En næsten normal uge 4

Det er ikke et billede fra juleferien, Familien Versluis var på besøg igen


Det er ikke Darth Varder men Camilla, der har fået ny skinde til knæet.

Tysk er ikke bare svært for børnene ;-)

Uge 4 var en rejse uge for mig, hvilket ikke er unormalt, men når der sker noget hjemme, så sker det altid når jeg rejser. Jeg var i Tyskland, Waldsted, hvor jeg sad i møde med de 13 General Managers i regionen, 5 Busines Direktører og Søren Sørensen, da Camilla ringede. Hun vidste godt jeg var ude og rejse, så jeg forlod stille mødet for at ringe til Camilla. Hun tog ikke telefonen, den var optaget. Nogle minutter senere kom jeg igennem til Pia og fik en forklaring. Den skole Cmailla går på er et gammel Nonnekloster med høje gamle bygninger og tilsvarende gamle trapper, der er slidt skæve og glatte af mange Nonners gang og nu de mange skolebørn. Det var på disse trappper, at Camilla var faldet og rullet 10 meter ned. Det var naturligvis hendes dårlige knæ det gik værst ud over, så Pia kunne fortælle, at hun skulle på sygehuset og få undersøgt knæet endnu en gang. Heldigvis var der ingen alvorlige skader, men en mindre forstuening. Vi fik en skinne, hun skal bruge, når hun bevæger sig. Den understøtter at skinnebenet ikke bevæger sig frem eller tilbage i forhold til knæet, den er med andre ord en kunstig erstatning for et korsbånd.

,

Om lørdagen tog vi endnu en gang på ski og endnu engang var det med danskere. Familien Versluis, der besøgte os i juleferien, var endnu engang på skiferie, ikke i Salzburg, men ca. 100 km fra byen. Vi aftalte, at de på vej hjem tog et stop i Flachau, hvor vi møtes om formiddagen. Det var en fantastisk dag, fuld solskin, minus et par grader og ingen vind. Pia tog med på toppen, hvor hun fandt en sted hun kunne købe kaffe. Her sad hun og nød vejret og hun indrømmede at synet af de brede flade løjper, det dejlige vejr og de mange glade mennesker der morede sig på ski, fik det til at krible og en lille del af hende tænkte, at det faktisk kunne være sjovt at stå på ski igen. Vi andre fik en masse dejlige ture ned af en rigtig god børneløjpe. Det er sjovt og spændende at se hvordan både Kasper og Emil udvikler sig for hver gang de står på ski. Nu tør de tage en rød løjpe ved hjælp af store brede sving og en blå løjpe kan de tage i fuld fart.

,

Søndag tog vi igen afsted tidlig om morgenen. Pia havde migrene og måtte blive hjemme så det var kun mig og børnene der tog til Bad Stölz. Bad Stölz ligger i Tyskland, ca. 120 km fra Salzburg og har et badeland der hedder Alpenmare. det er et fantastisk sted, med 7 forskellige rutchebaner, 3 udendøres bassiner med 30 grd. varmt vand. Det ene bassin ligner noget en masse børn har tisset i, med gult vand, men det er vand men Ionsalte og miniraler, der skulle have en helbredende virkning. Indenfor er der yderligt et bølgebassin, et surfebassin og en fantastisk sauna afdeling. Bølgerne i bølgebassinet var så store at stod man med fronten skulle man passe på. Både Kasper og Emil opdagede, at en stor bølge kan slå så hårdt i skridtet, at man som mand/dreng må bukke for slaget :-). De fire timer vi havde betalt for var alt for lidt, så næste gang, når Pia er med, bliver det en heldagstur.

,

Servus Fam. Mortensen

,

PS. I fredags havde vi en middel blæst, hvilket nok kun er 5 gang på 5 md.

Denne uge fik vi endnu engang en ny mor

Trampolinen er ikke kun til sommerbrug



Her er et billede af husets vildkatte


Dette er så resultatet af endnu en tur til frisøren

Uge 3 var ugen hvor alle på en eller anden måde måtte til doktor. Først fik Kasper problemer med ørene. Han var begyndt at få ondt samtidig med han fik det dårligt. Det resulterede naturligtvis i at han måtte til lægen for at få checket ørene. Emil havde de sidste par uger jævnligt haft næseblod, så da Kasper skulle til læge tog Emil med. Kasper fik konstateret en virus, som kun kunne behandles med smertestillende medicin. Emil fik en hærdende salve der skulle sikre, at de sprøde blodkar blev mere stærke. Hvis det ikke hjalp så skal han senere have brændt karene i næsen. Camilla skulle til konsultation på Salzburg's hospital, hvor de behandler knæskader. Der blev hun undersøgt yderligt og meldingen var den samme som før, hun skal have nyt korsbånd. Tidspunktet bliver senere i foråret, hvor vi selv kan finde et tidspunkt, der i forhold til skole og ferie er optimalt. Pia fik et hold i nakken så hun var sengeliggende i en dag. Hun fik noget yderst stærkt smertestillende så hun konstant var svimmel og tågede rundt som en anden fulderik. Hvad skete der så med mig ?? jeg var blevet forkølet, hvilket ikke er specielt, men desværre havde bakterier funden vej gennem tårekanalerne så jeg udviklede øjnbetændelse også måtte jeg også til læge for at få ordineret salve og øjndråber. Her søndag er vi dog alle over vores skavanker og vi ser nu frem til en mere normal uge.

,

Da Pia fik klippet håret sidste uge var en af begrundelserne at det lange hår var tungt at bære rundt på. Det kom derfor som en overraskelse da jeg i Onsdags kom hjem fra en tur i Tyskland og fandt børnene med "endnu en ny mor" Pia havde været ved frisøren fået klippet håret yderligt og farvet det sort. Meeen det er ikke slut endnu for farven i håret har ikke farvet hele håret, så hun må tilbage til frisøren i næste uge. Hvordan hun ser ud efter endnu en tur til frisøren kan vi kun gisne om, men bliver det ved på den måde, ender vi med en skallet mor.

,

Lørdag var Kasper, Emil og jeg ude på ski. Vi var sammen med en dansk kollega, der bor her i Østrig og som har en dreng på 7 år. Vi møtes kl. 9:00 i Wagrain og stod på ski i mere end 5 ½ timer kun afbrudt af en chokolade pause og en grill kylling pause. Der gik kun få minutter efter bilen var startet med retning Anif før begge drengene sov og resten af dagen var det de mest stille og eksemplariske tvillinger man kunne tænke sig.

,

Søndag formiddag var jeg som sædvanlig på ski. denne gang med min Polske kollega Adam. Vi tog til Zachensee, hvor det viste sig at der var world cup i skiløb. Vi kørte et par ture på den nærliggende bakke, med det resultat, at et par talent spejder fik øje på os og spurgte om vi ikke kunne deltage på et vild card i World Cup løbet. Desværre skulle jeg med camilla på hospitalet så jeg måtte afslå ;-)

,

Hermed slut fra en syg ugen,

,

Servus Fam. Mortensen

Ugen hvor vi fik ny Mor og en god oplevelse

Vi fik ny mor i uge 2. I hvert fald fik hun ny frisure

Lektier på tysk er ikke altid sjovt

Men så er det godt man har en storesøster der kan og vil hjælpe

Denne week end gik turen til børne og øve bakken i Filzmoos, hvor der var spændende små bakketoppe

Her er Kasper ved at lære at flyve/hoppe. Jeg tror ikke det var påtænkt, men han landede på benene.

Da det blev aften startede 40 ballon teams med at pakke luft balloner ud

Med alt den varme luft, kunne man næsten holde varmen (kun næsten)

Uge 2 var en kort uge da tirsdagen var en helligdag. Hvad vi ikke vidste var, at mandagen var en fridag fra skolen, så mandag morgen blev der smurt madpakker og kørt til en lukket skole. Jeg selv skulle på arbejde, men kunne tage til St. Johann tirsdag morgen med min kollega Adam. Detblev en skøn formiddag på bakkerne uden uheld....... Men på vej hjem tog vi nogle små bjergveje over til Wagrain. Midt i et sving prøvede en rød BMW at overhale os et fuldstændigt vandvittigt sted, hvilket resulterede i, at han ramte min bil og lavede en lang ridse hele vejen fra bagdøren og til forskærmen. Da han standsede viste det sig, at han var en ældre person og professor fra det lokale gymnasium på ca. 60-70 år. Han påtog sig hele skylden.

Da Vi var var i Danmark, havde Pia været i en diskussion om, hvor langt ens hår måtte være når man er over 40 år. Dette sammen med at hun længe havde følt, at håret havde føltes tungt, gjorde at hun fredag gik til frisøren, der klippede 1/3 del af og gav resten fylde i form af store fald. Resultatet kan ses af ovenstående billede. Familien syntes det ser friskt og ungt ud.

Camilla var til kontrol med knæet hos lægen i Grødig. Resultatet var nedslående, han mente ikke hun skulle have nyt korsbånd og samtidig kunne han oplyse, at hun nok aldrig kom til at spille fodboldt. Dette er en melding vi ikke helt forstår, da mange sportsfolk springer korsbåndet, får et nyt og kommer tilbage til deres sportsgren. Vi har besluttet at snakke med hendes Fysioterapeut, som virker meget kompetent og som har behandlet mange knæskader.

Søndagen, som er vores oplevelesesdag, tog vi til Filzmoos, en mindre by 70 km fra Anif. Til daglig er det et middel stort skiområde, men i dag var det steddet, hvor 40 ballon teams havde stævnet hinanden i det årlige Filzmoos ballon stævne. Dette er en begivenhed, der trækker ballon teams til steddet fra hele Europa og denne gang havde stævnet 30 års jubilæum, så der var gjort ekstra meget ud af det. Vi startede dagen med at køre på ski, på en mindre øvebakke. Det var dog sjovt og udfordrende, da bakken havde flere mindre bakketoppe, der kunne give anledning til små flyveture, hvis man havde for meget fart på, noget både Kasper og Emil oplevede, men overlevede. Vi spiste derefter en let aftensmad på en af de lokale restauranter. Inden vi alle var færdig med at spise, var Kasper og Emil næsten faldet i søvn. frisk luft og motion trætter.

Da skumringen kom startede de første ballon teams med at blæse deres balloner op. Det er et fantastisk syn, at se hvordan de fra en stor plastikpose kan trække en stofballon frem, der når den blæses op bliver gigantisk. Når man står der i mørke sammen med 40 balloner, hvis stof er gennemsigtigt og der konstant blæses varme op i ballonerne med blæselamper, får man det mest fantastiske billede. Hver blæselampe sender en flamme på 3-5 meter op i ballonen, der lyses op som om det var en kæmpe pære og når der så er 40 kæmpe pærere samlet på et meget lille areal, bliver nat til dag. Dette var en fantastisk oplevelse og som Emil udtrykte det: så var det fantastisk og det var sådanne oplevelser, der er en af grundene til at vi er blevet udstationeret. Jeg har ham tiltænkt for at holde tal på oplevelserne, for at se om der er flere gode oplevelser end negative ting ved at flytte til Østrig. Forhåbentlig er der flere gode :-)

Servus fa. Mortensen

Nytåret 2008.... i Danmark

Der er ikke meget ved at komme hjem til et tomt hus i Danmark, men vi havde dog TV






Pia er klar til at få tvillinger igen, Naboen Anne Marie og Niels venter tvillinger i Januar

Jan i storform og charmerende nytårsaften

Kasper og Emil med alle naboernes børn

Vi nåede lige at deltage ifætter Nicklas's fødselsdag

Dagen der på, efter nytårsaften

Lørdag morgen efter vi er kommet hjem til Østrig

Klokken var 23:15 den 27. dec. og bilen var læsset med 3 børn på bagsædet, to dyner og 3 puder. I front var Pia med en dyne og en pude. jeg selv kørte bilen og min eneste udrustning var 4 Red Bull og Pia's nye CD med Josh Groban. 1300 km, 9 timer og 10 min, og 6 gange Josh Groban, så var i i Danmark på Pindsvinekrattet nr. 6.

,

De næste 5 dage i Danmark blev en sand marathon i besøg. Vi nåede at besøge og snakke med Hele Pias familie 3 gange, min familie, alle naboerne, mødregruppen og forskellige af Kasper og Emils gamle legekammerater. Uden at nogen skal misforstå det, så kan det godt være hårdt med så mange besøg, hvor man konstant er på og skal hygge. Camilla havde sit helt egen skema, hun skulle sove sammen med forskellige veninder hver dag, så det var ikke meget vi så til hende.

,

Den helt store dag var nytårs dag og aften, hvor jeg havde fødselsdag (39 år....... eller var det 42). Dagen startede med at jeg vågnede og måtte vække Pia som så kunne gå ind til Kasper og Emil og vække dem mens jeg sov rævesøvn. Så fik jeg en gave, et par bukser som jeg selv havde været nede og købe dagen før. De var pakke ind i den bærepose jeg fik dem i med et gammel julemandsreb fra en kunstig julenisse. Men det er jo tanken der tæller og man må improvisere når man overnatter i et næstent tomt hus.

,

Vi kom i tøjet og kørte op til Pia's forældre hvor resten af Pia's familie kom og fejrede fødselsdagen. Herfra kørte vi tilbage til Pindsvinekrattet holdt fri i en time og skulle derefter til kaffe hos Dorthe og Peter, hvor de andre vi skulle holde Nytårsaften også var inviteret. Der var bagt kagemand og de havde enda en gave til mig. Gaven til manden der har alt... en varme og massage pose til fødderne, lige det man har brug for når man fryser og har ømme fødder efter en lang dag på ski med nye stive sportsskistøvler. Derefter tænte vi op i grillen og gik hjem for at skifte om før middagen. Vi var 21 voksne og børn der alle hyggede os gevaltigt. efter midnat gik vi rundt til naboerne, der alle var i mere eller mindre overrislet tilstand. En havde låst sig inde på toilettet og vi måtte dirke låsen op for at rede hende. Andre gik rundt forklædt som kvindelig muslim med et viskestykke på hovedet og endelig var vi nogle, der sidst på aftenen besluttede at gå ned til Bjerringbro by night (kl. 3:00). Peter, Jan, Niels og jeg endte på "Walk in", det lokale discotek med unge fra 15-20 år. Vi var helt sikkert de eneste over 30 år, men jeg fik registreret, at Camilla ikke var der, hvilket var hele turen værd. Jeg fik også konstateret, at de unge må have for mange penge. Det kostede 100 kr. pr. person at komme ind og en Sommersby kostede 50,- kr. Hvordan de unge får råd til sådanne byture ved jeg ikke, men i min ungdom gik den ikke, vi måte låne dikkevare fra vores forældres barskab, så vi allerede var halvfulde før vi kom i byen.

De næste 2 dage gik med forskellige besøg, bla. mødtes vi med mødregruppen fra da Camilla blev født. Det var hos Keld og Helle og som altid havde de fået nyt legetøj. Mandelgaven havde været et Wii balance board og det blev brugt flittigt af både de voksne og børn til alles fornøjelse og morskab. Jeg er nu blevet plaget i 3 dage af Kasper og Emil for at få et Wii borad, så en gang i nær fremtid bliver de nok nød til at udføre en masse huslige opgaver så de kan gøre sig fortjent til et Wii board.

"Øst vest hjemme bedst" Et tomt hus uden noget personligt, ingen ting i slikskuffen og alt tøjet i en kuffert. Det er helt klart, at det ikke er huset der skaber ens hjem. Det er der hvor man føler sig hjemme fordi der er hyggelig, der er varmt og man har rutiner i form at skoleskema eller som i vores tilfælde at søndagen er oplevelses dagen, hvor hele familien laver noget sammen i dette nye spændende land. Jeg tror at vi allerede har vænnet sig vores nuværende tilværelse og har skabt rammerne for hvad der er vores hjem i Østrig.....men..... derfor var det nu dejligt at komme hjem og besøge familie, venner, kammerater og ex-kærster.

Servus Fam. Mortensen

Juleaften i Østrig

Aftenen før Pia's store udfordring... på ski på Flachau bjerget

Her beviset, Pia på ski

Det er ikke en besejret storm tropper der ligger ned, det er blot Cmailla, der prøver Børnenes julegave

Alle undtagen Cornelis der var fotograf

Cornelis og Bo juleaften dybt involveret i programmering af Bo's LEGO gave.

Julemiddagen den 24. dec. 2008 på Göllstrasse 11, 5081 Anif, Østrig

God mad kræver grundig forberedelse

Her bliver træet pyntet med alt muligt julestas.... og enkelte LEGO ting :-)

Cornelis og Bo tester de 21 greb der skal til for at få gult bælte i jujitsu (Cornelis skal gradueres næste år)

Indendøres motion fik vi ved at spille Wii

Dette er en ægte kvalitetsdirektør der med "hands on" tester hans produkter

Træet blev slank, højt og flot.... det er træet til højre !!!! men ham til venstre er også høj, slank og flot !!!

Kasper, Lucas og Emil i dobbelt kamp med PC spil

Så kom Julen og Fam. Versluis til Østrig.

Den 21. dec.
Julen er en dejlig men også travl tid. For de voksne mest travlt med gave indkøb, planlægning og julehilsner. Men når den 23. er passeret, så kan man begynde at nyde. For børn er det meget værre. Hele december venter de kun på en ting… gaver og den forløsning kommer først den 24. kl. 20:30 når man har danset om juletræet. Denne jul var dog anderledes for Kasper og Emil. Allerede den 21. kom der en forløsning. Vores gamle naboer på Pindsvinekrattet kom for at tilbringe julen sammen med os, hvilket betød at Kasper og Emil havde to dansk talende børn at lege med i hele 6 dage.

Den 22. dec.
Vennerne kom søndag aften og mandag formiddag måtte jeg på arbejde, mens de pakkede ud. Om eftermiddagen prøvede vi at finde udlejningsski i Salzburg området, men alt var udlejet, men så fik de i det mindste en rundvisning af vores fantastiske by og område.

Den 23. dec.
Næste dag skulle jeg også på arbejde, så gæsterne tog på deres første skitur til Flachau området, hvor de fandt en ikke tømt skiudlejningsshop. I mens fik vi gjort klar til julen og da de kom tilbage gik Lisa og Pia på indkøb i Maxi Markt vores lokale indkøbscenter. Nu var Jule travlheden næsten overstået. Cornelis og jeg havde dog en opgave…. vi skulle købe ”Juletræet”, højt og slankt og smukt skule det være. Men den 23. om aftenen er udvalget desværre begrænset, men vi fandt dog et ok træ (sikkert fra Danmark) til små 250 kr. langt fra de 60 kr. når vi selv tager ud og fælder et.

Den 24. dec.
Dagen hvor de voksne kunne slappe af og nyde at travlheden var ovre. Det eneste der ikke var ovre, var børnenes plagen om at få en ”før” julegave. Men vi var standhaftig og nød tiden til at lave julemad. Vi skulle have 2 ænder tilberedt på Weber grill og masser af risalamande (nok til de næste 4 dage som dessert). Jeg var meget forundret over at vi havde brug for to ænder, men alle andre forsikrede mig om at de nok skulle krympe under stegningen og til min forundren krympede de så der næste ikke blev noget tilovers. Så kom den storeeee skål risalamande på bordet. Cornelis var den første til at tage en portion. Mærkværdigt nok tog han kun en lille skefuld fra oven, som han sagde så var han ikke sulten. Vi andre øsede som normalt op i store portioner for at få mandlen. Hvad vi ikke vidste, var at han havde haft en mandel med hjemmefra, så han behøvede ikke en stor portion. Men skæbnen ville at tilfældigt havde han netop valgt den lille portion hvor vores ”andres” mandel lå, så han endte op med at have to mandler. Behændigt gav han mig sin medbragte mandel og samtidig kunne vi så kræve vores ret til mandelgaven, hvilket skabte en del snakken og sjove kommentar.
Der blev danset om juletræet og endelig fik ”børnene” lov til at pakke ud. Fra det tidspunkt fik de voksne fuldstændig ro for da var børnenes stress også ovre. Der blev leget med gaver til den store guldmedalje og det var ikke kun børnene der legede. 14 dg. Før jul havde jeg været på LEGO og holde et indlæg, hvor jeg som tak havde fået den nye MindStorm æske med programmerbar LEGO så man kan bygge sin egen robot og programmere den. Som Kvalitetsdirektør for LEGO måtte Cornelis naturligvis teste min gave og som ingeniør måtte jeg naturligvis hjælpe til, så de næste 3 aftner byggede vi en robot der kunne køre rundt på et bord uden at falde ned og senere en robot der kunne køre rundt i stuen uden at støde ind i noget eller sætte sig fast under sofaen.

Den 25. dec.
Dette var en skelsættende dag for Pia. Da Camilla ikke havde brug for hendes ski og skistøvler overtalte vi Pia til at prøve dem på børnebakken i Flachau. Cornelis meldte sig som træner og på mindre end 3 timer formåede han at få Pia til at køre i en simpel træklift op på toppen af børnebakken og ned igen over en strækning på 250m uden og falde og med kommentaren: det er da sjovt. Pia var hermed blevet indviet i skiens sjove gøren og det endte da også med, at hun indvilligede i at ville med endnu en dag. På et sådan skisportssted bliver der naturligvis solgt ski og det må have været meget fristende, da Lisa og Cornelis begge købte nye ski. De havde nogle ældre ski og da de forhandlede om prisen foreslog Cornelis at de kunne tage deres gamle ski i bytte for at få prisen ned. Men da han hentede skiene grinede ekspedienten kun og sagde at de havde brug for nye ski, så det har nok været tiltrængt at de købte ski.

Den 26. dec.
Børnene blev hjemme for at lege med gaverne og Lisa, Cornelis og Jeg tog på bjerget for at få nogle gode voksne ture og teste de nye ski. Vi tog liften til toppen og nedad det gik… lige indtil Cornelis testede han evne til at dreje og kom på tværs af bakken. Jeg havde retning nedad og fart på, så da han kom på tværs måtte vi begge ud i en undvigelse manøvre, hvor jeg endte med at køre på en ski hen over hans nye ski og fortsætte på en ski ude af balance. Kun på grund af min fantastiske evne til at stå på ski lykkedes det at få mit andet svævende ben ned på sneen og bremse med begge ski på fast grund. Efter den oplevelse var jeg så nervøs for hvor Cornelis var, at jeg koncentrerede mig alt for meget om hans placering. Dette resulterede i, at jeg kørte over en skateboarder i fuld fart ned af pisten, støtte sammen med en ung smuk pige i bunden af dalen og undgik kun lige ikke at støde frontalt sammen med Cornelis midt på pisten, hvor vi begge var midt i et gigantisk carvin sving. Situationen var følgende, at Cornelis kom i et højre drej og jeg i et venstre drej direkte mod hinanden og igen var det kun pga. af mine færdigheder vi ikke stødte sammen, så alt i alt var det en spændende dag på bakken.

Den 27. dec.
Dette var dagen, hvor Pia overskred sine egne grænser. Vi tog alle på bjerget og mens Cornelis opfriskede de forskellige teknikker for Pia på børnebakken prøvede Lisa og Jeg, at finde en ikke for stejl pist. Vi var taget til Flachau Winkle, et nyt sted, så jeg kendte ikke området. Der var to lifte til toppen, så Lisa og jeg to helt op og tog turen ned til børnebakken. Det viste sig at den øverste halvdel var fladest så planen var at Pia tog liften til toppen og derefter kunne køre på det øverste stykke og derefter tage første lift ned forbi den først del som var mere stejl. Vi tog liften op til midterstykket, hvor der var en restaurant, her vi tog en kop kaffe og kakao til børnene. Hvad der gik galt herefter ved jeg egentlig ikke, men da vi fik ski på startede børnene med at køre ned og Lisa og Jeg fulgtes med børnene og Cornelis og Pia fulgtes sammen. Alt gik efter planen med undtagelse at vi nu var på vej ned at det stejle stykke uden mulighed for at komme tilbage. Børnene Lisa og Jeg kom til bunden men det stod hurtigt klart at vi havde taget den forkerte bakke og Pia sikkert ville være i store problemer. Men vi kunne kun vente og vi brugte derfor tiden til nogle ture på børnebakken, der lå for foden af den stejle bakke. Efter ca. 20 min dukkede Pia pludselig op på børnebakken….på ski og med begge hænder i luften i en triumferende gestus som om hun ville sige: Jeg gjordet det, se alle sammen jeg kom og besejrede bjerget, jeg er mesteren.
Historien ned af bjerget er i midlertidig således: Efter 3 forsøg hvor hun selv skulle prøve at krydse på tværs af bakken og med 3 styrt, blev hun placeret bag Cornelis. Her stod hun med armene omkring maven på Cornelis, kroppen tæt presset mod hans ryg, øjnene lukket og benene som gele. Sammen formåede de at ”plove” hele vejen ned af det stejle stykke… uden at vælte. Det positive var, at da hun nærmede sig børnebakken kørte hun direkte ned til børneliften og tog 2 ture på børnebakken for at bekræfte at hun godt kunne selv. Så for Pia var dagen helt sikkert en både skræmmende men også en bekræftende oplevelse.
Om aftenen tog vi afsked med gæsterne, da vi satte os i bilen og kørte til Danmark for at tilbringe nytåret og min fødselsdag på Pindsvinekrattet. Cornelis og familie blev i Salzburg endnu et par dage for at stå på ski og på den måde fik vi passet kat og fisk mens vi var i Danmark.

Servus fa. Mortensen

Kasper og Emil havde venner med hjem. Emil havde Sofie med hjem

Kasper havde marcel med hjem

Far havde været på LEGO og holde en præsentation, der gav bonus i form at naturalier

Kasper og Emil brugte hele Søndagen på at samle de store Star Wars rumskibe. PS Cornelis (Quality Director, LEGO) siger at de kan fås til meget favorable priser på LEGO.COM

Bo fik også advents gave, det helt store Bose anlæg

Så ankom de, Familien Versluis (Gamle naboer) kom søndag aften den 21. dec.

De havde hund med, hvilket ikke passede alle i familien :-)

Der gik ikke lang tid før der var gang i Star Wars film og kamp i stuen

Fredag i uge 50 fik Camilla hendes dom. Hun var på sygehuset for at få fjernet stingene og samtidig fik hun checked stabilitetet i knæet. Desværre havde hun ikke meget bevægelighed i benet og stabilietetn i knæet var ikke god, så dommen var, at hun skulle have nye korsbånd. De næste 6 uger skal hun træne benet så når de operere hende er det på et rask og stærkt knæ.

,

Week enden var noget alle i familien havde set frem til, specielt børnene, da Grundfos havde inviteret i biografen for at se Madargaska 2....... på tysk. Børnene måtte tage en ven med og Kasper inviterede Marcel og Emil inviterede Sofie, som han sidder ved siden af i skolen. Om filmen var god ved jeg ikke, jeg faldt i søvn 10 min inde i filmen, men ifølge børnene skulle den være vældig god...selv på tysk.

Da vi kom hjen blev Sofie og Marcel et par timer, hvor de legede og spillede Wii til den store guldmedalje. Det var specielt sjovt at høre Kasper og Emil bruge tyske ord for at kommunikere med hinanden. der blev brugt ord som: Halt nicht das, was is das, Geil og sehr gut.

,

Om søndagen var jeg allene på ski i Flachau området. Jeg ankom som en af de første da liften åbnede og var med det første hold det kom til toppen. Solen skinnede og løjpen var ny præpereret og jeg havde mine nye ski og støvler på. Bedre fåes det ikke, men 2 timer allene, hvor man konstant køre op og ned er meget mere hårdt end man/jeg regnede med så resten af søndagen måtte jeg ligge på sofaen og restituere.

,

Lige så dårligt uge 51 sluttede for Camilla, lige så godt startede uge 52 da Camilla skulle til Fysioterapi. Da hun ankom kunne hun kun bøje benet 30 grd. men da hun forlod terapeuten kunne hun bøje 90 grd. og han havde udtalt at han ikke kunne forstå at hun skulle have nye korsbånd når hun allerede kunne bruge benet så meget. Denne melding var virkelig noget der fik Camilla's humør helt op i skyerne.

,

Med en uge til jul og 1½ uge til vi skal til Danmark var alle børnene helt ustyrlige. specielt Kasper og Emil glædede sig virkelig til at vores gamle naboer skulle komme den 21. dec. De glædede sig til at få nogle de kunne snakke og lege med, på dansk.

,

Søndag den 21. ankom de så, Lige til aftensmaden og de snakkede dansk. Luftmadrassen var blevet pumpet, gæsteværelser var redt op, så tiden blev ikke spildt, børnene gik strake i gang med Star Wars film og Jedi ridder kampe og der blev afsluttet med julekalender. Børnene har ikke fri fra skole mandag og tirsdag, så de var rigtigt sure over at de skulle i seng allerede kl. 8:30 nu hvor de endelig havde fået besøg af "danske" legekammerater.

,

Her søndag aften sidder jeg og skriver, Cornelis sidder med hans Lap top, Camilla med hendes Lap top og Lisa og Pia sidder i sofaen og ser The Julekalender. det er total Julehygge og vi nyder det.

,

Servus fam. Mortensen

Så blev det endelig December

Så kom Camilla endelig på højkant..... selv om billedet ligger ned var hun "næsten" godt gående



Pænere kan det næsten ikke gøres når to korsbånd skal fjernes



Skype er en fantastisk opfindelse. Her er familien i samtale med Mormor og Morfar


Familie hygge foran Wii, også giver det også lidt motion


Selv Bo syntes det er sjovt :-)

Første December, en dato Kasper og Emil med længsen havde ventet på. Deres Lego julekalender er igen i år et kæmpe hit. Hverdag står de tidligere og tidligere op for at komme til at åbne kalenderen. Taktikken er at de stille lukker døren ind til deres værelse og formår at være stille i op til en ½ time, hvor de så leger med dagens figur.

,

Hver dag i ugen kørte vi de 60 km til Swarchzach for at besøge Camille. Hun lå på stue med ene af ældre damer, der alle skulle behandles for gammelkone sygdomme. Som Camilla fortalte, så kunne de både ligge i sengen, tisse og prutte i bæknet på samme tid.

Camilla blev opereret om mandagen. Hun fik en kikkertoperation, hvor begge korsbånd blev fjernet. Operation gik godt og allerede anden dagen begyndte hun genoptræning i en speciel bøje og strækkemaskine.

Da vi hentede hende om fredagen kunne hun gå med krykker. Selv om hun var blevet opereret om mandagen skulle hun blot prøve at belaste benet inden for det der smertemæssig var muligt. Her søndag, kan hun faktisk uden besvær gå på trapper med krykker.

,

Jeg havde fået at vide fra en dansker, der arbejder på Grundfos og bor i Salzburg, at i Tyskland, kun 15 km. fra Anif, lå et kæmpe supermarked med navnet Global. Det kan bedst sammenlignes med Bilka i danmark. Lørdag var derfor dagen, hvor vi tog i "Bilka". Hvad vi ikke havde regnet med var, at 80 % af kunderne i dette supermarked var fra Salzburg og pga. af den kommende mandags heligdag, var det som om det halve af Salzburgs indbygger var taget på indkøb i "Bilka"

,

Søndagen og ugedagen for Camilla's uheld på ski, havde jeg en aftale med en Polsk kollega om at stå på ski på det selv samme bjerg, hvor Camilla's styrt skete. Min Kollega er helt vild med ski og kendte området som sin egen bukselomme. Det viste sig, at vi kunne komme fra Flachau siden over bjerget og til Wagrain og Sct. Johann med de forskellige lift systemer. Dette skiområde er så stort, at vi vil kunne stå på ski i en hel sæson uden at have udforsket hele området.

Min kollega skulle ind og kigge på nye støvler, men fik ikke købt noget. Derimod endte jeg med at købe en hjelm, som helt sikkert er en god ting. Men jeg købte også nye skistøvler (min julegave), så med nye ski, støvler, hjelm er det ikke udstyret jeg går ned på.

Servus fam. Mortensen