Off pist, snescooter og tynd luft

Der gøres klar til transport af alt vores bagage....med lift til toppen af bjerget

Sådan så vores køkken og stue ud

 Hytten var virkelig hyggeligt og rustik, så meget sustik, at der ikke var anden varme end en brændeovn og et komfur til brænde. Her tænder Jesper op i komfuret

Hvis vi holdt os vågen, hyggede vi os med en film på en PC.....ren råhygge

Hjemmelavet burgerboller og bacon er sagen, men uheldigvis gik der ild i bacon fedtet

Familien Mortensen er hermed udnævnt som skibumser

Udendøres hygge

Hotdogs i det fri smager nu bedst

Heldigvis var der masse af nyfalden "blød" sne

Pia med privat chaufør

Tirsdag morgen startede som all andre morgener, alarmen ringende, jeg stod op og gik ned i bad og begyndte at spise morgenmad. Derefter forventede jeg at Pia kom ned ca. når jeg var færdig med morgenmaden og derefter drengene forsinket med 5-10 min. Det skete ikke denne morgen den 11. Feb. I stedet blev jeg overrasket med flag og tillykke ønsker. Jeg havde fuldstændigt glemt, at sidste år da jeg var på en ski week end med andre Grundfos kollegaer, havde de registreret navnet Bo den 11. feb. som den dag, hvor personer med det navn har officiel navnedag i Ungarn. Jeg burde have husket det, da det også er min søster Ulla’s fødselsdag. De havde også købt en gave, der passede til min nye påtaget interesse ”Real Madrid” fodbold klubben. Gaven var et fin klubkrus med klubbens flag og motiver.

Resten af ugen gik med de sidste planlægninger før fredagens afgang til Østrig og skiferie med familien Nielsen. Vi var all spændte, da vi skulle tilbringe 6 dage i 1350m højde lige under top liften på skiløjpen ved Gaisau. Eneste adgang var med lift og ski eller snescooter. Da Pia ikke stod på ski, blev det snescooter for hende. Efter hendes udsagn er det en transportmetode man godt kunne blive forfalden til.

Vi mødtes med Jesper og Marianne og børn hos Camilla kl. 21:00 fredag aften. I hendes lille lejlighed var der ikke meget plads, da vi endelig var samlet 9 mennesker. Pia og jeg havde derfor besluttet at tage på hotel så det kun var Familien Nielsen, drengene og Camilla der sov i lejligheden, før vi næste morgen begav os til ”bjerget”, der skulle være vores hjem de næste 6 dage.

Hytten var en oplevelse, udefra så den ikke så stor ud, men inden i var der lads til 12 overnattende i store værelser på øverste etage og i stueetage var der et stort køkken alrum og stue samt et skiværrelse med sauna. I gulvet på hvert værelse var der en 20x20 cm lem i gulvet. Formålet med lemmen var mustisk, men det viste sig, at der ikke var anden varme i hytten end en brændeovn i skiværrelset og et komfur i køkkenet og varmen fra disse steg gennem lemmen op i soveværelserne. Komfuret fungerede også som kakkelovn, da det kun kunne varmes op ved hjælp af brænde. Det afholdt os ikke fra at udnytte komfuret til både madlavning, varme og bagning af brød. En gang gik det dog ikke så godt. Første dag skulle vi have hjemmelavet burger med bacon. Vi havde gang i 3 pander og pludselig kunne vi ikke styre varmen (lidt for meget brænde) og så gik der ild i fedtet fra baconen, hvilket resulterede i et tæt røgslør i hele køkkenet/stue. Det løses naturligvis let ved at skabe en naturlig gennemtræk, men når der er minus 5 grd udenfor, så blev det valget mellem to onder…..kulden vandt over røgen.

Den store overraskelse var at Camilla tog med os op i hytten i week enden og hun havde også taget fri om onsdagen, så der var ligevægt mellem drenge og piger på det meste af turen.

Vi var naturligvis kommet for at stå på ski og vi fik valuta for alle pengene. I de 6 dage vi var i hytten, havde vi 3 dage med 30 cm løs sne, 2 dage med sol og 1 overskyet dag. Området bestod af mange forskellige løjper og  imellem løjperne var der masse af upræpareret områder, hvor man kunne komme ”off pist”. Jeg havde både ski og snowboard med og begge blev brugt fra 8:30 om morgenen til 16:00. Drengene udviklede sig utroligt meget under turen og var til sidst helt habile skiløbere. Camilla kørte også på ski som om hun havde glemt alt om skiulykken for 4 år siden. Jesper og jeg blev mere og mere kåde som dagene skred frem. De første 3-4 dage havde vi set unge på ski og snowboard tage stejle skråninger, der på steder tangerede til lodrette men korte strækninger. Det blev for meget og dagen før vi skulle hjem, gejlede vi hinanden op til at tage den stejle off pist strækning fra toppen og ned til bunden. Det var ikke smukt, men vi nåede bunden i et stykke og med masse af selvtillid, så det blev til 3 ture mere. Dagen efter kunne hverken Jesper eller Jeg gå normalt, da vores ben var fuldstændigt smadret og trætte.

Heldigvis havde vi en sauna som vi brugte til at løsne og restituere de trætte muskler. 95 grd og en ½ time i saunaen var hvad vi kunne holde til. Da vi efterhånden havde lært at udfordre hindanden endte saunaturen på anden dagen med at vi splitters nøgen rendte ud og rullede os i sneen. Uheldigvis var det den løse sne, hvilket resulterede i a kroppen blev dække af sne der hang ved i store klatter. Disse klatter smeltede langsomt mens de kølede kroppen ned så huden begyndte at prikke og sitre.

Om det var pga. den tynde luft eller den megen aktivitet ved jeg ikke, men hver aften blev vi utrolig trætte og det blev aldrig senere en 22:00 når vi gik i sen.  En aften var den lidt over 20:00 da vi måtte kapitulere.

En dag besluttede vi at lave mad uden for og helst noget med grill. Desværre kunne vi ikke finde en grill, så alternative metoder måtte tages i brug. Vi stablede brænde sammen så det lignede en terning og tændte stakken fra toppen. Derefter stegte vi pølser i svøb og lavede hotdogs mens bålets varme smeltede sneen omkring sig og neden under. Hvad vi ikke vidste, var, at under den ½ m sne var der en træterrasse. Heldigvis var der kun få gløder tilbage da alt sneen var smeltet og terrassen tog ikke skade.

Torsdag eftermiddag tog vi afsked med Familien Nielsen og Camilla og kørte hjem til Ungarn. Fredag var ren afslapning og om lørdagen gjorde jeg noget jeg normalt er træt af at Pia gør. Jeg tog på shopping i 3 timer. Der var udsalg på vinter og ski beklædning og udstyr og jeg havde brug for en erstatning for noget af mit vinter tøj. Det er svært ikke at gå amok, men jeg kom kun hjem en fletch trøje og et par Jack Wolfskin bukser. Senere fik drengene lov til at blive hjemme mens Pia og jeg mødtes med to andre par i indkøbscenteret Mamut, hvor vi spiste sammen og senere gik i biografen for at se ”Jagten”, den danske film med Mads Mikkelsen. Søndag eftermiddag tog hele familien endnu engang af sted til Mamut centeret. Denne gang mødtes vi med Marianne, Bjarne og sønnen Jacob for at bowle.

Det er nu søndag og vi er stadigvæk trætte, måske ikke i musklerne men i hoved af alle de mange oplevelser den sidste uge. Det bliver ”næsten” godt at komme på arbejde eller i det mindste tilbage til rutiner man kender.

Szia Fam. Mortensen