1300 km til Danmark

Tirsdag tog hele familien til Danmark, da vi om lørdagen skulle til bryllup hos Christina og Palle. Det blev til en tur på 1300 km op gennem Tyskland, startende i Anif, kl. 12:30 og sluttede i Bjerringbro kl. 23:30.

Kasper og Emil havde deres Nintendo på turen, Camilla havde sin mpeg musik afspiller og Pia....ja hun havde sit kamera i telefonen. Det er gennem hendes kamara og til tider "halv" professionelle tilgang til fotograferingens ædle kunst, at vi har muligheden for at dokumentere vores tur op gennem Tyskland og til Danmark.

Vi havde så travlt i Danmark, at vi hverken fik taget billeder, ej heller overskud til at berette om alle de mange besøg, så vi nøjes denne gang med at gengive vores tur til Danmark fortalt igennem Pia's billeder.

Kort efter vi passere grænsen til Tyskland kommer vi til den Bayeriske del af Tyskland, hvor Humle bliver dyrket som korn i Danmark og Druer i Italien.

30% af tiden for Kasper og Emil foregik i denne stilling, med et slag FIFA over blue tooth



Camilla havde noget søvn at indhente så hun undersøgte om nakkestøttepuden kunne give en behagelig sovestilling.

Alt hvad der ikke var en normal bil skulle fotograferes, her er det en meget lille bil med en meget stor båd

Sådan endte mange af Pia's billeder. Hvis man ikke får en kommentar med så ved man ikke helt hvad billedet skal forestille

Dette var det bedste selvportræt jeg kunne finde af Pia. Om de alle har været utiltængt udløsning af optagemekanismen ved jeg ikke, men her et i hvert fald det bedste billede.

Her var det Kasper der fik lov til at fotografere og selvfølgelig skulle en isbil fotograferes

Det kan være en svær ting at koordinere bilens fart, kamera's lukke hastighed og Pia's reaktionsevne. Jeg tror det var en buldoser bag på en lastvogn

Så er der dømt optankning, både til bil, passagerene og fører.

Dette er så midtersektionen på et sammenklappet svævefly

bagenden på en militærlastbil

Dette var faktisk en arbejdssjak på 4 personer, men desværre fik Pia kun fanget en person på billedet.

Denne bil havde en utrolig lille trailer.....så lille at hun ikke engang kunne fokusere på den.

Når man så prøver at kompensere for vores egen bils fart bliver billederne nogle gange lidt sære

Alle lastbiler uden kasse blev fotograferet for at dokumentere hvad de transporterede på ladet. Her var det gigantiske tandhjul

Her var det en lastbil træk men ene af nye dejlige Audi'er Først passerede vi denne lilla lastbil uden at fotografere den, men heldigvis overhalede vi den igen efter et rastepladsstop også kunne Pia til Camilla's glæde få den lilla lastbil foreviget på billede

Her får Alfi lige lov at stille hovedet frem fra bunden af bilen

Så er vi kommet til Kieler kannalen, med de impornerede broer og kaj facilteter

Klokken er nu ved at være 22:00 og vi er i Danmark, hvor bilerne ikke har helt samme kørselskultur som i Tysk land. Det var derfor ikke overraskende da vi opdagede en lastbil med fronten mod os i vores kørebane på motorvejen ;-)

Så er det ved at være slut og vi nyder aftensolen gå ned i horisonten

Når man boer i Østrig oplever man aldrig et aftenbillede som dette, der forsvinde solen blot ned bag det nærmeste bjerg. Vi var derfor glade for at kunne ankomme til Bjerringbro på et tidspunkt, hvor vi havde mulighed for at opleve noget så flot og facinerende

Karantæne og Mors dag

Her kommer et stemningsbillede fra vores terrasse. Det er fantastisk at se de snebedækkede bjerge i baggrunden mens vi i forgrunden har grønne skove. Østrig er også dejlig om foråret.

Mors dag. Kasper og Emil har dækket op og fundet de hjemmelavet gaver frem.

To fodbold drenge klar til deres første træning i Østrig.

Det er asparges sæson og selvfølgelig skulle vi gså prøve den lokale råvare. Her får vi en dejlig frisk pasta salat, men basilikum, asparges og solsikkekerner ristet i sukker, snaps og edikke, med bacon som topping og en dressing lavet af rapsolie, edikke, hvidlæg og citron

Endnu en simpel asparges ret, men nye kartofler, gulerødder, forårsløg og ærter sammen med grillet kylling bryst. Dertil en lækker sennepsdressing

Så har Pia igen været kreativ

,

Endelig en uge, hvor jeg var hjemme hele ugen. Det var dejligt at få indhentet en masse papirarbejde, både hjemme men også på arbejdet. Samtidig var det rart at kunne være med til de daglige gøremål. Specielt da Kasper og Emil startede på fodbold. Ligesom i skolen, så er Kasper og Emil de ældste på holdet, derfor må de ikke spille kamp, kun træne sammen med de andre. Tirsdag skulle de starte så mandag måtte vi en tur til Tyskland og besøge det Adidas outlet, der ligger 15 km. Fra Anif. Her fik vi fodbold støvler, strømper, benskinner og to fodbolde for under 1000 kr. Nu var de klar til fodboldstart.
,
Tirsdagen kunne ikke gå hurtigt nok for drengene, de glædede sig utroligt og snakkede ikke om andet end kendte fodboldspillere som de sammenlignede sig med. Dette var endnu et tegn på, at man er blevet ældre. Det var ikke navne som: Flemming Poulsen, Frank Arnesen, Michael Laudrup eller Preben Elkær, der blev nævnt, men navne som: Ronaldi, Rooney, Drogba og Ballack. Træningen gik godt og selv om det var 1½ time fortsatte de med at spille efter træningen endte.
,
Camilla havde jo haft en rigtig grum halsbetændelse, som vi ikke rigtigt kunne få bugt med. Hun havde derfor tirsdag fået en ny medicin, der gerne skulle hjælpe. Det kan godt være den hjalp, men den havde også bivirkninger. Onsdag blev der ringet fra skolen, Camilla var blevet sat i karantæne uden for skolen, da de frygtede hun havde fået skoldkopper. Det startede i madlavning, hvor hun begyndte at få udslet over hele kroppen. Efter konsultation med adskillige lærer, blev hun beordret uden for skolen, hun skulle jo nødig smitte. Om det var hysteri ved jeg ikke, men selv drengene i hendes klasse nægtede at spise noget af den mad, der var blevet lavet i madlavning, de havde den mistænkt for at være smittet af Camilla.
,
Næste uge skal vi jo til bryllup i Danmark, så lørdag tog Pia og Camilla i Europark for at ose og kigge på tøj til brylluppet. Det var med bange aner jeg ventede dem hjemme, da de var tæt på at bruge 4 timer i shopping centret. Heldigvis havde de behersket sig og Pia havde endda ikke fundet den kjole hun gerne villa have. Godt nok prøvede hun en, men desværre kunne brysterne ikke være i de der til formede understøtninger ;-)
,
Søndag var jo mors dag og den fejrede vi naturligvis fra morgenen. Både Kasper og Emil havde lavet gaver (to stofposer med påtrykt spilleplade og to poser med egen fremstillede brikker). Camilla havde fredag spurgt Pia om hun ikke måtte få sine månedspenge, Pia der havde travlt med madlavningen havde afværget hende og sagt, at dem kunne hun få næste gang vi skulle ud og køre, da hun ikke havde dem og de derfor skulle hæves. Det var Camilla ikke tilfreds med og det endte da også med høj stemmeføring indtil Camilla afslørede, at det var fordi hun skulle ud og købe Mors dagsgave. Hun fik først pengene næste dag, men nåede alligevel at købe gaven.
,
Søndag eftermiddag tog vi en tur til Hallein for at besøge vores stam isbar. Her fik vi Pia og Camilla en gang spagetti is med jordbær sovs, men vi drenge fik vafler med alt fra Melon til æble is.
,
Det er nu søndag aften og vi har et Kalkunbryst over grillen, Pia står og steger porre og spinat, mens Kasper og Emil leger med vand ude på terrassen. Når vi har spist skal vi i planlægningsmode, da vi tirsdag kl. 12:00 køre mod Danmark.
,
Servus Fam. Mortensen

Skadestue, læge og endnu engang læge

Så er den forlorenhare klar til at blive bagt i grillen

Søndag og frokost på terrassen


Denne rødbedesalat var virkelig et hit og sammen med mørbraden var det bare perfekt.

Det har været en travl og stressende uge for hele familien. Jeg selv rejste hjemmefra kl. 5:20 om morgen mandag, hvor turen gik til Wien. Herfra rejste jeg til Belgrad om aftenen. Næste dag kørte vi til byen Nis, der ligger 200 km fra Belgrad. Onsdag var vi tilbage og om aftenen gik turen til Rumænien go hovedstaden Bukarest. Men dette var ikke målet, så vi kørte igen 300 km. Til byen Constanta, hvor der var en vandværksmesse. Næste dag blev jeg kørt de 300 km tilbage til Bukarest og næste morgen gik turen tilbage til Salzburg. Fredag aften faldt jeg i søvn på sofaen kl. 8:00.
,
Hjemme på Göllstrasse havde de også nok at se til. Mandag blev der ringet fra skolen, at Kasper havde fået en bold i hovedet så de troede næsen var brækket. Pia hentede derfor Kasper og tog en tur på skadestuen. Her ventede de 2½ time før de kom til. Heldigvis var næsen kun forstuvet.
,
Tirsdag var de Camilla’s tur. Hun havde fået forfærdelig ondt i halsen og om onsdagen skulle hun jo løbe skoleløbet, så Pia kørte hende til lægen. Desværre havde hun halsbetændelse og skulle på antibiotika og måtte ikke løbe om onsdagen. De sidste 6-8 dage havde hun trænet hver dag og en dag to gange, jeg tror det er alt den træning der har svækket hendes immunforsvar.
,
Onsdag vågnede Emil med hævet albue, der havde en mærkelig prikket farve. Vi var naturligvis bange for det kunne være en form for blodforgiftning, da Emil ikke kunne huske han på noget tidspunkt havde slået albuen. Pia kørte derfor til lægen igen og heldigvis var det ikke blodforgiftning. Hvad det var, vidste lægen ikke, så vi fik noget smertestillende og albuen er da også blevet meget bedre.
,
Onsdag var vi også til læge med Camilla, da de sugetabletter hun havde fået, smagte så dårligt, at hun ikke kunne bruge dem uden at kaste op. Hun fik derfor nogle nye, der havde farven pink, hvilket hun syntes var helt vildt sejt.
,
Lørdag ringede Pia til Hans Jørgen og Tanja hans kone, for at ønske Tanja tillykke med hendes eksamen. Det resulterede i en invitation for frokost. Uden at gå i detaljer så blev det en lang og hyggelig dag, med masse af god mad og snaps, brandy og kaffe, Russiske karaoke sange. En rigtig hyggelig dag.
,
Søndag var ren hygge. Lidt havearbejde, så lidt hygge på terrassen, igen lidt havearbejde og mere terrassehygge og sådan gik dagen indtil vi skulle spise vores forlornhare lavet på grillen.
,
Servus Fam. Mortensen

Helle og Peter kom på besøg, men Tove og Hans Jørgen tog hjem

Der skal ikke være ret varmt før Kasper og Emil "Forsøger at bade i poolen"

Men før Kasper og Emil turde springe i vandet måtte jeg teste om man nu kunne bade uden at få forfrysninger. Jeg lever endnu, men det var godt nok koldt :-)

Her gøres de første forsøg i at dyppe en legmesdel ned i det kolde vand......pyller !!!

Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men her spiller Kasper, Emil og Micki pooker med slik som indsats.

Jeg ved ikke om man kan kalde det at lufte hunden, men luft får den da når Pia henter Kasper og Emil fra skolen.

Mandag tog vi en tur til Trieste i Italien. Her er den flere kilometer lange strandpromonade og man kan se Triestes varetegn i baggrunden: fyrtårnet

Som altid når vi har gæster skal vi have noget godt at spise og her er det pigerne der er kommet i køkkenet.

Endnu engang tog vi en tur til Ørneborgen og Kasper og Emil faldt hurtigt ind i rollerne som ridder og så var der dømt lanse og morgenstjerne kamp på gårdspladsen

Da de ikke syntes det var sjovt at slås mod hinanden, måtte jeg lægge krop...og hoved til.

Igen så vi det fantastiske falkonershow på plænen foran slottet.

Her har en sulten falk forsøgt at gribe Pia's hoved. Om den troede der var noget spiseligt der, ved jeg ikke, men Pia fik sig en slem forskrækkelse der resulterede i et højt skrig.

Tilbage igen nyder vi den dejlige forårssol på vores terrasse, men udsigt til de stadig sne dækkede bjerge.

Det er ikke kun sneen og isen på bjergene der er hård, her har Emil bøjet en ske i forsøget på at få fat på noget flødeis.

,
Emil havde længe snakket om at gå til karate. Vi havde derfor fundet ud af, at i Grödig var der en karateklub, der trænede om tirsdagen. Pia, Kasper og Emil tog derfor af sted til Grödig Hoch schule, hvor træningen startede 17:30. Desværre ankom de netop som træningen startede og kunne først snakke med træneren da timen var færdig…. 1½ time efter de ankom L. Den næste skuffelse kom da de fik beskeden, at sommerferien startede om 4 uger og det derfor var bedre at vente til efter ferien og starte op med de nye elever på september holdet. Det var ikke noget Emil var glad for at høre.
,
Jeg havde været i Danmark fra mandag til torsdag og på vej hjem var jeg omkring Odense og hente Lucas, Helle og Peter. Vi skulle alle med nattoget, en 4 personers kupe var vores hjem i 9 timer. Fredag morgen ankom vi til Göllstrasse klar til 6 dages med gæster fra Danmark.
,
Lørdag var den lokale sightseeing, hvor vi endte på toppen af Gais berg. Desværre var vejret ikke med os og den ellers så storslået udsigt over de snedækkede bjergtoppe var dækket af en tågedis. Det vigtigste var dog, at familien Andersen kunne sige, at de havde været på toppen af et bjerg.
,
Søndag tog vi alle en tur til Ørneborgen i Werfen. Vi havde pralet af det fantastiske ørneshow og desuden havde Pia ikke set showet, så der var også en god grund for hende at tage med til borgen. Det blev et meget spændende show, specielt for Pia. Vi andre og resten af publikum derimod fik nogle sjove oplevelser. Først startede de med de små fugle, høg og falke. På et tidspunkt styrtdykkede en falk ned mod tilskuerne, lavede et perfekt drej lige over Pia’s hoved. Dette var for meget for Pia der med et højlydt skrig næsten kastede sig på jorden. De andre tilskuere der var lidt på afstand af falkens styrtdyk, kunne ikke lade være med at kommentere episoden ved at trække på smilebåndet. Senere da de store fugle (Havørn, kongeørn og gribbe) kom ud opstod episoden igen. Denne gang med en stor kongeørn, hvis Pia havde vænnet sig til de små, så var dette en helt ny oplevelse, der igen fremkaldte et skrig. Man fik næsten indtrykket af at falkoneren prøvede at få fuglene til at dykke over Pia.
,
Mandag kørte jeg og Fam. Andersen en tur til en af de nærmeste havnebyer i Italien. Vores destination var Trieste en mindre havneby der i tidernes morgen tilhørte det Østrigske Kejser herredømme. Faktisk var den en del af Østrig helt op til 1918. Vejret viste sig fra den gode side og vi havde nogle fantastiske timer, hvor vi gik rundt og beundrede de flotte gamle bygninger og fik caffe latte og italiensk is.
,
Tirsdag tog vi til Kögning see, hvor vi sejlede med en af de gamle både op gennem søen. Midt under sejlturen stoppede båden og skipperen fandt en trompet frem. Vi regnede med han ville spille en melodi, men meningen var, at han ville demonstrere det fantastiske ekko der er i kløfterne mellem bjergene. Midtvejs lagde vi til ved et mindre fisker og kirkesamfund og her tog vi ekstra passagerer med tilbage. Desværre havde der været en hel skoleklasse med båden før os og de skulle nu med hjem. Man kan rolig sige, at der på tilbageturen ikke var meget idyl.
,
Onsdag skulle jeg på arbejde og på Göllstrasse blev der slappet af før næste morgens afgang med fly fra Salzburg til Hamburg, sådan troede vi det skulle være. Næste morgen kørte jeg gæsterne til lufthavnen kl. 7:30. Klokken 8:30 stod vi alle igen på Göllstrasse, en stor grå aske sky var kommet i vegn. Jeg tog på arbejdet og Peter brugte hele dagen på at finde en løsning på problemet. Løsningen blev fundet og om aftenen 20:40 fløj familien Andersen tilbage til Hamburg og senere til Danmark.
,
Nu har der jo været mange gæster i vores hus her på Göllstrase og det var nok også derfor det var lidt forvirrende for Kasper og Emil. Det var godt nok Helle og Peter der ankom, men af en eller anden grund fik Kasper og Emil forvekslet navnene og det var derfor ikke Helle og Peter der rejste, nej det var Tove og Hans Jørgen vi sagde farvel til.
,
For Camilla har det været to hårde uger, hun er nemlig gået i skarp løbetræning, da hun og en anden pige skal repræsentere deres skole i et stort Salzburg og omegns skoleløb, hvor man kan kvalificere sig til det helt store Østrigske skoleløb i Wien. Hun gør virkelig noget ved det og det har kun været dage med dårligt vejr, hvor hun ikke har løbet. Det bedste er, at hun ikke kan mærke noget i knæet, så vi regner alle med det nu er helt rask.
,
Søndag var vejret fantastisk, næsten 24 grd. Og det gav forårsfornemmelser. Vi havde forrige uge fået fyldt vand i poolen og det var nu oppe på omkring 13 grd. Dette var i starten nok til at de fleste turde dyppe fødderne i vandet. Men hurtigt udviklede det sig til et ”hvem tør at dyppe mest af kroppen” og det endte da også med at Kasper, Emil og jeg fik dyppet kroppen op til flere gange. Det var godt nok koldt, så vi glæder os til vores nye poolvarmer bliver sat til.
,
Jeg tror godt vi kan sige at foråret er kommet i Østrig, vi håber derfor at de næste uger også vil bringe en masse dejlig varme.
,
Servus Fam. Mortensen

En stille uge med pile og ildebrand

Når solen er fremme er den rigtig skarp og dette skulle naturligvis udnyttes. Her prøver Kasper og Emil at skabe ild med et forstørrelsesglas.


Her er det lykkes at få ild og nu består kunsten i at vedligeholde ilden.

Her får Alfi et velfortjent bad. Badet er noget den nyder, men den efterfølgende hårdbørstning er ikke så rar.

Sidste week end lavede vi flitsbuer, men vi havde ingen fjer til pilene. Denne uge fant jeg mit fluebinder grej frem og her var rigeligt med fjer, så nu har drengene helt hjemmelavet buer og pile.

En helt igennem stille uge. Jeg var på rejse fra tirsdag til fredag og for børnene var det igen tid til skolen.
,
Mandag var dog helligdag og den tilbragte vi med hjemlig hygge. Drengene og jeg lavede hjemmelavede pile til deres hjemmelavede flitsbuer. Jeg havde fundet mit fluebindergrej i kælderen og der i mine mapper blandt hackler, mulvarpeskind og hareøre fandt vi også rigeligt med fjer. Pilene blev fremstillet og drengene gik utroligt meget op i at de kom til at se professionelle ud. Det færdige resultat var da heller ikke dårligt og pilene bestod den afsluttende skydeprøve. Prøven bestod i, at vi på marken affyrede pilene i en 45 grd. Vinkel til jorden. Hvis de kunne bevare en krum bane og lande med spidsen i jorden havde de bestået prøven. Alle pile opførte sig eksemplarisk i luften.
,
Emil havde en sjov bemærkning vi ikke kunne lade være med at tænke på. Om fredagen da vi sad omkring middagsbordet, proklamerede Emil at han ikke havde nogen drømme. Det var noget af et udsagn og kunne naturligvis tolkes på mange måder. Jeg spurgte derfor hvad han mente med det. Der var ikke noget han kunne tænke sig at blive når han blev stor. Det syntes jeg lød underligt, da farfar altid havde kaldt ham en statsmand og derfor har Emil altid sagt, at han ville være statsminister når han blev stor. Jeg spurgte ham derfor om han ikke stadigvæk ville være statsminister, hvortil han svarede, at det var han ikke mere sikker på. Jeg spurgte naturligvis hvorfor og svaret var tankevækkende. Jeg tror ikke jeg vil have særlig meget tid til min familie og børn, hvis jeg bliver statsminister. Dette kunne jeg naturligvis kun bekræfte nok var rigtigt, men at da han trods alt havde tænkt over på familie og børn, så havde han da en drøm om fremtiden. Det måtte han jo give mig ret i selv om det med at finde en kone ikke var noget han tænkte så meget på.
,
Week enden var også ren afslapning. Der var ikke godt vejr så vi spillede Romikube, så film og hyggede os med henholdsvis Lego, face book og arbejde. Camilla var som altid sammen med hendes veninder.

Næste uge får vi besøg af Helle, Peter og Lucas, så vi håber vejret bliver bedre.
,
Servus Fam. Mortensen

Mobil og jakke meldes stjålet

Jeg ved det ligner et godt eksempel på børnearbejde, men Emil tilbød selv sin hjælp og han er blot meget meget grundig.


Her er Pia godt i gang med at finde næst euges grillret.


Dette blev resultatet af Pia's valg. Kalve kotteletter, med timian kartofler og Østershatte svampe topping

Sådan ser to piger ud der er parat til at tage i byen, men samtidig ikke vil gå glip af de hjemmelavede spare rips

To bueskytter der vurdere deres resultat. Det var virkeligt noget der fangede Kasper og Emils interesse.
Kasper, Emil og Miki der leder efter påskeæg i vores have. Mærkværdigt nok havde Påskeharen lagt 3 æg, en til hver :-)

Her bliver Camilla og Camilla henter på Scooter for at mødes med de andre piger.

Påske ugen, næsten 1½ uges ferie for børnene, alle var klar til ferien. Sidste søndag hentede vi Camilla Dahl i München lufthavn. Hun skulle være hos os i hele Påskeugen og tilbage til Danmark søndagen efter. De første dage på ugen gik hurtigt, jeg skulle på arbejde ind til torsdag kl. 12:00. Camilla havde Camilla og være sammen med og Kasper og Emil legede med forskellige kammerater.
,
Fredag var de på besøg hos Jenny. Jenny bor også i Anif og normalt cykler de over til Jenny. Denne fredag kørte Pia over for at hente dem. Da jeg en ½ time senere hørte at bilen kørte ind på gårdspladsen kunne jeg godt høre, der også kom en anden bil. Jeg gik nysgerrig ud og fandt ud af at Janny’s far også var med. Han kom kørende i hans Mercedes 320 CDI. Grunden til han også var med skyldtes at Jenny’s forældre skulle smide et meget gammelt bambus stolesæt ud. Pia der ikke kan stå for gamle ting havde hurtigt sagt, at hun lige stod og manglede et projekt og disse stole og borde kunne være hendes nye projekt. Godt nok fik vi nye havemøbler i sommers og vi har også vores gamle runde bord med 4 stole samt et havemøbelsæt hjemme i Danmark. Hvis det fortsætter sådan har vi nok havemøbler til alle gæsterne, når vi en gang skal have kobberbryllup. Da nogle af stolene viste sig at være befængt med mærkelige svampe, har hun dog besluttet at de skal på lodsepladsen…..heldigvis ;-)

,

Fredag formiddag var vi også i det lokale svømmebad og desværre blev Emils soft shell jakke stjålet. Vi prøvede endda at ringe dagen efter, men den var ikke komme tilbage. Som om det ikke var nok, så fik Camilla sin mobil stjålet natten mellem lørdag og søndag. Hvem der ville bruge den her i Østrig ved jeg ikke, da den har Dansk tastatur (det med ÆØÅ).
,
Camilla og Camilla så vi ikke meget til og jeg tror ikke de har kedet sig i ugen løb. Der har været et par indkøbsture i Europark, der er vores lokale storcenter, et par pigeaftner med pigerne fra Elsbethen skole, to diskotek ture også var der tivoli i Oberalm, hvor de også tilbragte to dage. Men søndag aften skulle Camilla Dahl hjem og Camilla og Jeg kørte hende til lufthavnen. Det blev dog aftalt at hun ville prøve at planlægge at komme her ned i sommerferien igen, så helt kedeligt har det nok ikke været J
,
Lørdag formiddag tog drengene og jeg på indkøbstur i det lokale byggemarked. Målet for vores indkøbstur var nogle gode elektrikkerrør. Vi skulle nemlig hjem og lave vores egne flitsbuer. Vi fandt både elektrikkerrør (en tyk og en tynd) og træstokke som kunne gøre det ud for pile samt en flamingoplade til skydeskive. Hjemme igen blev det tynde rør puttet ind i det tykke og derefter blev de savet over i passende længde. Der blev lavet en snoreslisse i hver ende af rørene og en muresnor blev tilpasset med knuder i begge ender. Rørstokkene blev savet til og fik også en slisse så den bedre kunne fikseres på buesnoren. Flamingopladen blev malet og stillet op af garagevæggen. Forholdsvis hurtigt viste det sig, at det ikke var den bedste løsning. Når drengene ikke ramte skiven men garagevæggen lavede pilene huller i vægen. Her i Østrig er mange huse kun forskallet med noget, der ligner gipsplader, så vi måtte finde en løsning. Heldigvis havde vi en masse flyttekasser. Disse blev skruet på to brædder og brugt som bagvæg, nu kunne drengene skyde alt det de ville.
,
Lørdag eftermiddag tog Pia drengene med over til den lokale legeplads i Neu Anif. Her havde påskeharen lagt 300 påskeæg rundt omkring i buske og andre gennemsteder. Børnene gik på æggejagt og Pia blev inviteret hen til et damebord. Her sad Pia i 1 time og fik praktiseret hendes tyske. Det ender med hun bliver bedre til tysk end mig.
,
Søndag tog vi afsked med Camilla Dahl, hvis ferie i Østrig var ovre. Vi nyder stadig de få dage vi har tilbage, men mere om det næste uge.
,
Servus Fam. Mortensen