Sunday, January 6, 2013

Julehygge og lidt uhygge

Vores Julebilled


Pia's juleaftens negle


Mere Julehygge


Julehygge hos Tanja og Benny


Hygge trods fuld oppakning


Julegaverne vises frem.....det er underbukserne vi fik af Camilla


Drengene i køkkenet nytårsaften


Gaveleg hos Gitte og Ivan


Det er ikke kun ski man kan konkurere med når man er på bakken


Endnu mere hygge




Juleaften, en aften vi alle havde glædet os til. Drengen pga. gaverne, jeg pga. maden og Pia pga. besøg af Camilla. Det var som altid en hyggelig dag, der blev hold i danske traditioner, med and, brune kartofler og risalamande. Højde punktet var da vi drenge skulle prøve gaven fra Camilla….juleunderbukser.

Denne juleferie var ikke anderledes end de andre vi har haft, mens vi har boet i udlandet. Allerede fra første dag i Danmark var vi inviteret til middag, frokost eller kaffe. Vi har alle nydt de mange besøg men både Pia og jeg var glade for igen at komme hjem til ”normale” tilstande. Drengene derimod kunne helt sikkert have brugt flere dage i Danmark, de glædede sig dog at komme tilbage til deres Julegave, et nyt spil til deres PSP, som de ikke havde haft tid til at spille, da vi allerede rejste til Danmark første juledag.

Det var nært gået galt da vi skulle køre. Først skulle vi til Salzburg med Camilla, før vi tog biltoget til Danmark. Vi havde bestilt biltog med plads til tagbox, så vi pakkede rigeligt og tog ikke hensyn til at Camilla også skulle med det første stykke vej. Da jeg en ½ time før afgang, gik ned for at montere tagboxen, kunne jeg ikke finde den. Jeg kiggede alle 3 steder den kunne være gemt, indtil jeg huskede, at den stod i Danmark hos Gitte og Ivan. Jeg var fortrøstningsfuld i håbet om at vi godt kunne have alle vores ting, ind til jeg kom tilbage til stuen, hvor Pia og Camilla havde samlet alle kufferterne, tasker og poser i en stor bunke. Eneste håb var, at når det blev pakket godt sammen så fyldte det mindre. En ½ time senere kørte vi af sted, alle undtagen mig med noget på skødet. Da Camilla blev sat af fik vi nok plads til at alle sad ”nogenlunde” godt. Problemer var dermed ikke overstået. Da vi skulle af sted fra Danmark, fandt jeg vores tagbox og de tværgående stænger til at holde tagboxen. Jeg havde i mellemtiden fået ny bil, godt nok en Audi A6 som den gamle, men nogle af målene er åbenbart ændret. Resultatet er, at tagboxen stadigvæk står i Danmark og venter på at vi får købt nogle nye stænger med de rette mål. Forhåbentlig lykkes det næste gang.

Der var igen flere tegn på at drengene er blevet teenager. Første episode var da vi besøgte Keld og Helle, hvor deres datter havde besøg af en veninde. De var ca. et år ældre end Kasper og Emil og da vi satte os til bordet blev de unge placeret i den ene ende. I de næste 2 timer hvor vi spiste blev der ikke udvekslet et ord i de unges ende. Kasper og Emil sad næsten med siden til pigerne for at undgå at komme i kontakt med dem. Bagefter forklarede de deres opførelse med, at pigerne da bare kunne tale til dem hvis de havde lyst. Anden episode var dagen og dagen efter, at de overnattede hos deres kammerat Nicklas. Her havde de set en gyserfilm (Paranormal aktivitet) før de skulle i seng, hvilket resulterede i at de ikke kunne falde i søvn den aften og aftenen efter. Det er måske derfor at sådan film er for børn over 16 år. Tredje episode var da vi dagen efter nytårsdag snakkede om fyrværkeriet. Jeg havde købt en børnepakke med krudt til drengene og et par briller. Åbenbart var indholdet af børnepakken ikke ”voksen” nok, for de var skuffet over, at der ikke var raketter i pakken. De mente helt sikkert at de var voksen nok til også at fyre raketter af, det husker jeg så til næste år J

Allerede første nytårsdag tog vi biltoget tilbage til Salzburg, hvor vi boede hos Camilla ind til Fredag. Torsdag morgen tog drengene og Jeg til Flachau hvor vi nød en hel dag på ski. Dette var noget særligt for Kasper, der sluttede sidste sæson af med at brække armen på bakken i Flachau. Han kom dog stærkt tilbage, men første gang vi passerede stedet hvor han styrtede, kørte han dog ganske langsomt og forsigtig.

Tilbage i Ungarn faldt vi alle ind i rutinerne og aktiviteter vi kendte. Drenge læste lektier og spillede på deres Julegave. Pia havde travlt med vasketøj men fik også tid til strikkeri og face book. Jeg fik trænet om lørdagen og Søndag morgen kl. 9:30 kørte jeg ned til min paraglider ven Tibor, der bor 1 km fra os. Det var første gang jeg besøgte ham, de bor i et dobbelt hus, hvor hans far bor i den ene halvdel. Jeg skulle hente min skærm, der havde fået sit årlige sikkerheds check også skulle vi registrere os for sæsonen 2013. Da vi sad der i køkkenet, kom snakken ind på deres frugttrær i haven og da hovedparten af Ungarer med egen have også laver den nationale snaps kaldet Palinka, blev Tibors far kaldet ind i køkkenet. Han laver 60 litter Palinka hvert år og derudover laver han også hvid og rødvin. Før jeg vidste af det var vi midt i en palinka og vin smagning. Der var 3 slags palinka og 2 slags vin, palinka’en smagte godt, men det kun var rødvinen der var god. Det var dog lidt specielt at sidde der kl. 10:00 Søndag morgen og drikke snaps og rødvin, men jeg har læst et sted, at det bedste tidspunkt at smage på vin er om morgenen når smagsløgene ikke er trætte, hvilket jeg kan bekræfte. Jeg tror dog stadigvæk at jeg vil drikke min vin om aftenen.  

Det er nu søndag aften, og de ”normale” rutiner køre stadigvæk: Drengene spiller, Pia rydder op i køkkenet og nu skal jeg ud til Grillen og se til de græske kødboller.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, December 23, 2012

Næsten Jul.........


Det første billede fra den første skitur i denne sæsson



Er det ikke smukt


Den ene er jeg gift med......




Så blev det endelig….eller næsten jul i vores lille hjem i Budapest. Stuen er pyntet på den nøjsomme og simple, men stadigvæk hyggelige måde, som kun Pia kan pynte en stue. Vores Juletræ blev pyntes i går og er om endnu smukkere en sidste år, med hovedsagelig røde kugler og røde lys mens guldengle og få andre farvet julepynt skaber en fin harmoni med træets grønne løv.  I køkkenet står Pia, hvor hun har stået de sidste 15 min, ved gryden med risengrød. Der røres rundt så vi i morgen kan få traditionens hjemmelavet risalamande som afslutning på Juleaftensmiddagen.  Familien er endelig samlet, vi hentede Camilla i Salzburg i fredags, hun sidder dog allerede og skyper med kærsten i Østrig. Drengene og Camilla er også fladet ind i den sædvanlige søskende rolle, med smådrillerier og diskussioner om ting der ikke er vigtig og som i hvert fald er glemt i morgen Juleaften. Det er skønt at være samlet igen og trods arbejdet i køkkenet, drillerierne, nyder vi dagene fra vi står op til vi går i seng og mens vi nyder hinandens nærvær flader sneen stille udenfor, der er minusgrader og ingen vind og vejrudsigten for i morgen er frost….Julen er kommet til Ungarn og nu glæder vi os ikke kun til i morgen men også til de følgende dage, hvor vi køre til Danmark for at forlænge Julen og senere at fejre Nytår og fødselsdag men flere familie medlemmer og venner.

Er denne tid på året ikke vidunderlig, Vi nyder den og vi håber også i nyder den.

Glædelig Jul og Godt Nytår fra Familien Mortensen

Sunday, December 16, 2012

Fængsel og ny bil

Et af de mange julegave hæklerier....jeg er ikke helt klar over hvordan slut resultatet kommer til at se ud.


Alt hvad der ligger på gulvet må man træde på...og det er hele familien enig om incl. Alfi


Så er der julehygge med æbleskiver og hjemmelavet kakao og flødeskum



Mandag og tirsdag var jeg i København og jeg var nær strandet i Danmark, dels pga. vejret men også fordi jeg havde en nær ”fængsel” episode i lufthavnen. Det hele startede før August, hvor Kasper og Emil ønskede sig en mobiltelefon. Aftalen var at de skulle have en iphone i kombineret fødselsdagsgave og julegave. Derudover havde jeg en indkøbsliste med til København, der bla. indeholdt to pakker palmin. Da jeg skulle igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen, blev der pludselig stort opmærksomhed med min kuffert. Ham der kontrollerede indholdet via røntgen, tilkaldte pludselig en af de bevæbnede vagter og sammen fulgte de min kuffert hen til mig. Er det din kuffert, spurgte de med strenge miner, der bestemt ikke osede af Julestemning. Ja svarede jeg, må vi kigge i indholdet var deres kommentar. De fik selvfølgelig lov og efter en grundig gennemgang så de knap så strenge ud. Er du dansker spurgte de, ja svarede jeg, så vil vi gerne vise dig noget. De viste mig deres røntgen billede af kufferten, hvor der var to tydelige mørke firkantede skygger med to tilsvarende gennemlyste elektronik devises oven på. Da jeg havde pakket kufferterne, havde jeg uden omtanke placeret de to iphone oven på de to pakker palmin, og som den ene betjent sagde, så var røntgen billedet af min kuffert et af skoleeksemplerne på, hvad der kunne ligne et terrorist forsøg på at smugle to plastiksprængstof bomber ind i et fly. Episoden endte godt, jeg fik lov til at boarde flyet og betjentene har sikkert fået sig en god kaffepause historie.

Onsdag kom Julen tidelig til Ungarn, jeg fik leveret min nye bil. Det er også en Audi A6, men med en lidt mindre motor, men til gengæld mere udstyr. En ny bil er fantastisk, specielt lugten og de fuldstændig rene paneler og den voksbehandlede lak, hvor vandet preller af eller samler sig i små halvdråber. End til nu må der hverken spises eller drikkes i bilen, men lad os nu se hvor lang tid det vare, vi skal snart til Salzburg og Danmark J

Lørdag var storehyggedag, hvor vi hentede vores Juletræ. Det var sædvanen tro kun drengene og jeg der tog af sted. Vi fandt et smukt mindre træ, der sagtens kunne være bag i bilen, selv om det pinte mig at skulle putte et vådt grannålefældende træ ind i min nye bil. Hjemme havde Pia lavet æbleskiver med et strejf af citron og kardemomme og dertil serverede hun, hjemmelavet varmt kakao med flødeskum. Julehyggen var ikke ovre for vi havde bestilt premiere billetter til storfilmen ”Hobitten” så resten af eftermiddagen tilbragte vi sammen i biografen med 2 x 3 liters popcorn og 3 liter Cola

Det er nu søndag, vi er netop kommet hjem fra Karina og Jannek, Kasper og Emil’s Juleferie er startet, Pia har derimod travlt med at hækle bestilte julegaver og jeg må også vente til Onsdag eftermiddag med at holde ferie, men en ting er sikker, vi glæder os alle til Julen, hvor vi skal være sammen med Camilla og senere familien og vennerne i Danmark.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, December 9, 2012

Camilla, Balut og en hård lørdag

Drenge !!!! så er Camilla hjemme og jeg finder mig ikke i hvad som helst


Her får Camilla og Verli ansigts massage. Det ser nu dejligt ud....men jeg tror nu nok jeg stadigvæk vil invitere mine mandlige besøg på Thai massage


Så må der ønskes :-)


Se mor vi er ude og bade....altså hvis isen ikke kan holde


Sneskovle kan bruges til meget andet end skovle sne


Så er der igen lavet negle der passer til årstiden


Ugens første dage gik hurtigt med skole, arbejde og forberedelse til Camilla og hendes veninde Verli som kom Torsdag. Der var stor glæde ved gensynet af Camilla, specielt fra Pia, men også for Kasper og Emil. Det hjalp naturligvis at hun havde en julestrømpe med, hvor der var julegoter til drengene.

Som altid når Camilla besøger os, skal hun til frisør. Denne gang benyttede Verli sig også af den billige timeløn og da de begyndte med ansigts massage og behandling sluttede Pia sig til pigerne. Resten af fredagen gik med pige ting….shopping og neglelak.

Heldigvis havde jeg noget ”drenge tid” om fredagen. Kl. 18:00 kørte jeg og to andre ned til en sportsbar kaldet ”Champ”.  Baren har en meget beskeden indgang, der føre ned i kælderniveau, men indenfor er det et større område på næsten 150 m2, indrettet i mindre arealer, gange og båse, der er bygget i mørkt træ. Over alt er der pokaler, klub banner og vimpler og hvor der ikke er flag, er der rigtige billeder eller malede billeder af sportsbegivenheder som Olympiaden og lignende. Bagerst i lokalet mødtes vi med 16 andre ”drenge”, der alle havde sat hinanden stævne til JuleBalut. Som før fortalt er Balut et Yatsi lignende spil, der er opfundet af danskere, der bor i udlandet så de har noget at mødes omkring. Der afholdes endda landskampe og verdensmesterskab. Balutten var naturligvis vigtigt, men for at det skulle være en rigtig Julebalut, startede vi med sild, varm leverpostej, flæskesteg og risalamande. Dertil var der rigeligt med Tuborg Julebryg og 3 forskellige snaps. Når man så sidder der og spiller Balut i 4 timer mens der ikke mangler mad eller drikke, bliver man meget træt når klokken er 2:30 og værtshuset er ved at lukke……..dermed også sagt, at det passede mig fint at pigerne skulle ud og shoppe om lørdagen og Kasper og Emil havde lektier for og lyst til at spille i et par timer.

Når Camilla kommer hjem er vi naturligvis alle enormt glade og vi nyder det, men det er også sjovt at observere hvordan ”normale” rutiner og væremåder hurtigt genfinder sig ”gamle” leje. Der går f.eks. ikke mange timer før drengene og Camilla individuelt kan irritere hinanden så meget, at vi må påminde dem om at vi skal nyde de dage vi alle er sammen, men sådan er det nok at være søskende, tid og afstand er ikke stærkere end blodets bånd.

Det er faktisk blevet vinter i Ungarn. Vi har haft så meget frost at vandet i poolen er frosset til, endda så meget at det kan bære Kasper og Emil. Her søndag havde vi snebold kamp, hvor en rigtig fodbold indgik. Pludselig rullede bolden ud på isen og per refleks gik Kasper ud for at hente bolden……og isen holdt. Det hjalp dog ikke at Pia også så drengenes forsøg på at teste isen, de blev hurtigt beordret ind på fast grund.

Det er nu søndag og der er mørkt og koldt udenfor, men det gør ikke så meget når der er pyntet til jul indenfor med hele tre julestjerner, adventskrans og kalenderlys. Nu venter vi kun på julekalenderen i TV.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, December 2, 2012

Galla og blå juletræ


Her står jeg ved indgangen til en af de store sale i muset for finere kunst i Budapest


Her står vi uden for muset


Sådan ser en rigtig chef kok ud stolt af hans netop serveret hovedret


Pia har rigtigt sørget for julehygge....katten i midten er Bella og ikke en juleting


til julemarked i Budapest. Her kan juletræerne åbentbart være blå (Ses i baggrunden)


Her er så resultatet af Pia's vægmonteret juletræ...flottere fås det ikke.



Så kom torsdagen med Galla og middag på museum for finere kunst I Budapest. Pia var flot  I en næsten sort kjole og højhælet sko, så hun næsten var lige så høj som mig. Da vi ankom startede vi med pindemadder og champagne, så blev vi ført ind i en stor sal, hvor vi fik den ene tale efter den anden. Heldigvis blev talerne efterfulgt af klassisk musik eller retter sagt fortolkninger af klassisk musik. Det lød faktisk godt, men efter 2-3 numre så havde jeg hørt nok. Middagen var også fin, men det spændende kom da vi fik adgang til en særudstilling af Cezanne. Cezanne var en del af min barndom da mine forældre havde et reproduceret billede, der viste to kortspiller ved et simpelt bord. Det selv samme billede var også udstillet og da vi kom ud i souvenir butikken kunne man købe billedet i en reproduktion…..jeg er nu den lykkelig ejer af en reproduktion af Cezzanne J

Lørdag kørte jeg hjemmefra allerede 9:30 da vores Executive team i Grundfos skulle lave mad til hele management teamet i Grundfos Ungarn (60 personer incl. påhæng). Det foregik på en fin restaurant hvor chef kokken var en kendt TV kok. Det blev  til en fin 4 rets menu:
Appetizer:
Kyllingelever parfait
Red peber coulis
Hvid Gazpacho

Starter:
Makral lasange med Jerusalem artiskok ceam

Hovedret:
Mangalica mørbrad med Vanilla-paprika ratatouille og kartoffelmos med trøffeloilie og parmesan chips

Dessert:
Krydrede pære med honning appelsin sovs og Vanilla is.

Det var en vældig succes med hensyn til smags og sanse indtrykket af alle retterne, men vi i vores Executive team er nu alle bekymret for hvilke forventninger vores koner har til fremtiden og vores formåen i køkkenet.

Denne lørdag var Pia og børnene i skolen, hvor der var julemarked. Pia lod sig velvilligt overtale til at købe en række tombolalodder, da første præmien var et 42” TV. Både Pia og Jeg er ved at være trætte af drengene, der konstant skal spille deres nye spil ”Black Ups”, der er et krigsspil, hvor der også er Zombie baner. Så et nyt fjernsyn, der kan stå i deres værelse, hvor døren kan lukkes vil være fantastisk. Mens Pia og drengene var i skolen stod jeg på den nærtliggende bakke og var heldig at få en kort tur i luften….første paraglider tur i December.

Søndag var det meningen vi skulle mødes men Charlotte og Bo ved Julemarkedet i Budapest. Vi satte os alle i bilen og kørte ind til hvor vi troede det var. Da vi stod midt i Julemarkedet ved siden af et stort Juletræ men blå lys, ringede vi til Charlotte og Bo. Hej Charlotte, sagde Pia, nu står vi ved siden af Juletræet midt i Julemarkedet sagde hun. Det gør vi også svarede Charlotte, jamen vi kan ikke se jer, sagde Pia og så sig omkring. Vi kan heller ikke se Jer, sagde Charlotte. Det er ved det store Juletræ med blå lys spurgte Pia…nej var svaret fra Charlotte, vores er grønt. Sådan fandt vi ud af at Budapest er større end vi egentlig regner med, et julemarked er ikke nok for sådan en storby.

Det er nu søndag aften, dagen startede med sne udenfor, så Julemarked også slutter vi af med julekalender i fjernsynet, man kan vel ikke starte december måned bedre end på den måde.

Szia Fam. Mortensen 

Sunday, November 18, 2012

Galla og alt for meget tåge

Her slår Brian flaskehalsen af champangnen som indledning til vores cocktail party


Så er der gang i fremstillingen af diverse cocktails


Sådan ser kjolen ud der er god nok til en julefrokost men ikke til Galla middag


Dette er så vores juletræ.........der skal hænge på væggen i kældernedgangen



Paragliding plejede at være sjov, men de to sidste week ender har det blot givet omkostninger og masse af motion. Første week end kørte vi til Sarhegy, hvor vi gik 45 min. op på toppen. Desværre blæste det alt for meget på toppen, men vi kunne se at en km. længere mod vest på bakkekammen, men i et område, der lå 150m lavere en hvor vi stod, var andre paraglider ved at starte op.  En ½ time senere stod vi sammen med de andre, men før vi fik startet op kom der en tæt tåge og dækkede bakken og er der noget man ikke må som paraglider, så er det at flyve i tåge.En time senere stod vi igen nede ved bilen og var glad for at sætte den 20kg tunge oppakning ned på jorden. Som erstatning tog vi ud på en mindre bakke for at øve ground handling, men også her var der stærk vind og vinden tog min paraglider og slyngede den over i en tjørnebusk, der lavede 4 mindre huller i vingen. Denne week end var det samme historie, efter en times vandring op af Pilis bjerget kom tågen netop som vi ankom. 2 timer senere valgte vi at gå ned igen.

Jeg ved ikke om vi skal være bekymret for Kasper. Det er naturligvis godt at han allerede ved hvad han vil være når han bliver stor, men hans ønske profession kom stadigvæk bag på os. Mens vi sad og snakked over aftensmaden sagde han pludselig, at når han blev stor, ville han gerne have et stort moustache og være ham der fejede på togstationen i undergrundsbanen i New York. Heldigvis var han hensigter langsigtede, for de havde lært i skolen om en millionær, der var startet på den måde. Vi anbefalede dog at han skulle færdigøre sin uddannelse og springe over det første job som fejemand over.

Sidste week end var hele familien på ”sleep over” som det hedder på engelsk. Vi var blevet inviteret over til Anna og Brian, hvor drengene kunne overnatte sammen med deres børn. Da de ville arrangere cocktail party for de voksne, blev vi også inviteret på ”sleep over” så Pia også kunne få lidt at drikke. Vi var alle meget trætte da vi gik i seng og Pia og jeg var glad for vi ikke først skulle ud i en bil for at komme hjem.

Onsdag var den helt store dag for Kasper og Emil. De havde ventet i 9 md. siden første annoncering af det nye black ups spil, der var annonceret med udgivelse den 13. Nov. Nogle af deres kammerater fra skolen havde endda forudbestilt spillet for at sikre sig det til den 13. Nov.   Heldigvis havde forretningerne også fået spillet så der var ovenud glæde, da jeg kom hjem og i de følgende dage har de fået lov til at spille lidt mere end normalt.

Lørdag gik Pia i chock. Næste uge byder på to arrangementer, den årlige Grundfos julefrokost med påhæng og en indbydelse fra en af vores leverandør til Grundfos. Pia havde derfor været ude og købe tøj og viste det stolt frem fredag aften, med spørgsmålet, om hun kunne være bekendt at have det på til julefrokosten, selvfølgelig svarede jeg og du kan også bruge det til arrangementet om torsdag hos Siemens tilføjede jeg. Hvad er det egentlig der skal ske hos Siemens, spurgte hun, men i stedet for at svare sendte jeg den indbydelse jeg havde fået på email. 10 min. senere sad hun i chock og kunne kun fremstamme ordet ”Galla”. Hvad er det galt spurgte vi…..det er Galla svarede hun. Hvad er Galla spurgte jeg. Det arrangement vi skal til er Galla og foregår på Budapests Museum for finere kunst med særudstilling af en eller anden død fransk maler og dress code er Galla, ved du hvad det betyder stammede hun. Hvad betyder det spurgte jeg. Det betyder at vi skal i Galla dress og jeg kan i hvert fald ikke komme i det nye tøj, jeg netop har købt, det er ikke fint nok. Jeg prøvede at berolige hende, men den næste ½ time var hun i mindre eller mere chock.

Det er nu søndag aften, Drengene spiller stadigvæk Black ups, men Pia er kommet sig over Galla indbydelsen og jeg sidder bare og glæder mig til efteråret hvor bjergene er fri for skyer og der er fantastiske termiske opdrift.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, November 4, 2012

Døde orme og græskarmænd

Når man skal interview's om paragliding er det vigtigt man er i den rigtige stemning.


Selv Emil er blevet forelsket i min paraglider hjelm


Hvad er Halloween uden brækkede fingerkager


Læreinde Pia i gang med at fortælle hvordan man laver græskarhoveder og resultatet var fantastik


Er de ikke flotte



My name is Bond, James Bond….Torsdag og fredag var helligdage i Ungarn og selv om drengene havde 15 timers lektier for, blev der også tid til at tage i biografen. Selv Pia valgte at tage med, om det var fordi det var den nye James Bond film ”Skyfall” med Daniel Craig eller fordi hun gerne ville være sammen med os drenge, er jeg ikke helt sikker på.

Fredag og Lørdag gik med lektier for drengene, mens jeg pakkede paraglideren før jeg  mødtes med paraglidervennerne og tilbragte de to dage på bakken. Lørdag havde vi en aftale hos Jannik og Karina kl. 14:00 men desværre måtte jeg ringe og sige jeg blev forsinket, da jeg befandt min 30 km. væk fra Budapest på toppen af en 400m høj bakke med en fantastisk vind, der bare måtte udnyttes. Heldigvis havde de gemt lidt kage og kaffe selv om jeg kom en time for sent i forhold til aftalen.

Søndag var store græskar dag, hvor vi sammen med Familien Poulsen lavede de flotteste græskarudskæringer. Der var sensommer i luften med 19 grd. På det højeste, så det var dejligt at stå udenfor og udskære de mange græskar. Grunden til vi skulle udskære græskar var naturligvis Halloween, men det kom stadigvæk som en overraskelse, da jeg hørte Emils forslag til en Halloween spøg. Da han og jeg var alene, spurgte han om jeg havde en kunstig edderkop. Det havde jeg ikke, men jeg var naturligvis interesseret i at vide, hvad han skulle bruge den til. Jeg planlægger at skræmme mor sagde han. Edderkoppen skulle puttes i en pose med noget hun ville spise, f.eks. en pose chips. Det har jeg ikke svarede jeg, men efter lidt betænkelighed spurgte han så, om han kunne bruge rigtige orme. Syntes du ikke det, er synd for ormene og mor svarede jeg. Måske men hvad hvis jeg først slår ormene ihjel så er de døde. Jeg havde stadigvæk svært ved at se rigtige orme i en pose chips, selv om de var døde, så vi blev enige om at det nok var en dårlig ide.

Det er nu søndag aften og vi skal hverken have græskar suppe eller ormemos men simpelt skal det være….Tun, ris og majs.

Szia Fam. Mortensen