiet 1½ time forsinket så ham og Pia fik drukket en masse kaffe på terrassen. Jeg håber ikke de har snakket alt for meget om mig. Så kom 2 bevæbnede kriminalbetjente, der brugte 2 timer til at tage fingeraftryk, tage billeder og endnu engang udspørge Pia om alle mulige informationer.

En af grundene til tyvene kunne komme ind var at vi ikke havde fået de udvendige metal skodder kørt ned. Det har vi lært af så de er nu lukket ned hver aften.

Lørdag var der sommerfest i Danskerklubben og selvfølgelig skulle vi med. Kasper og Emil blev afleveret hos Connie og Jan (Jan er direktør for Hilton i Budapest). Her var de sammen med deres to drenge, der var 2 og 3 år ældre end Kasper og Emil. Det var noget der passede drengene og da vi kom og hentede dem kl. 2:00, kunne de kun berette, at det havde været cool og en rigtig omgang mandehørm.

Det var en rigtig god fest, hvor vi mødte en masse spændende mennesker. Jeg fik også hilst på alle Pia’s hundevenner, som jeg kun kendte fra Pia’s beretninger. Det viste sig at mange af mændene kunne lide at stå på ski, så jeg er sikker på der nok skal blive nogle spændende week ends skiture den kommende vinter.

Det er nu søndag. På grillen ligger 3 marinerede kyllingbryster, Pia er ved at lave en blue castello salat, Kasper og Emil læser op på fysik, da de skal have test i morgen og vejret er stadigvæk godt. Vi har trods festen i går fået ryddet lidt op i stuen, så nu kunne det se ud til at vi er tæt på en normal dagligdag………vi savner dog stadigvæk Camilla.

Szia Fam. Mortensen

No comments: