Sunday, November 29, 2009

Weber, Krampus og Vild med dans

Før man skal på ski skal der indtages energi og stemningen skal også være rigtigt, det havde Kasper styr på







Der blev leget med sne på parkeringspladsen ved Dachstein Gletcheren



Sådan ser bjergstationen ud, med gondolen der føre en op over bjergtoppen i 3100m højde

Lørdagens gæster var tvangsindlagt til at se på Pia's nyeste kreationer..... specielt den med de to pingviner.

Ugens Weber ret: Kylling Quesadillas med Gargomolo, begge krydret med chili og hvidløg...mums

Sådan ser Kasper og Emils "Hort". Hort er den tyske fritidsordning


Børn og voksne i "Horten"

Kasper og Emil nyder virkeligt at gå i Horten, der er også en masse spændende lege muligheder , også er personalet fantastisk rare.


Ugens anden Weber ret: Græske kødboller med tzatziki og tomatsalat med oliven.....mums og mere mums
Nogle af ugens højdepumkter er altid når vi starter i køkkenet med tilberedelse af Weber grill mad. En gang grill mad, gerne efter en af Glæsels opskrifter i hans 3 Weber madlavningsbøger. Mange gange er det i week enden vi står på terrassen ved vores Gas Weber grill og selv Camilla, der mange gange er i byen i week enden, er begyndt at brokke sig over, at hun ikke er hjemme når vi griller. Da vores Grill dage fylder så meget i vores hverdag, har vi besluttet, at vi i hver blog vil præsentere ugens nye Weber ret. På den måde vil vi også prøve at komme igennem de 3 Glæsel Weber madlavningsbøger vi har på hylden.
,
Ugens første ret: Kylling Quesadillas med Gargomolo, er en af vores favoritter og kan findes i bogen Glæsels Grillerier. Et godt råd er at man skal lave rigeligt gargomolo, da man sagtens kan bruge ½-1 cm. oven på Quesadillas'en. Et andet tip er at man skal være utrolig påpasselig med tortillases da den let brænder på. Sidste tips er, at man gerne må bruge rigeligt med chili og hvidløg, da cheddar osten har en meget basisk virkning. Kan man godt lide chili så bruger man bare rigeligt.
,
Ugens anden ret: Græske kødboller med tzatziki og tomatsalat med oliven. En fantastisk ret, der passer sig bedst til sommer, terrasse og hvidvin......men den smager nu også godt om vinteren. tipset til denne ret er at man ikke skal overgrille bollerne, hellere lidt mindre og derefter lade dem eftervarme i staniol. Er man til hvidløg så er det retten !!!!!
,
Torsdag blev en ny vild med dans stjerne født. Camille startede på standard dans i Hallein sammen med nogle venner. Der var blevet købt nye sko og fuld af forventning tog hun til første træning. Det havde både været en spændende aften, men også hård. Som det meste Østriske undervisning, så er lærerne skrappe og selv små detaljer, som at holde albuen højt og i den rigtige vinkel blev gentagende gange rettet. Trods rettelser og hård træning er kontingentet for 10 gange betalt og hun ser også frem til næste træning.
,
Pia brugte også torsdagen på at gå til Gymnastik...dog kun som tilskuer. En af Pia's Østriske veninder, Inger, går til gymnastik og hun ville gerne have Pia med. Desværre var gymnastikken for hård og det vil ikke være forsvarlig med Pia's piskesmæld at deltage. Derimod var kurset efter gymnastiktimen mere interessant. Her laver de også øvelser, men mere blide også bruger en af de store bolde der ligner hoppe bolde når de træner. Starter hun på dette hold, lover jeg at bringe billeder fra træningen.
,
Fredag og lørdag aften så vi ikke Camilla, da der i de forskellige byer rundt omkring Salzburg blev afholdt Krampus aften. Læsere fra sidste år, vil huske, at det er den onde Juleånd der hjemsøger slemme børn. Dog er det ikke hele traditionen der overholdes, da de udklædte drenge der er Krampus'er, mest går efter 16-18 års piger, som de jagter med høje lyde og læderpiske. Fredag var Camilla så uheldig at hun havde taget tramme leggins på, så piskeslagene kunne rigtigt mærkes gennem stoffet. Lørdag tog hun afsted iført jeans.
,
Søndag pakkede familien skiene og kørte mod Dachstein Gletcheren. Vi ankom i ca. 2000m højde til bjergstationen, der skulle føre os de sidste 1100 meter på til den anden side af bjerget. Kasper og Emil glæde sig så de blev virkelig skuffet da billetdamen kunne fortælle, at de måtte aflyse gondolen, da der var blæst op på den anden side af bjergtoppen og en tåge var på vej ind over pisterne. Heldigvis var der sne ved bjergstationen så vi tilbragte en time med leg og sneboldekampe.
,
Weber, Krampus og Vild med dans....der sluttede sidste uge og nu er Forbrydelsen også sluttet. To ugentlige TV højdepunkter er slut for denne gang....hvad skal vi dog lave fredag og søndag. Det kan være Pia og jeg også skulle starte med dans....eller også går vi bare tideligt i seng :-)
,
Servus Fam. Mortensen
























Sunday, November 22, 2009

Ugen med Knight & Day hvor stjerne kom og blev født

Sådan ser en solnedgang ud når solen går ned over Untersbjerg og man selv befinder sig på Gaisberg


Sådan ser Gaisberg ud når man står i 19 grd. varme på Göllstrasse og nyder udsigten fra vores baghave
To Ninja'er i sværdkamp.....eller var det nu to star wars krigere

Kasper, Emil, Oliver og Anita nyder det gode vejr på trampolinen

Så gøres der klar til skisæsonen. Skiene er nu slebet skarpe og har fået en gang voks

Sådan ser det ud når skiene testes første gang fra toppen af Gletcheren, Kitzsteinhorn. Flottere vejr og udsigt får man ikke.
Man siger, at en stjerne fødes, men i denne uge blev to stjerner født og to eksisterende kom til Salzburg.
Det første vi opdaged var, at der holdt politi ved vores motorvejsafkørsel til Anif. Det har der såmænd gjort mange gange, men denne gang var de bevæbnet med automatgevær og de så rå og biske ud. Dernæst blev der snakket vældigt meget i kantinen om noget, der foregik i Salzburg i denne uge. Snakken gik på Østrisk tysk med dialekt og utroligt hurtigt så jeg kunne kun forstå, at nogen var kommet til byen. For at finde ud af hvad der foregik måtte jeg ty til vores uofficielle men altvidende kilde, vores sekretær Christa. Hun kunne fortælle, at onsdag var Camaron Diaz kommet til Salzburg og torsdag kl. 12:00 kom Tom Cruze. De skulle begge filme den nye film "Knight and Day", hvor 17 min. af filmen foregår i Salzburg. Salzburg by skulle have betalt 200.000 Euro for at få 20 min. hvor salzburg var rammen for scenen, men det var åbentbart ikke nok så vi fik kun 17. min. Vi forsøgte at få et glimt af stjerne ved at køre igennem byen søndag, men uden held. Den eneste måde vi kan få dem at se, er nok kun ved at se filmen.
,
To stjerner var kommet til byen, men denne uge fostrede også to nye stjerner. Kasper og Emil skal begge med i skolens julsspil. Der gik dog en tid før vi fandt ud af hvad deres roller var. Vi sad ved aftensbordet og de fortalte at de skulle med i julespillet. Ret hurtigt fandt vi ud af at Kasper skulle spille selve Julemanden. Han havde endda øvet sig på at snakke med en dyb stemme. Da vi spurgte Emil hvad han skulle spille undgik han vores spørgsmål op til flere gange og det var tydeligt, at han ikke havde lyst til at fortælle hvem eller hvad han skulle spille. Til sidst fik vi presset ham til at fortælle han skulle være Julemandens rensdyr og han skulle endda have gevir i panden. Han var tydeligvis ikke glad for opgaven, men vi kunne kun forsikre ham, at rollen som Rudolf måtte være endnu mere vigtig end Julemandens rolle. Jeg ved ikke om vi fik ham overbevist, men vi glæder os i hvert fald til at se forestillingen.
,
Lørdag eftermiddag kørte vi en tur op på Gaisberg som vi kan se fra vores baghave. Kasper og Jeg blev læsset af mitvejs oppe, hvor der er en rute, der tager ca. 30 min. at gå. Pia, Emil og Alfi kørte til toppen. 30 min. senere ankom vi pustende og lidt trætte og fandt dem i snak med et ægtepar, der også havde deres 4 md. golden retriver med. De kunne heldigvis snakke engelsk så vi fik den helt store forklaring om bjergene her omkring og hvordan man skal passe på laviner i vintertiden. Man skulle næsten tro, at de følte sig forpligtet til at fortælle os "turister" om deres fantastiske land.
,
Søndag var jeg blevet inviteret med til Kitzsteinhorn Gletcheren af Adam Blaski en Polsk kollega. Gletcheren ligger 90 km. fra Salzburg i 3000m højde, så selv om der var 16 grd. i Salzburg kunne vi stå på ski i det mest fantastiske vejr på toppen. Når man står der på toppen med sne ned til 2000m højde og i dalen er der stadigvæk grønt og man kigger hen over de næste 20 bjergtoppe så føler man sig både lille men også priviligere, at man får lov til at opleve en så fantastisk udsigt. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal til Kitzsteinhorn, men næste gang skal hele familien med.
,
Mens jeg var ude på ski havde Kasper og Emil besøg af Oliver, en klassekammerat og hans storesøster Anita. Mens de legede fik Deres mor, Inger og Pia en koppe kaffe og en god gang snak. Men det blev til mere end snak for de fik aftalt, at vi sammen med Deres familie skulle tage på ski samme til et nærtliggende sted, hvor der ingen "turister" kom og som var perekt til børn og nybegynder. Det må være det med børn og nybegynder der fik Pia til at acceptere. Men de stoppede kke med fælles ski, for fra næste uge skal Pia med til gymnastik for middelalderende kvinder, der foregår på Kasper og Emils skole.....spændende :-)
,
To stjerner kom til byen, to blev født, Pia besluttede sig for at stå på ski og gå til gymnastik og jeg startede skisæsonen, så tæt på stjerne jeg kunne komme og vejret har hele ugen været fantastisk.......bedre uge kunne man ikke ønske sig.
,
Servus Fam. Mortensen














Sunday, November 15, 2009

Så blev skisæsonen startet......i Kazakhstan

Sådan ser en glad mand ud når han skal til at spise sin hjemmelavet Chili Con Carne.....ekstra stærk.

Lørdag aften var ugens spilleaften, hvor vi spillede Matador og Søndag morgen var Kasper og Emil stadigvæk igang med spillet.


Et sødt billede af Alfi før han blev klippet


Skisæsonen blev startet, men ikke i Østrig. Jeg var i Kazakhstan og da vi var færdig med de forskellige møder torsdag eftermiddag blev jeg inviteret op til det lokale skiresort, hvor vi brugte 3 timer på ski. Jeg havde ikke regnet med at skisæsonen skulle startes i Kazakhstan, men når nu lejligheden bød sig så skulle den også udnyttes.
,
Det var også ugen hvor Camilla skulle i praktik. Hun skulle være hos den lokale frisør i Hallein. Mandagen startede med forberedelse til dagens arbejde. Håret skulle sættes rigtigt og det rigtige tøj skulle findes. Hun havde fået at vide at dress code var sort, så Camilla havde taget sorte bukser , trøje og sorte tennissko, så hun forventede alt var som det skulle være. Desværre startede dagen ikke som hun havde planlagt. Ejeren af frisørsstuen var en rigtig Gimpe. På Camilla's tennissko var der en lille hvid kant og hendes hvide undertrøje kunne ses i V-udskæringen ved halsen. Dette blev påtalt i skarpe vendinger og bedre blev det ikke da hun næsten var blevet sendt hjem da hun kom til at lave en lille "blop" lyd da en tyggegummi bobbel sprang. Onsdag besøgte Pia Camilla på arbejdet, hvor hun bestilte en vask og klipning. Vasken gik godt....det var Camilla der vaskede Pia, men klipningen gik knap så godt. Hele week enden har Pia gået rundt med et tørklæde på hovedet og det er ikke fordi hun har konverteret til den Muslimske tro og burka beklædning.
,
Torsdag var Kasper og Emil inviteret til jubilæum hos borgmesteren i Anif. Han havde 25 års jubilæum som borgmester. De skulle gentage succesen fra stenteateret, hvor de sang tyske sange. En af sangene de sang, var sangen Vimmersvej, men på Engelsk. Både Kasper og Emil syntes dog at denne "tyske" sang lød lidt mærkeligt, indtil de havde sungen den for Pia og Jeg og vi kunne fortælle dem at den faktisk var Engelsk.
,
Hver anden lørdag har vi spilleaften. Kasper og Emil havde fundet Matador som de mindes at vi engang havde spillet i Danmark. Vi startede kl. 19:30 og var først færdig kl 22:15 med mig som vinder og to desperate børn der begge var gået konkurs. Det er første gang jeg har hørt to 10 årig børn tiggede om at få gældssanæring så vi kunne starte på en ny omgang.
,
Søndag morgen tog jeg cyklen kl. 08:00 og cyklede mod Gais berg hvor jeg startede opturen fra Elsbethen ruten. Dette er den vej op, der ligger tættest på Anif, men desværre også den stejleste vej op. Jeg cyklede i 1 time og 30 min. op af bjerget, der efter min mening helt sikkert har været uden for katagori. Jeg pustede og stønnede og fik mælkesyre i benene og halvvejs op besluttede jeg mig for at jeg havde fået træning nok. Morgenmaden sad helt oppe i halsen, hjertet gik for fulde hammer og højre fod var begyndt at sove. Jeg er glad for at jeg ikke valgte cykelrytter sporten frem for stærkmandssporten og jeg tager hatten af for Tour de France rytterne, der helt sikkert deltager i et af verdens hårdeste sportsgrene og konkurrence.
Efter opturen kom nedturen.....en helt anden oplevelse, men en kold oplevelse. Ved bunden af bjerget har der sikkert været 8 grd. men da jeg koksede, kørte langsomt og svedte føltes det ikke koldt. Nedturen tog ca. 10 min. men den startede i ca. 4 grd. i en svedig trøje om med ca. 40-50 km/t der kølede alt ned fra fingerne til hovedet og overkroppen. Da jeg ankom ved foden af bjerget bævrede jeg af kulde, så selv om jeg var træt tænkte jeg kun på at få fart på cyklen og dermed også gang i kroppen. 15 min. senere var jeg hjemme træt men tilfreds med indsatsen. Jeg kan dog godt se at planen med at skulle cykle op af Gross Glockner, der er 4 gange så lang som den strækning jeg cyklede i dag, nok enten må droppes eller også må jeg i skarp træning.
,
Vi nærmere os december måned og Julen og det glæder vi os til, da vi i denne uge fik beskeden, at Pia's forældre og Moster Anna kommer og holder jul i Østrig. Det glæder vi os alle til, specielt Kasper og Emil........og jeg glæder mig til Harry's brune kartofler,
,
Servus Fam. Mortensen


Sunday, November 8, 2009

Festugen

Billedet giver ikke det malede billede retfærdighed, der i virkeligheden viser hvordan Pia har udviklet hendes malekunstskaber.



Først havde Alfi fødselsdag, der blev fejret på "næsten" menneske maner. Den fik i hvert fald 3 gaver.....som børnene også syntes vældig godt om. Faktisk fik den 5 gaver, den sidste var en klipning hos hundefrisøren, så nu ligner Alfi en puddelhund :-)




Camilla festede også. Hun havde inviteret den gamle gruppe af veninder fra Elbethen til aftensmad og de kom også med gaver.....Vin, Sprut og kondomer


Kondomerne blev flittigt brugt, men ikke som vi brugte dem i gamle dage....det er ikke en alien fra det ydre rum, blot en ung pige med et kondom på hoved
Da Pia skulle på malerkusus den aften Camilla holdt fest måtte jeg lave aftensmad til alle pigerne. Dette krævede en velfortjent recorderly


Kasper kunne godt se ud som om han også havde fået et eller andet :-)





Her har vi den nye Hemming Way. Kasper er ved at skrive sin første bog. Den handler om rotten Jan, der både møder en anden rotte (Ib) og en hund.




Dette blev en uge i festens tegn. Først fejrede vi Alfie's fødselsdag. Den blev syv hundeår (1 menneske år). Da den er et fast del af familien skulle den naturligvis også have gaver. Hele tre gaver fik den. Hvem der fik den giniale ide at give den in udsultet kylling i gummi der piver ved den mindste berøring ved jeg ikke, men der går ikke lang tid før den allerede magre kylling får en fedt sugning, lige der hvor pivetingesten sidder.
,
Fredag havde Camilla inviteret 5 veninder fra skolen i Elbethen til forsinket fødselsdag. Pia skulle til malekursus så jeg stod for mad og ro og orden. Det med maden gik rigtigt godt, der blev grillet og pigerne spiste med største velbehag. De havde også fået lov til at tage 1-2 sommersby i garagen, som hurtigt blev hentet. Efter maden satte Kasper, Emil og jeg os til at se Vild med Dans mens pigerne hyggede sig mere og mere højlydt i den anden ende af stuen. Hvordan det skete ved jeg ikke, men pludselig stod der en flaske Blå Gajol på bordet. Camilla syntes at de skulle smage noget rigtigt Dansk. Ganske som i Danmark når man drikker Blå Gajol, begynder festen pludselig at udvikle sig. Det næste der skete, var helt sikker ikke sket uden Blå Gajol. De kondomer Camilla havde fået i gave, blev brugt til at trække på hovedet for derefter at blive pustet op, så pigerne lignede coon heads fra det ydre rum. Til sidst måtte Marlene ud og kaste op...fordi hun i den forgangende uge havde været syg og fik medicin, der åbentbart ikke gik sammen med Blå Gajol :-)
,
Pia kom hjem fra malerkurset netop som Marlene kastede op, så I kan nok forestille Jer hvordan min præstetion af opgaverne "Mad og ro og orden" blev evalueret.
Næste dag skulle Pia ligeledes på malerkursus hele dagen, så hun kørte hjemmefra allerede 8:30. På det tidspunkt var Kasper, Emil og jeg klar i sofaen til vores week end program. Vi var K.K.K. nøjagtig som vores action helt på Disney XT, Aron Stone...Kølig, Klar og Koncentreret, til at se ham overmande en ny super skurk.
,
Pia kom hjem kl. 17:30 med 4 nye malerier, der helt sikkert har ført hende ind i en ny ære med en ny malestil. Pi havde ikke været helt tilfreds med læreinden, der havde været for snævrsynet og uden evner til at sætte sig ind i elevernes forskelligheder mht. malestile. Men et par nye ting kunne man da godt se at Pia trods alt havde lært.
,
Lørdag aften skulle Camilla til Bal...ja jeg mener rigtigt bal og hun glædede sig meget da hun skulle have hendes nye Dirndl på hun fik i fødselsgave. Søndag fik Pia ekstra tid til at udøve hendes nye færdigheder da Camilla ikke vr hjemme og Kasper,Emil og jeg tog i legeland i næsten 4 timer. Resultatet blev et nyt maleri af: En mand, en kvinde, en sø et træ med kun to grene og en mand der sover under træet....dette er dog kun hvis man kan se at det skal forestille de nævnte ting. Jeg er sikker på at når det endelig er færdig så bliver det rigtigt godt.
,
Nu kommer Kasper og Emil ned fra deres Søndagsbad, Kyllingen (Ikke den af gummi) er ved at være klar på Gas Weber grillen og kl. 20:00 kommer der "Forbrydelsen 2" i fjernsynet. Søndagen er gået på hæld, men ugen har helt sikkert været en fantastisk uge, man kunne næsten kalde den en FESTUGE,
,
Servus Fa. Mortensen













Sunday, November 1, 2009

En uge i influenza'ens tegn

Så kom influenzaen til Anif. Camilla, Kasper og Emil havde alle mellem 39,6 og 39,9 grd. i feber





Heldigvis tog det kun 3-4 dage så var børnene igen på højkant og kunne nyde det fantastiske søndagsvejr.



Nu har vi ikke kun en hund men hele 3 hunde...en hvid, en blå og en rød :-)



Det er ikke let at se, men først på ugen var Kasper og Emil og resten af klassen oppe på det lokale bjerg, hvor der er et sten teater. Her sang de på tysk





Endnu et maleri kommer til verden. Denne gang er det også varme men også lidt efterårsagtige farver.




Kasper og Alfi spille kryds og bolle.....for det meste vandt Kasper :-)




Mandag var en heligdag i Østrig, både for børnene og jeg. Vejret var ok så jeg startede dagen men en træningstur på Gais berg. Det viste sig, at på denne heligdag var der arangeret vandre ture af forskellige sportsforeninger i Salzburg. Jeg var derfor mod forventning ikke allene, men sammen med måske 100 andre vandre på bjerget. Dette var naturligvis også en chance for at sammenligne formen og jeg blev da også kun overhalet en gang, hvorimod jeg selv overhalede 6 personer på vej mod toppen.
Resten af ugenens arbejdsdage var jeg ude og rejse. Turen gik til henholdsvis Rumænien og Bulgarien.
,
Tirsdag skulle Kasper og Emil's klasse op til det lokale stenteater, der ligger på et mindre bjerg ved Slot Hellbrünn. De havde øvet 4 sange som de sang mens forældrene stod i mørket med rislamper. Efter Pia's fortælling var det enormt hyggeligt og facinerende at stå i mørket, i naturen og lytte til sangene. Der var både tyske og engelske sange og Kasper og Emil kunne alle sammen uden ad.
,
Desværre varede hyggen ikke længe for allerede onsdag startede alle børnene med at udvise influenza syntomer og torsdag måtte Pia til ørelæge med Camilla, der havde feber og ondt i halsen. For at gøre det lidt hyggeligt blev luftmadrassen pustet op i stuen til Kasper og Emil og Camilla indtog den ene af vores sofaer. Heldigvis aftog feberen lørdag og søndag var Kasper og Emil næsten helt raske. Når de skulle se fjernsyn, spille PC eller hoppe på trampolin fejlede de ikke noget, men når de skulle spise grøntsager eller rydde op var de stadigvæk syge....ifølge dem selv.
,
Alt i alt en stille uge, hvor søndag var ugens højdepunkt, med sol fra en skyfri himmel og stadigvæk så stærk og varmende, at vi kunne sidde på terrassen uden overtøj.
,
Servus Fam. mortensen





Sunday, October 25, 2009

To ugers opdatering og et uheld ??

Så er der dømt rolling Sushi på den lokale kinesiske restaurant, noget hele familien nyder.....så meget at vi er lige ved at springes.


Er hun ikke yndig i hendes nye Dirndl. Det var en af de ting der stod højest på ønskesedlen


Så er der pyntet op til fødselsdag og Camilla er selvfølgelig æresgæst

Der høre naturligvis gaver med til en fødselsdag og man kan godt blive lidt misundelig når det ikke er en selv der har fødselsdag



Alle fejrede Camilla's fødselsdag også Alfi.....jeg tror ikke han selv vidste det :-)


Sådan ser det ud når man træner til vinterbadning i starten af oktober.......vandet var ca. 14 grd. og luften var også 14. grd.





Det kan godt være vandet var 14 grd. men det føltes ikke en grad over 10 grd.







Sådan så vores skiløjpe i Flachau ud sidste week end. Grøn fra 500-800m og derefter sne




Det er ikke til at tro at pool billedet og dette billede af Untersberg kun er taget med 14 dg. mellemrum


Både Pia og speciel Alfi har fået en ny ven i naboens hund, der har lært at koomme under hegnet


Så er vi oppe i 800m højde og heldigvis havde vi taget bobslæder med. Alfi fik også en tur, men han syntes vist ikke det var sjovt.


Så kælkes der om kap

,
Det var lige før det gik galt i forrige uge. Jeg var ude og rejse og da jeg ringede hjem om onsdagen, kunne Pia fortælle at hun havde hentet Camilla i skolen. Camilla havde fået lov til at dyrke gymnastik. Hun skulle dog først have en knæskinne, der kunne bruges ved idræt. Den var desværre i restorder og da det blev onsdag og idrætsdag i skolen var den endnu ikke kommet. Camilla vurderede, at hun godt kunne deltage, men selvfølgelig stille og roligt. Desværre skulle de spille fodboldt og når man placere Camilla på en fodboldsbane kan hun ikke bare tage det stille og roligt. Desværre endte det med at Camilla og en veninde taklede hinanden med fuld skrald. Camilla fik en ordentlig blå bule på skinnebenet men endnu værre kom der en blodansamling på højre side af knæet. Vi var helt sikker på at korsbåndet endnu engang var sprunget, da der havde været blødninger på siden af knæet. Heldigvis viste scanning og undersøgelse på hospitalet, at der havde været en forvridning af knæet og det var små flosninger i ledbåndet, der havde forudsaget blødningen, ikke et sprunget korsbåndet. Camilla her herefter fået forbud mod hårdt fysisk aktivitet før om 3-4 uger....og på det tidspunkt har vi nok også fået benskinnen
,
Forrige week end ren hygge. Jeg skulle desværre allerede afsted Søndag aften på rejse, men vi havde planlagt en tur til Gross Glockner om Søndagen. En tur på ca. 110 km. men vi havde jo hele søndagen. Der blev lavet madpakker og bobslæderne blev placeret i bagagerummet og GPS'en sat til Gross Glockner. Vi var knap kommet ud af indkørslen før GPS'en omdirigerede os pga. trafikale problemer. Desværre blev turen 247 km i stedet for 110 km. Det blev derfor hurtigt besluttet at vi ikke kørte til Gross Glockner men i stedet for kørte vi til Flachau for at se om der var kommet sne på løjpen. Som I kan se af ovenstående billede var de endnu ikke klare til at modtage fam. Mortensen på ski, men som Emil udtalte på vej hjem i bilen, så begynder man at glæde sig til at komme til at stå på ski igen.
,
I stedet for at køre direkte hjem kørte vi til Bad Dürenberg, som ligger ved Hallein. I ca. 1000m højde stoppede vi ved en bakke med så meget sne, at vi kunne tage vores første kælketur i dette efterår. Det var noget der passede Kasper og Emil...og Alfi der fik store isklumper i pelsen under maven. Pia er derfor begyndt at overveje om hun skal strikke tøj til Alfi og om det skal være med eller uden ben, hvilken farve og møster valg. Jeg er ikke sikker på at Alfi har samme problemer med sneen som Pia tror han har :-)
,
Det var også ugen, hvor vi blev berømte i Salzburg og omegn. Der er en skole i Salzburg der næste år planlægger at udvide med en international skole. De ville derfor gerne have lidt omtale med en artikel i Salzburg Nachricht. Gennem skolekontakter var inspektøren blevet gjort opmærksom på vores famille og nogle af de problemer vi havde haft med det Østriske skolesystem. Vi blev derfor kontaktet og spurgt om vi ville udtale os til en artikel og om de også måtte bringe et foto af os som familie. Da vi fik mulighed for at redigere indholdet i artiklen og medbestemmelse på fokus indvilgede vi i projektet. Vi fik herefter besøg af en fotograf og journalist og sidste uge kom vi så på side 3 med billede og historie om vores første tid i Østrig. Mange mennesker må læse Salzburg Nachricht da alle i familien har fået mange kommentar. Speciel Kasper, der var så heldig at han som person og billede kom på forsiden med et lille billede i den øverste streamer.
,
Denne uge var der ingen uheld. Specielt Camilla havde fået bud på at slappe af da hun jo havde fødselsdag i week enden. Det blev en rigtig hyggelig fødselsdag med mange gaver. Der var kommet gaver fra hendes veninde Camilla Dahl (Via intern grundfos post), og der var også gaver fra Pia's familie og Ulla og Søren. Jeg tror faktisk hun blev overrasket over de mange gaver. En blev hun ikke overrasket over....hendes Dirndl, som hun selv havde været med ude og købe. Den er fantastisk flot og hun glæder sig nu til at komme til fest i sin Dirndl.
,
Søndag eftermiddag kom Pia i snak med vores nye nabo, hen over hegnet mellem vores grund. På et tidspunkt blev jeg tilkaldt, da Pia have fortalt at jeg var gammel stærkmand og pludselig havde naboen en tung kasse han gerne ville have hjælp til at bære ned i kælderen. Eftefølge fik han og jeg også en lille snak. Han er tidligere finance manager fra J.P. Morgan i US men er pt. selvstædig. Han er vel tæt på 50 år. men utrolig flink. Han viste mig sit manderum i kælderen, hvor han havde et elektrisk trommesæt og et pool bord. Han viste mig også hvad han havde i garagen. Her havde han en total sort Morris Mini, kun kørt 300 km. En gammel hvid Triumph med læderkuffert på bagagerummet og aller inderst havde han en rød reanualt formula 3 racer. Han var også medejer i en Le Mans Porche racer. mens vi stod der og snakkede fik vi aftalt at jeg skulle prøve at med på en af hans træningsture og jeg kunne også få lov til at prøve formula 3 raceren. En yderst interessant ny nabo....og flink mand :-)
,
Søndag aften var vi ude og spise og da et af vores favorit steder er spisestedet: Kait - rolling sushi to vi der hen. Dette er steddet hvor der på to rullende baner køre alverdens kinesiske retter rundt til de mange borde. Det er et sted, hvor man altid får spist for meget, men maden er god og det er anderledes end det man normal spiser, så det falder helt naturligt at spise for meget.
,
I skrivende stund er familien knap stået op. Det er mandag og vi har national helligdag....og fri fra arbejde. Da vi i går fik spist alt for meget tror jeg det bliver endnu en afslapningsdag. Pia har bebudet at hun vil male, Kasper og Emil vil sikkert spille lidt Wii, Camilla sover sikkert det meste af dagen og jeg kunne godt finde på at gå en tur....måske på et bjerg,
,
Servus Fam. Mortensen











Sunday, October 11, 2009

En stille uge i Østrig

Med en sådan udsigt på vej op af Untersberg, føler man sig lidt som Sean Connery i Medecin Man, hvor man flere gange blev facineret af udsigten fra toppen af skoven.



Kasper og Emil har lavet et hotel og fun park for deres Barguganger. Alt sammet er lavet i Lego med utrolig mange smp detaljer


Fredag aften og råhygge i sofaen, selv Alfi er ud til at være helt afslappet
Når det nu regner uden for må man ty til alternative metoder. Skumfiduserne skulle blive nøjagtigt lige så gode som over et rigtigt bål.....hvis man nu kan lide brændte skumfiduser ;-)


,
En helt igennem stille uge, ingen uheld, ingen stress, blot de daglige rutiner.......En ting skete der dog. Pia var begyndt at rydde op i nogle af vores mange sager i kælderen. Bla. i det lille kælderrum under trappen, hvor jeg også har min vin. Det viste sig at der over længere tid var samlet sig skimmel på mange af tingene i rummet. Bla. havde vores flotte håndlavede nisser fået skimmel næse. Næsen var simpelt hen blevet grøn. Det samme var vores julepuder, samt en del andre ting. Pia var efter denne oplevelse blevet lidt bekymret, så hun tjekkede også andre steder i kælderen og det kunne se ud til at vi visse steder er fugt i væggene. Vi har nu opstillet en affugter og håber dermed vi kan komme fugten til livs.
,
Vores nye naboer ser vi ikke så meget til, men deres 3 hunde ser og høre vi meget ofte. Der er to store og en hvalp. Hvalpen kan enda komme under hegnet så den er konstant over hos os. Pia har brugt hele denne uge til at afrette Alfi mod at begynde at gø når den opdager naboens hunde. Det er faktisk (hvorfor lyder jeg overrasket) lykkes hende at opdrage Alfi. Nu er det faktisk kun naboens hunde der gør når de mødes ansigt til ansigt henne ved hegnet.
,
Kasper og Emil brugte det meste af week enden til at lave et hotel og fun part til deres barguganger. Det der var facinerende var ikke om området og tingene var lavet godt eller flot. Nej det var facinerende at høre om alle de små deltaljer enkelte eller få sammensatte klodser skulle forestille. F.eks. havde de lavet en karrusel der kunne snorre rundt og gøre Bargugangerne rigtigt rundtosset. Det var en ting, men ved siden af karrusellen stod en omvendt klods der var hul og en tynd stang. Dette skulle forestille en vask og gulvskrubbe til når Bargugangerne brækkede sig af karruselturen.
,
Camilla fylder jo snart år, så hun og Pia va rude og prøve fødselsdagsgave. Camilla er faktisk helt vild for at få en Østrisk Dindl. Faktisk går mange unge mennesker i Østrig i Dindl og Lederhosen til fest, men det er ikke derfor hun ønsker sig en, hun syntes faktisk den er utrolig flot.
,
Vi er begyndt at købe ind i Tyskland om Fredagen. Så denne fredag tog vi også til Globus, hvor vi købte mad til ugens 5 første dage. Det dejlige ved Globus er, at de har en fantastisk fiskeafdeling, så denne gang købte vi fisk til både Lørdag og Søndag. Fisk var måske så meget sagt, for om Søndagen fik vi grillede Kammuslinger. Det var ikke noget Pia glædede sig til, men til trods for, at vi ikke fik købt den rigtige marinade, så blev resultatet faktisk rigtigt godt. Den grillede laksefilet med citronpeber, der er en af vores favoritter, blev også perfekt.
,
I skrivende stund skal vi til at se Forbrydelsen og derefter skal Camilla hentes. Hun er som altid sammen med hendes veninder og venner og det er hun nok også i næste uge....men hvem ved hvad næste uge bringer, måske bliver den helt anderledes og spændende end en stille og rolig uge i Østrig.
,
Servus
,
Fam. Mortensen