Gensyn og farvel

To seje teenager 

Sådan ser en desperat mand ud når han har erfaret at han er kørt forkert og der mangler 30 km. for at komme hjem

Kejser vejr, ski og varm cacao, bedre bliver det ikke

Sammen med Thomas på toppen af Zauchensee og selvfølgelig måtte han poste en selfi på facebook

Ungarn banden er igen samlet og nyder det gode vejr i Østrig

Sådan spiser Pia og resten af familien når jeg er ude og rejse, hjemme igen får jeg kun havregryn og tynd suppe (joke)

En selfi fra Nancsi Nene i Ungarn, hvor vi fik mad som vores bedstemor lavede det.

Efter 10 km. Mountain bike, så er set lykken at side og se solen gå ned.

Første hiking tur på Geisberg sammen med drengene

En velfortjent pause på toppen af Geisberg

Næsten en måned er gaaet siden sidste posting.....nu er februar jo en kort maaned, saa lidt undskyldt er jeg trods alt J Nummer to undskyldning er, at der har väret en masse week end aktiviteter, men ogsaa en del arbejde. Förste var da vi fik besög af ikke bare en familie man to familier.  Fredag den 14. ankom Familien Okkels, hvor gensynet imellem Pia og Mette var stor. Duoen havde ikke seet hinanden i flere uger, hvor en normal daglig uge i Ungarn indeholdt 3-4 fälles aktiviteter. Faktisk led Mette forfærdeligt af fraväret da hun var i markant kaffe mangel. Dette rettede Pia saa heldigvis op paa de näste to dage.  Det var ogsaa super at see Thomas, for Lördag morgen tog han og jeg en tur til Zauchensee, hvor vi havde 5 timers power ski, og jeg mener virkelig power ski. Thomas elsker off pist og er en utrolig god skiier, saa jeg prövede bare at fölge trop saa godt jeg kunne. 4 timer senere var vi begge trætte J

Lördag eftermiddag ankom Familien Poulsen, hvilket ligeledes var en utroligt glädeligt gensyn. Uheldigvis var Brian og Simon slöje med forkölelse, men saa er det jo godt baade Brian og jeg kan lide Nak&Äd, som blev genset (havde seet alle afsnit) i sofaen med täpper og en enkelt weiss bier. Lördag aften havde vi bestilt bord paa restuarenten ”Schnitzel Wirt” som er det absolutte bedste sted at faa en wienerschnitzel. Godt nok ligget restauranten nästen paa toppen af et bjerg, men det er turen värd. Paa spisekortet kan man bestille en lille portion eller en standard. Da det var lang tid siden vi havde väret der, bestilte vi en lille portion to Simon og Mads, hvor Emil, Kasper og Emma samt de voksne fik en standard portion. All (excl. Camilla og Pauli) fik en chock, da vi saa standard portionen. Det var to schnitzler, begge paa störelse men en normal tallerken. Det kan nok väre at vi havde problemer med at spise op. Vores problemer stoppede ikke her, for da vi skulle betale tog de ikke i mod kreditkort. Heldigvis meldte Anna og Thomas sig frivillig til at köre den lange tur ned til den närmeste by og tilbage igen, mens vi andre bestilte en ”lille” kop kaffe til at skylde schnitzlen ned med. Jeg tror jeg snakker for alle, når jeg siger, at fremtidens schnitzler altid vil blive sammenlignet med dem fra ”Schnitzel Wirt”.

Söndag tog Anna, jeg og börnene til Flachau og fik en hel dag paa ski. Vejret var ikke det bedste, men vi nöd det aligevel. Hjemme plejede Brian og Simon sin forkölelse. Om mandagen tog Kasper og Emil med Emma, Anna og Pia til Europark, for saa skulle der shoppes, nu hvor shoppe eksperten Emma var med. Det blev heldigvis til en del töj, for naar Pia og jeg gerne vil have dem med ud og köbe töj, saa er det virkeligt svärt at motivere dem til mere end en ½ time. Mens de andre shoppede tog Brian, Simon og jeg i ”House der Natur”. Det er et kombineret museum, udstilling og eksperimentarium og det var også förste gang jeg var der. Det var utroligt interessant og jeg tror vi var der i nästen 3 timer. Om tirsdagen tog familien Poulsen hjem, men heldigvis skulle vi snart se dem igen.

Onsdag lavede jeg en af de fejl der kostede mig 1,5 time og utroligt meget energi. Jeg havde fundet en 20 km vej rundt omkring Untersberg for Mountains bikes. Vejen skulle väre let at finde, saa onsdag kl. 10:00 tog jeg af sted. Förste 8 km var en utrolig stejl stigning paa nordsiden af bjerget og omkring 200 höjdemeter skulle jeg köre af den asfalteret vej og fölge stien rundt om toppen (Ca. 20 km). Men af en eller anden grund körte jeg forbi afkörslen og videre ind i Tyskland. Efter 1,5 time erkendte jeg at jeg var faret vild, men havde dog fundet skilte til resten af vejen rundt om Untersberg. Det var dog ikke den ”korte” rute på 20 km. så da jeg efter 3 timers körsel var tilbage i Grödig, havde jeg kört 47 km og 500 höjdemeter, vel og märke i 0-3 grd. varme. Jeg var fuldständig trät men ogsaa stolt af mig selv.

Pia er som altid hurtig til at falde i snak med alle, incl. vores nye nabo. Normal er man ikke paa fornavn her i Östrig, men Pia og ”Frank” har allerede haft nogle gode nabosnakke. F.eks har Pia nu faaet navnet og telefonnummeret paa deres rengöringskone, saa mon ikke vi snart har en rengöringskone, der kan hjälpe med rengöring af de mange etager.

Camilla og Drengene knokler med lektierne. Camilla her virkeligt utroligt mange lektier for og övet meget til de forskellige test. Her forleden kom hun stolt hjem med et 12 tal i en test, saa det er helt sikkert sliddet värd. Drengene har selvfølgelig udfordringer med at fölge med i skolen, da deres tysk ikke endnu er helt paa plads, men det gaar helt klart bedre og selvfølgelig brillere de i engelsk J

Lördag den 22. havde Grundfos’s sportsklub den aarlige skidag, hvor jeg naturligvis som ansvarlig for Grundfos Östrig og skifan var med på turen. Uheldigvis var vejret utroligt daarligt, med sne, taage og pukler paa pisten.  Saa hvor jeg troede, jeg skulle ud og vise hvor god jeg var paa en præpareret löjpe og godt vejr uden pukler, blev det mig, der fik og see, hvor god man ogsaa kan väre under daarlige betingelser, bare man har staaet paa ski i 30 aar. Det var trods alt en hyggelig tur og det var godt at väre sammen med kollegaerne paa arbejdet.

Den 27. efter skole kärte vi alle til Ungarn, hvor vi overnattede ved Familien Poulsen. Anledningen var at Pia og jeg var inviteret med til Grundfos Ungarn’s aarlige fest for lederne, ogsaa var det meningen at det ogsaa skulle väre min farvel fest i Grundfos Ungarn. Vi var alle spändte og Pia, Anna og Mette have store udfordringer med hvad de skulle tage paa, saa de var naturligvis lidt nervöse. Pia blev dog ekstra nervös, da vores General Manager pludselig kaldte mig og Pia op paa scenen, hvor han holdt en lille tale, der sluttede med overräkkelse af baade en gave til Pia og Mig. Gaven var et flot haandmalet Ungarsk Palinka karaffel, med krus og et skaal sät.

Jeg havde allernådigst faaet lov til at tage min paraglider med til Ungarn. De sidste to md. i Östrig havde det ikke väret muligt at flyve end ikke en gang, saa jeg haabede paa en mulighed i Ungarn. Fredag eftermiddag var jeg heldig, for Tibor min gamle paraglider kammerat og jeg körte til Csolnok, hvor jeg fik 55 min. i luften, hvilket var fantastisk. Näste dag var vi en tur paa Obuda, hvor jeg fik 10 min. i luften, så mine forventninger blev opfyldt.

Söndag og dagen der paa, mödtes vi igen med baade Familien Poulsen og Okkels, hos Anna og Brian, hvor vi afsluttede vores miniferie i Ungarn, men Pölser paa grillen og hjemmelaver hotdogs. Det var en veltilpas familie Mortensen, der send Söndag körte tilbage til Östrig.

Den efterfölgende uge gik hurtigt, dels med alt det daglige, men ogsaa med planlägning af Camilla’s tur til Linz. Camilla skal i 5 ugers praktik ophold i Linz sammen med en veninde, saa alt fra pakning og madindköb skulle göres fördig. Her lördag havde hun saa for at sige farvel til veninderne, inviteres 4 piger paa brunch. Det var derfor en travl morgen for Pia og Camilla, men det var helt sikkert at de ikke var sulten da de gik fra bordet.

Det er nu søndag, drengene og jeg er netop kommet hjem fra vores første hiking tur på Geisberg, vi har sagt farvel til Camilla og er nu klar til en 1/2 times afslapning før grillen skal startes.

Servus Fam. Mortensen