Sunday, May 3, 2009

Forår eller sommer ?? poolen blev i hvert fald åbnet

Sådan ser det ud når man bader for første gangi 12-13 grd varmt vand


Alle drenge syntes at leg med ild er sjovt.... også Kasper og Emil

En hel dag med leg, bål om aftenen og et bad er noget der tære på krafterne

To slyng veninder


Er det en beduin...Er det Muhamed Ali...Er det en Cirkus klovn..... Nej det er bare Kasper og hans improviserede sandsæk

,
En ganske almendelig uge med skole, arbejde, fritid, sove og spise. Det var først da det blev fredag, der skete noget ualmindelig. Fredag var 1. maj og den fejres i Østrig ved at man rejser et 1. maj træ. Det er et grantræ der er afbarket og hvor der ca. 5-7 m oppe hænger en grankrans. Det er lidt som når man holder rejsegilde. Natten mellem den 1. og 2. er træet ikke fredet, hvorfor man holder man vagt ved træet, så andre ikke fælder det nyrejste træ. Camilla var den eneste der deltog i festlighederne. Hun var inviteret sammen med hendes klassekammerater til en lille by der hed Puch. Her blev hun afleveret kl. 16:00 og først kl. 23:00 ringede hun for at blive hentet. Hun kunne berette, at da de andre ved bordet hvor de sad, fandt ud af hun var dansker, kom der gang i snakken. En 16 årig dreng forsøgte enda at lægge an på Camilla, men hun afviste han. hen på aftenen fik vi den værste styrtregn jeg har oplevet. Og hvis det ikke var nok så begyndte det også at lyne, så det var en våd Camilla jeg hentede en time senere i Puch.
,
Lørdag var vi inviteret hjem til Hans Jørgen, en arbejdskolega der bor i Østrig og som har en Rusisk kone. De har også en dreng på 9 år og en på 2 år. En af grundene til vi også skulle ses var, at Camilla sidst i Maj skal passe børnene når de skal til en fætter kusine fest. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor Hans Jørgen og jeg fik drukket en masse rødvin og blev rigtig kloge. Pia fandt ud af at Tanja havde planer om at begynde at male. Tanja kendte også en professionel kunstmaler i Salzburg, så de to fik en rigtig malersnak. Børnene.. ja de var bare børn og legede kun afbrudt af et skræmmet knæ, og en bule i hovedet.
,
Søndag var udflugtsdagen, men Pia må have spist noget hun ikke kunne tåle for hun kastede morgenmaden op. Børnene og jeg blev derfor enig om at vi kørte til den nærtliggende "sommerrodhelbahn". En sådan rodhelbahn er en kælkebane på skinner eller en rutchebane der er meget meget lang. Den der ligger i Hallain er 3,2 km. lang og en fantastisk oplevelse. Desværre åbnede den først næste søndag, men da vi så var i Hallain tog vi til byens centrum. Her op af rådhuset og torvet ligger en lille cafe. Her laves de mest fantastiske og dekorative isdesserter. Alle de gange vi har været der har der været fyldt på torvet hvor man kan sidde og spise isene og denne gang var ingen undtagelse. Men vi fik vores is og var tilfredse. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi taget til torvet i Hallain dette år.
,
I løbet af ugen fik vi åbnet vores lille pool. Sidste uge tømte de poolen og rensede bunden, så tog det 2 dage at fylde den og derefter blev renseanlægget sat i drift. Her søndag var vandtemperaturen oppe på 15 grd. ifølge termometeret, men jeg har det mistænkt for at have fået frost skader for vandet var virkeligt koldt. Luften var derimod ca. 22-23 grd, så alle drengene fandt badetøjet frem for at tage en dukkert. Jeg må indrømme at jeg nok aldrig bliver vinterbader, men jeg vil så også prale med at jeg var den første til at komme helt under vandet. Kasper kom også helt under, hvorimod Emil aldrig kom længere end til baderingen og vand til livet.
,
Det har nu været 1. maj, sommeren er kommet, poolen er åbnet og vi har boet her i 8 md. Jeg vil påståvi nu er klar til en masse sommeroplevelser.
,
Servus Fam. Mortensen




No comments: